Dyre danske post-afskedigelser skaber vrede i Sverige

Danmark har fået på puklen, siden Postnords samlede årsrapport i sidste uge viste et blodrødt resultat, som alene var trukket i rødt af den danske del af selskabet, der stod for et minus på 1,9 milliarder svenske kroner - heraf nedskrivninger for 1,2 milliarder kroner.

Den accelererende digitalisering tvinger den danske afdeling af Postnord til at sadle om. Til det formål skal der ofres i hvert fald 1.000 medarbejdere i 2017.

Men den omstilling bliver dyr, særligt fordi 3.200 af de knap 10.000 ansatte i det danske postvæsen er på lukrative statstjenestemandskontrakter, som medfører, at de ved opsigelse har ret til tre års løn.

- Det bliver dyrt, når vi skal betale tre års løn, når vi siger personalet op. Sådanne betingelser har vi ikke i Sverige, sagde administrerende direktør i Postnord Håkan Ericsson til det svenske medie Dagens Nyheter i sidste uge.

Postnord vil ikke selv ud med, hvor mange penge sådan en anordning kan løbe op i forbindelse med afskedigelser. Men Dansk Folkepartis postordfører, Henrik Brodersen, har fået en orientering og fortæller, at det kan løbe op i ni milliarder kroner:

- Hvis svenskerne smækker kassen i, så betyder det, at det bliver staten, der står med den forpligtelse over for alle de her tjenestemænd, som jo retteligt har krav på deres løn, siger Henrik Brodersen.

Presset dansk postvæsen

Post Danmark fusionerede i 2009 med det svenske postvæsen. Derfor skal de to selskaber også solidarisk brandslukke for hinanden, når de kommer i uføre.

I uføre er det danske postvæsen i høj grad, efter den samlede brevmængde siden toppen i 1999 er faldet med over 70 procent.

- Det er dramatisk, fordi brevene forsvinder så hurtigt under fødderne på os. Det er jo et accelererende fald. Vi har den opfattelse, at det er en vigtig ting, vi går og laver. Post Danmark er en vigtig virksomhed for samfundet, siger Lars Chemnitz, der er formand for 3F Post.

Afviser ikke opbrud

Da den svenske næringsminister, Mikael Damberg, skulle forholde sig til det danske underskud og de særlige tjenestemandsaftaler, luftede han muligheden for et egentligt brud med Danmark.

- Det er alvorligt. Den danske stat har en digitaliseringspolitik og særligt gode vilkår, som kommer til at koste meget i den her omstilling, sagde Damberg.

Ifølge et arbejdsdokument, som Dagens Nyheter har fået udleveret fra Näringsministeriet, er den svenske regering i øjeblikket ved at undersøge muligheden for at komme ud af aftalen med Danmark.

Det luftes som en mulighed at sætte en flok jurister til at undersøge, om det danske postvæsen har forbrudt sig mod fusionsaftalen, og om der dermed er en kattelem ud.

Det kritiseres blandt andet, at den svenske stat ejer 60 procent af Postnord mens den danske ejer 40 procent. Alligevel er stemmeretten fordelt 50-50 mellem de to lande, hvilket gør organisationen handlingslammet i situationer, hvor der er uenighed mellem de to lande.

- Alt er på bordet, og jeg vil undersøge, hvilke risikoscenarier man har taget. Man bør være forberedt på det, når man går ind i sådan en aftale. Jeg udelukker ingen veje, som vil være gode for virksomheden, sagde Mikael Damberg.

Intet at gøre

Hvor meget broderfolket end ønsker at lette på de lukrative danske aftaler, er der ikke noget at gøre, slår Lars Chemnitz fast:

- Det ligger ikke i vores magt at slække på de vilkår. Det er tjenestemandsrettigheder, som man har med i den ansættelse, man har. Vi hverken kan eller vil lave om på dem. Det er simpelthen et individuelt vilkår, at man er ansat sådan, siger Lars Chemnitz, som opfordrer til, at der skrues ned fra vreden fra svensk side.

Det skaber nemlig dårlige vibrationer i hele organisationen, forklarer han:

- Det er vi godt trætte af. De må komme ud af den landskamp. De har en virksomhed, og den er vigtig. Det er vigtigt, at det arbejde bliver lavet. Og det må de altså se at finde nogle løsninger på. Det kan ikke være rigtigt, at vi skal bruge hele og halve år på at vente på, at de skændes og finder på en løsning, siger Lars Chemnitz.