Det giver rigtig god mening for dansk erhvervsliv at styrke forholdet til Tyrkiet, som mandag har præsident Abdullah Gül på besøg i Danmark.
Verdens 17. største økonomi på kanten mellem Europa og Asien er nemlig fløjet frem de sidste ti år. Og trods mindre vækst den seneste tid er forventningerne til de kommende år i tyrkisk økonomi klart højere end til EU-landene.
Samtidig fungerer landet som et brohoved videre til det nordirakiske marked og Centralasien. Det fortæller lektor og ekspert i tyrkiske forhold Daniella Kuzmanovic fra Københavns Universitet.
- Den overordnede tendens har været ekstremt positiv for Tyrkiet over de seneste ti år. De har haft økonomisk vækst, storstilede byggeprojekter og udbygning af infrastrukturen og en voksende middelklasse, siger Daniella Kuzmanovic.
Gode muligheder for Danmark
Præsident Abdullah Gül og en række tyrkiske forretningsfolk kommer mandag til Danmark for at deltage i en konference, som Dansk Industri har arrangeret for at styrke forholdet mellem erhvervslivet i de to lande.
Lige nu eksporterer Danmark blandt andet metalaffald til den tyrkiske genanvendelsesindustri, medicin og farmaceutiske produkter og maskiner og motorer, mens over halvdelen af importen kommer fra den tyrkiske beklædningsindustri.
Og så ligger der en masse muligheder, fordi Tyrkiet på sigt skal leve op til krav fra EU.
- I forhold til Danmark på det tyrkiske marked, så har tyrkerne jo to prioriteter, som er vigtige: miljø og bæredygtighed og velfærdsteknologi. Og her har Danmark noget at byde ind med, siger Daniella Kuzmanovic.
Ridser i lakken
Det tyrkiske glansbillede er dog langt fra perfekt.
Den seneste tid har utilfredsheden med regeringen og premierminister Recep Tayyip Erdogan betydet politisk uro og voldsomme demonstrationer i gaderne, ligesom Tyrkiet stadig ligger dårligt på listen over korrupte lande - noget en korruptionsskandale helt ind i regeringen for nylig har understreget.
- Man har en følelse af, at der kan ske noget voldsomt nyt hver dag, siger Daniella Kuzmanovic, der ligesom Dansk Industri peger på netop uroen som faren for tyrkisk økonomi.
- Der har været en række krisetendenser, som for alvor er kommet til udtryk i en politisk krise over de seneste år. Og der har været et fald i den tyrkiske lira (møntfod, red.), som regeringen ikke har magtet at bremse op for. Regeringen har ikke haft redskaberne, og det viser, at der er en manglende tillid til de politiske beslutningstagere, siger Daniella Kuzmanovic.
Utrygge investorer
Samlet set har Tyrkiet en økonomi, som stadig er på vej frem, men som har en række politiske problemer, der kan lægge låg på den lyse fremtid.
- Som eksempel har regeringen for få dage siden foretaget en række lovmæssige indgreb over for afbetaling, fordi folk har betalt af på varer i rater over mange år. Også små varer. Så folk har forbrugt for lånte penge. Og det er jo ikke nogen sund basis for en sund økonomi på længere sigt, siger Daniella Kuzmanovic.
- Så der er ridser i glansbilledet, som gør investorerne utilpasse.