Sent i går aftes udsatte forligsmand Mette Christensen den varslede storkonflikt på det offentlige arbejdsmarked.
Konflikten vil reelt lamme store dele af den offentlige sektor, og udsættelsen betyder, at der nu tidligst kan udbryde strejke 22. april og lockout 28. april.
Men betyder udsættelsen så, at det nu er mere sandsynligt, at den varslede strejke og lockout bliver afblæst?
Temmelig sikkert, vurderer Flemming Ibsen, der er professor emeritus ved Center for Arbejdsmarkedsforskning på Aalborg Universitet.
- Ja, vi kan godt forvente, at storkonflikten bliver aflyst. Omkostningerne ved så omfattende en konflikt er simpelthen for store for alle parter, vurderer Flemming Ibsen til Ritzau.
- Grunden til, at Mette Christensen (forligsmanden, red.) udsætter, er, at parterne skal have tid og ro til at lave forlig hele vejen rundt, fortsætter han.
Konflikt er stadig en mulig endestation
En anden arbejdsmarkedsforsker er dog lidt mere skeptisk:
- Udsættelsen er et udtryk for, at hun stadig mener, der er grundlag for, at parterne kan nå hinanden – men om viljen er stor nok til en aftale eller et forlig, det er meget usikkert, siger Jørgen Stamhus, som er arbejdsmarkedsforsker og lektor ved Aalborg Universitet til DR.
Men har det her gjort en konflikt mindre sandsynlig?
- Ja og nej. Det er svært at sætte procenter på. En konflikt er stadig en mulig endestation i det her forløb. Parterne er jo stadig ikke nået til enighed, og vi ved ikke, hvor langt de står fra hinanden. Derfor er det noget usikkert, hvor det hele ender.
Forligsmanden har indkaldt til forhandlinger igen på lørdag, erfarer DR Nyheder – for der er stadig ikke landet noget resultat i overenskomstforhandlingerne. Dermed bliver lørdag altså næste forsøg på at lande aftaler om løn og arbejdsvilkår for 745.000 offentligt ansatte.
Minister har ingen planer i påsken
Innovationsminister Sophie Løhde har tidligere meldt ud, at hun ikke har lagt planer i påsken og dermed er klar til at forhandle en aftale på plads.
Hvis parterne ikke når til en løsning, vil det føre til en lockout af mere end 440.000 offentligt ansatte.
Forhandlingerne har fra starten af været fastlåste, og de helt store knaster i forhandlingerne er løn, lærernes arbejdstidsaftale og betalte frokostpauser.
Ifølge DR Nyheders økonomikorrespondent Casper Schrøder kan der nu være opnået tilstrækkelig enighed mellem arbejdsgivere og arbejdstagere om løn.
Derimod er der ikke sket afgørende skred i de to øvrige krav i forhandlingerne, som ud over lønstigninger er garanti for den arbejdsgiverbetalte spisepause i staten og overenskomstforhandlede arbejdstidsregler for skolelærerne, vurderer han.
Selv om forligsmanden har meldt ud, at forhandlingerne nu kan fortsætte i 14 dage mere, kan hun i løbet af de to uger erklære, at forhandlingerne er afsluttet uden resultat. I det tilfælde vil strejke og lockout blive en realitet på femtedagen efter erklæringen.
Forligsmanden har mulighed for at udsætte en konflikt to gange 14 dage, før alle muligheder for et forlig er udtømte.