Efter flere år med en krise, der har budt på alt fra pilotstrejke til et år under konkursbeskyttelse, er det altafgørende, om SAS har fået rejst den nødvendige kapital.
Og i aften afslører SAS, hvem der sætter sig i selskabets økonomiske cockpit.
- Hvis SAS ikke kan få flere penge i kassen, står man over for en konkurs. Og ellers er der nogen, der kan se sit snit til at overtage SAS for ikke særlig mange penge, siger Jacob Pedersen, der er luftfartsanalytiker og aktiechef i Sydbank.
For spørgsmålet er, om SAS kan genrejse sig efter en tid med personalemangel, aflysninger, ombookinger, pilotstrejke og hundredtusindvis af vrede kunder.
- I dag vil vi få et bevis på, om SAS har kunnet tiltrække de penge, som de skal bruge for at overleve.
Corona startede nedturen
Nedlukninger og lukkede grænser kastede verdens flyselskaber ud i en krise, som sjældent var set før. Her var SAS ingen undtagelse, der måtte lade en stor del af deres maskiner blive på jorden under pandemien.
- SAS var nogenlunde flyvende før corona. De sidste fire til fem år før coronapandemien tjente SAS penge. Men coronakrisen ramte SAS betydeligt hårdere, end den gjorde med mange andre flyselskaber, siger Jacob Pedersen.
Det skandinaviske flyselskab blev under nedlukningerne hurtigt belastet af, at man havde en høj gæld, samtidig med man ikke tjente særlig mange penge i en periode.
Noget, som resulterede i et stort underskud i selskabet, som SAS har kæmpet med lige siden.
- Det tager man så konsekvensen af i sommeren 2022, hvor man søger konkursbeskyttelse under amerikanske regler, der hedder Chapter 11, siger Jacob Pedersen.
Pilotstrejke skabte en hob af vrede kunder
Det er ikke kun coronapandemien, der har sendt selskabet på randen af konkurs.
I juli sidste år gik SAS-piloterne i 15 dages strejke, der fik konsekvenser for hundredvis af flyafgange og tusindvis af passagerer.
Piloterne krævede forud for overenskomstforhandlingerne, at de piloter, der blev fyret under coronakrisen, løbende blev genansat i takt med, at SAS fik brug for dem. Dertil ville SAS have piloterne til at gå ned i løn som et led i en større spareplan.
De mange aflysninger gav et kæmpe hak i forbrugertilliden. Flere kunder oplevede blandt andet at få deres fly aflyst, hvorefter de opdagede, at deres billetter var blevet atter sat til salg til en langt højere pris.
- SAS har også været i en tillidskrise, som pilotstrejken har skabt. Derefter har man skullet genrejse trafikken i et miljø, hvor der har været mangel på mange ting som for eksempel personale, som har givet nogle dårlige kundeoplevelser. Det har gjort sådan, at man har mistet markedsandele på det skandinaviske marked, siger Jacob Pedersen.
Den danske stat skyder milliarder i redningsaktioner
For det er ikke kunderne, der er årsagen til, at SAS stadig er flyvende. Selskabet største redningskrans de senere år har særligt været den danske stat.
Især efter svenskerne meldte ud sidste år, at de nu lukker kassen i, mens Norge allerede solgte sin ejerandel i 2018.
Tilbage stod den danske stat, der i modsætning til sine skandinaviske kollegaer var klar til at eftergive en milliardgæld til det nødlidende flyselskab og senere har tilkendegivet, at de er klar til at øge statens ejerandel til op mod 29,9 procent.
- Hvis politikerne ikke havde stået på nakken af hinanden for at sige, at de var klar til at redde SAS og øge deres ejerandel, så ville Apollo ikke have lånt SAS penge, siger Jacob Pedersen.
Apollo er en amerikansk fond, der senest har lånt SAS omkring fem milliarder kroner for at hjælpe selskabet under dens konkursbeskyttelse.
Det er heller ikke første gang, at staten øger ejerandelen i SAS.
I 2001 ejede Danmark 13,4 procent af selskabet, men har sidenhen hævet aktierne i både 2009, 2010, 2017 og 2020, så Danmark i dag ejer 22 procent af SAS.
- Udfordringen for den danske stat er, at staten ikke kan redde SAS alene. De kan ikke købe 100 procent af aktierne, fordi det vil EU ikke tillade, siger Jacob Pedersen.
For den danske statsstøtte går ikke ubemærket hen i flybranchen.
Det er blot få dage siden, at SAS vandt en retssag i EU-domstolen om at have modtaget en milliardstøtte fra den danske stat under coronapandemien.
Det sker efter, at det irske luftfartsselskab Ryanair ellers mente, at der var tale om forskelsbehandling og havde anlagt sagen.
Amerikansk fond kan måske være redningen
Jacob Pedersen tror derfor også, at det bliver både den danske stat og den amerikanske fond, der kommer til at stå på podiet i aften til pressemødet.
Han tror, at de to parter ender med at eje i omegnen af 70-75 procent af selskabet, inden dagen er omme.
- Den danske stat har været omdrejningspunktet i redningen, og Apollo har lånt SAS masser af penge. De to parter danser allerede lidt kinddans om at holde styr på SAS. Jeg forventer, de vil stå på podiet, når SAS skal præsentere deres nye ejere i dag, siger Jacob Pedersen.
For i dag er afgørende for, hvordan flyselskabet kommer til at lande i fremtiden.
- Hvis man ikke kan skrabe penge sammen i forbindelse med denne kapitalrejsning, så ender konkursbeskyttelsen ikke med, at SAS kommer ud som et stærkere selskab. I stedet må de kigge sig rundt og enten stoppe med at flyve eller lade sig overtages af højestbydende, siger han.