Det skal være lettere og billigere at skifte realkreditinstitut, hvis bidragssatserne stiger - og så skal realkreditinstuttet begrunde, hvad der er årsagen til, at det er nødt til at sætte prisen op.
Samtidig skal kunderne varsles fire måneder, i stedet for tre, i forvejen - og have information om, hvordan man kan skifte til en anden udbyder eller til et billigere lån.
Sådan lyder et par af anbefalingerne fra et ekspertudvalg under Erhvervs- og vækstministeriet, der siden marts har arbejdet med forslag til, hvordan realkredit kan gøres mere gennemsigtig og konkurrencepræget.
Gennemføres ændringerne, kan en familie med et lån på to mio. kroner se frem til at spare omkring 5.000 kroner ved skift af institut, viser beregninger.
For dyrt
I dag er så dyrt at flytte, samtidig med at priserne er så ens, at det ofte slet ikke kan betale sig at flytte sit lån. Det har fået flere kritikere til at pege på, at konkurrencen er så svag, at kunderne reelt er nødt til at finde sig i prisstigningerne.
Rapporten foreslår som noget nyt, at realkreditinstitutterne fremover skal udpensle, hvad stigninger i bidragssatserne egentlig dækker over, så kunderne får bedre mulighed for at gennemskue, hvor stor en andel af deres penge, der trækkes ud som overskud til bankerne.
Udvalget, der består af både repræsentanter for både Forbrugerrådet og den finansielle sektor, blev søsat af Erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen efter at en storm af et brøl af protester rejste sig mod realkreditsektoren i kølvandet på Nykredits og Totalkredits prisforhøjelser i begyndelsen af året.
Skærpede krav - måske
Her varslede først Nykredit/Totalkredit, og derefter Nordea Kredit og Danske Banks Realkredit Danmark store prisforhøjelser af det gebyr, som kunderne skal betale til realkreditselskabet, den såkaldte bidragssats.
Nykredit begrundede prisstigningerne med, at der forventes at komme nye regler, der stiller skærpede krav den økonomiske stødpude, der skal reserveres til at modstå nye kriser. Men det kom også frem, at Nykredit satser på en hurtig børsnotering, og at øget indtjening på kunderne vil gøre aktien mere attraktiv.
Et af kritikpunkterne mod sektoren er, at det er for svært at gennemskue, hvad bidragssatsen reelt dækker over - altså, hvor meget, der dækker administration og lovbestemte hensættelser, og hvor meget af stigningerne, der er ren profit til ejerne.
Protestebevægelser og kritik
Protesterne har givet anledning til stiftelser af flere bevægelser, og i går kunne den ene bevægelsen Fair Bidragssats, søsætte et visionsoplæg til et nyt, kundeeget realkreditinstitut, kaldet Fair Realkredit, der - ifølge bevægelsens estimat, vil kunne halvere bidragssatsen og spare kunderne for tusindvis kroner.
Processen byder dog på betydelige udfordringer, og gruppen forventer realistisk ikke at blive klar før om tidligst et år eller to.
Udvalgets arbejde var på forhånd blevet kritiseret af af Professor Finn Østrup fra CBS, der i Berlingske Business efterlyste en massiv kulegravning af hele sektoren, og en efterfølgende omfattende reform. Han pegede blandt andet på, at ejendomsmæglerkæder nu om dage også indgår i samme koncern som både banken og realkreditinstituttet, og at kunderne derfor slet ikke kan regne med at få uvildig rådgivning.