For nøjagtig et år siden kostede det 45 kroner for en virksomhed at sikre sig retten til at udlede et ton CO2 i atmosfæren - nu koster det 150 kroner.
Det viser et tjek af den pris, som europæiske energiproducenter, industrivirksomheder og flyselskaber betaler for at udlede den miljøskadelige drivhusgas.
- Det er en god udvikling, der gør det dyrere at forurene og dermed mere attraktivt at producere strøm fra vedvarende energikilder, siger Stine Leth Rasmussen, afdelingschef i interesseorganisationen Dansk Energi.
Efter mange års stilstand på EU-markedet med milliarder af CO2-kvoter i overskud, som industri- og energivirksomhederne ikke har kunnet bruge, er prisen nu den højeste i 10 år.
Det betyder, at vindmøller, solceller og biomasse bedre kan klare sig i konkurrencen med eksempelvis forurenende kulkraftværker, der må producere strøm og varme til højere omkostninger.
- Det har været alt for billigt at forurene med CO2. Og det har givet dårligere konkurrenceforhold set fra den grønne energis side. En stabil og høj kvotepris bringer os tættere på en fremtid, hvor den vedvarende energi ikke har brug for støtte, siger Stine Leth Rasmussen.
EU rydder op på markedet for CO2-kvoter
I de kommende år skal der ryddes op på CO2-kvotemarkedet, når EU's seneste reform reducerer mængden af nyudstedte kvoter og nedbringer fremtidige overskud af kvoter.
Reformen er forholdsvis teknisk og kompliceret, fortæller professor ved Københavns Universitet og miljøøkonomisk vismand Lars Gårn Hansen.
- Men hvis man springer det over, så går den dybest set ud på at tage en masse kvoter ud af systemet, som har været i overskud igennem de seneste år.
Udviklingen i CO2-prisen er markedets reaktion på reformen, selvom den ikke er trådt i kraft endnu.
- Det handler om forventninger. Hvis kvoteknapheden bliver større og prisen derfor stiger om nogle år, vil folk give mere i dag, fordi de regner med, at kvoten er mere værd om nogle år, siger han.
Lars Gårn Hansen peger dog samtidig på, at prisudviklingen også kan blive påvirket af en bedre økonomi i hele Europa og faldende kulpriser, der gør kulfyring mere attraktiv og dermed øger kvoteefterspørgslen.
Forbrugerrådet Tænk: Højere elpriser - i starten
CO2-kvotesystemet, der dækker udledninger fra energi- og industrisektorerne, men ikke landbrug og transport, er EU's vigtigste instrument i forhold til at nå de erklærede klimamål.
Udledningerne af drivhusgasser skal være sænket med 40 procent i 2030 i forhold til 1990.
Og det er en udvikling, som forbrugere helt konkret kommer til at mærke på pengepungen.
Prisen for et bedre miljø vil nemlig afspejle sig i, at elregningen bliver højere, siger cheføkonom i Forbrugerrådet Tænk, Martin Salamon.
- Men det er stadig en god nyhed, at CO2-kvotepriserne stiger. For det betyder, at vi lidt hurtigere får vedvarende energi ind i systemet til erstatning af for eksempel kulbaseret el.
Som elkunde vil man samtidig se, at PSO-afgiften til støtte af vedvarende energi, som betales direkte på elregningen, gradvist bliver afskaffet til 2022, hvor ordningen i stedet skal på finansloven.
Men besparelsen på PSO-afgiften vil ikke helt modsvare den højere elpris. I hvert fald ikke på den korte bane, vurderer Martin Salamon.
- Det er ikke en til en. Men vi vil på sigt se, at i takt med, at man får udbygget infrastrukturen omkring vedvarende energi, så vil priserne på grøn strøm falde, siger han.