Erhvervsminister Rasmus Jarlov (K) afviser Socialdemokratiets krav om at fjerne taburetterne under Finanstilsynets nuværende bestyrelse.
Det fortæller han ved en pressebriefing i Erhvervsministeriet, hvor en forligskreds bestående af syv partier i øjeblikket er ved at forhandle om et styrket finanstilsyn.
- Vi har ikke diskuteret en fyring af Finanstilsynets bestyrelse, for det er min beslutning, siger Rasmus Jarlov.
På pressebriefingen fortæller ministeren, at, han mener, det vil skabe kaos i Finanstilsynet at fyre bestyrelsen. Der er i stedet brug for det modsatte - nemlig en styrkelse af tilsynet.
- Jeg har fortsat tillid til bestyrelsen, siger ministeren.
Slår pæl gennem fyringsønske
Rasmus Jarlov slår dermed en pæl gennem de tidligere udmeldninger, som Socialdemokratiet er kommet med i forbindelse med de igangværende forhandlinger om tilsynets fremtid.
Ifølge loven er det alene erhvervsministeren, der udpeger Finanstilsynets bestyrelse, og dermed kan den 54-årige professor ved CBS David Lando, som i sommer blev udpeget som den tredje formand for Finanstilsynet på kun fire år, blive siddende på posten.
Foruden hvidvaskskandalen i Danske Bank, hvor op mod 1.500 milliarder kroner fossede igennem bankens estiske filial, har David Landos fortid som medlem af bestyrelsen for en fond, der blev brugt til spekulation med udbytteskat, gjort Finanstilsynet til en skydeskive for landets politikere.
I forhold til at sikre sig medlemmernes uafhængighed i fremtiden er ministeren mere åben over for ændringer.
- Vi drøfter også karensperioder (for hvor mange år der skal gå, fra man har forladt en toppost i finansverden, til man kan komme i bestyrelsen eller ledelsen for Finanstilsynet, red.) og muligheder for, at Finanstilsynet skal kunne udskrive administrative bøder. Jeg er positivt indstillet over for muligheder for administrative bøder, siger Rasmus Jarlov.
I Sverige kan Finanstilsynet udskrive administrative bøder for eksempelvis brud på hvidvasklovgivningen, men den mulighed findes ikke i den nuværende danske lovgivning. Finanstilsynet kan politianmelde banker, men herefter skal en sag så efterforskes af Bagmandspolitiet, der så efterfølgende har mulighed for at komme med et bødeforlæg, men det tager typisk en del flere år end modellen med administrative bøder.
Imødekommer ønske om flere penge
Finanstilsynets bestyrelse er dog et særdeles magtfuldt organ i den danske finanssektor.
Ud over at varetage traditionelle bestyrelsesopgaver såsom at godkende Finanstilsynets årsregnskab og tilrettelæggelse af tilsynet skal bestyrelsen også udføre de opgaver, som tidligere lå i Det Finansielle Råd.
Det betyder, at det er bestyrelsen, som tager stilling til blandt andet politianmeldelser, påbud og andre sanktioner mod finansielle virksomheder. Desuden godkender bestyrelsen bekendtgørelser, cirkulærer og vejledninger fra Finanstilsynet.
Tilsynet har bedt om yderligere 65,5 millioner kroner i år og om yderligere 55,5 millioner kroner i de efterfølgende år i forhold til det nuværende budget.
Og nogenlunde den samme indstilling har Rasmus Jarlov viderebragt til forligspartierne, fortæller ministeren.
- Jeg har i dag præsenteret forligskredsen for et udspil, hvor jeg foreslår betydeligt flere ressourcer til Finanstilsynet. Udspillet er ikke langt fra det leje, som Finanstilsynet har bedt om, siger han.
Erhvervsministeren varsler også, at forligskredsen vil give tilsynet større muskler i fremtiden, så straffen skærpes, hvis man lyver eller kommer med urigtige oplysninger.
Derudover skal personer, der afslører skandaler i den finansielle sektor, beskyttes bedre, end det er tilfældet i dag, lyder det fra ministeren.
- Blandt forslagene er desuden en bedre beskyttelse af whistleblowere og skærpet strafansvar, hvis der afgives forkerte oplysninger til Finanstilsynet, siger Rasmus Jarlov.
Erhvervsministeren håber, at forligspartierne - der tæller alle Folketingets partier undtagen Enhedslisten og Alternativet - kan blive enige inden det kommende valg.