Da brændstofvirksomheden OW Bunker i marts gik på børsen, skete det med et nagelfast løfte til investorerne: Virksomheden ville maksimalt købe 100.000 ton olie i såkaldt åbne positioner.
Men risikochefen hos OW Bunker satsede og købte én million ton olie, skriver Børsen i dag. Det sats endte med at koste OW Bunker knap 900 millioner kroner, fordi oliepriserne pludselig faldt.
Satset var i direkte strid med de regler for risikostyring, som OW Bunker havde beskrevet over for sine aktionærer forud for børsnoteringen. I børsprospektet - virksomhedens varedeklaration ved børsnoteringen - lød det, at der blev ført en ansvarsfuld risikokontrol, som afskærmede selskabet mod livstruende tab.
Måske skjult med vilje
De brudte løfter er en betændt sag for OW Bunkers ledelse, vurderer Lars Bo Langsted, juraprofessor ved Aalborg Universitet.
- Det er selvfølgelig et problem for ledelsen, for man har været ude meget firkantet og lægge en grænse (de 100.000 ton olie, red.). Hvis man fraviger den, skal der være en fantastisk god grund til det. Grænsen kan være fraveget, uden at bestyrelsen har vidst det, siger han til DR Nyheder.
De brudte løfter er desuden alvorlige, fordi OW Bunker forud for børsnoteringen beskrev, at virksomheden ville have interne systemer til at overvåge risikable køb af olie.
- Så nogen har måske forsøgt at skjule oliekøbet for systemerne, hvis man har vidst, at man havde gang i noget, man ikke måtte, siger Lars Bo Langsted.
Aktionærer kræver erstatning
Efter OW Bunkers konkurs i fredags har flere tusinde private investorer henvendt sig til Dansk Aktionærforening for at kræve erstatning fra den kuldsejlede brændstofvirksomhed.
Og et afgørende punkt i de mulige erstatningssager er OW Bunkers løfter ved børsnoteringen. Altså, hvad virksomheden beskrev i børsprospektet.
- Man (investorerne, red.) kan sætte sin lid til, at prospektet i det hele taget er retvisende. Så som udgangspunkt skal aktionærerne bevise, at de er blevet vildledt af prospektet, siger Lars Bo Langsted.