Drop klagen og få kompensation: Her bor de boligejere, der har flest penge til gode

Ejere af 800.000 boliger skal have milliarder tilbage. Men siger du ja til pengene, så klapper fælden.

Længere nede i artiklen kan du se, hvor meget Skatteministeriet skønner, at ejere af de 800.000 boliger i snit har krav på i hver enkelt kommune.

Tag pengene, og sig farvel til muligheden for at klage. Det er beskeden til boligejerne i et lovforslag, som Skatteministeriet har sendt i høring.

Et bredt politisk flertal er enig om fra næste år at tilbyde kompensation til ejere af omkring 800.000 boliger, hvor der er betalt for meget i boligskat på grund af forkerte ejendomsvurderinger.

Derfor udmønter regeringen nu en politisk aftale fra 2017, som betyder, at de boligejere, der siger ja til kompensation, i fremtiden ikke vil kunne klage over gamle vurderinger.

- Man kan sige ja til at få kompensation. Gør man det, så frasiger man sig retten til at klage yderligere. Eller hvis man tror, man har mere til gode, så kan man klage over beløbet, men så er der risiko for, at man ikke får medhold, siger direktør i boligøkonomisk videncenter Curt Liliegreen.

På kortet kan du se, hvor meget Skatteministeriet skønner, at ejere af de 800.000 boliger i snit har krav på i de enkelte kommuner:

Samlet set milliarder

Kompensationen får boligejerne for de ejendomsvurderinger, der har været for høje i årene 2011-2020.

Det er altså kun vurderinger fra disse år, man som boligejer frasiger sig retten til at klage over, hvis man tager imod kompensationen.

I alt ventes ejerne af de 800.000 boliger samlet set at få cirka 14 milliarder kroner tilbage, lyder det ifølge papirer fra Skatteministeriet.

Der er dog ret store regionale forskelle på, hvor meget boligejere i de forskellige kommuner har krav på. Og ifølge Curt Liliegreen vil lovforslaget især sætte pensionister i landets yderkommuner i et dilemma.

Mange af dem kan have ret til en langt større kompensation og har dermed også allerflest penge til gode.

Boligejere i yderområderne skal så vurdere, om det kan svare sig at klage i stedet for at få penge, som de måske har brug for nu og her, lyder det fra Curt Liliegreen.

- Det her er noget, der kommer til at betyde noget i Odsherred, Kalundborg, Lolland, Guldborgsund og Hjørring. Ude ved pensionister, der har boet længe i de områder, og har betalt al for høj skat af ejendomme, som typisk ikke er særligt dyre, siger han.

Frygter gigantisk klagebunke

De offentlige ejendomsvurderinger blev suspenderet i 2013, efter Rigsrevisionen fandt fejl i tre ud af fire tilfælde i vurderingen af parcelhuse.

Ejendomsvurderingerne for 2011 gælder derfor, indtil de nye vurderinger træder i kraft.

Regeringen håber med forslaget at få nedbragt klagebunken. For hvis for mange klager over forkerte vurderinger, risikerer Vurderingsstyrelsen at drukne i sager, siger Curt Liliegreen.

- Det her er noget, der vedrører mange hundredtusinder boligejere. Hvis de allesammen forsøger at få lidt flere penge hjem, så vil det trække i langdrag, og man har ikke ressourcer til at behandle det. Det vil koste mange penge, siger han.

Hverken Dansk Folkeparti, Konservative eller Venstre vil ifølge Politiken stemme for forslaget. Skatteminister Morten Bødskov (S) siger til DR Nyheder, at han er åben for at se på lovforslaget.

De nye ejendomsvurderinger er planlagt til at blive sendt ud i perioden fra andet halvår 2020 og frem til 2022.

Et lille udsnit af landets boligejere fik dog onsdag i denne uge lov til at smugkigge og se, om deres bolig på papiret er blevet mere eller mindre værd.

Tip os

  • Er du én af de 80.000 boligejere, der har fået en vejledende ejendomsvurdering via e-boks, så vil DR gerne høre fra dig. Skriv til journalist Mikkel Jensen.

Der er ifølge Vurderingsstyrelsen tale om en test, hvor 80.000 ejere af enfamiliehuse fordelt over hele landet skal give tilbagemeldinger på, hvordan de oplever de nye vurderinger.

Der er dog kun tale om testvurderinger, der kan ændres, når de endelige ejendomsvurderinger i fremtiden træder i kraft.