Den svære exit: Flere store virksomheder er ikke ude af Rusland

Kaster man blikket på de danske virksomheder, er det overordnede billede, at dem, der har haft den mest enkle vej ud af Rusland, kun har haft salg og salgskontorer i Rusland.

Pandora, tøjkoncernen Bestseller og Jysk stoppede alle øjeblikkeligt med at sælge varer i Rusland. De havde alle tre begrænset aktivitet i landet. Jysk havde dog både butikker og ansatte. De ansatte blev først sendt hjem i fire uger med løn, hvorefter man lukkede butikkerne permanent med et ophørsudsalg.

Lego var også forholdsvis hurtige til at stoppe forsendelser til Rusland. Det skete i starten af marts og i juli havde legetøjsgiganten afsluttet al forretning i landet.

Samme historie gælder Arla, der i april lavede en aftale om at frasælge sine aktier i sit russiske datterselskab. 1. juli 2022 var overdragelsen gennemført, registreret og godkendt af de russiske myndigheder.

For Velux tog lidt længere tid. Men allerede fra krigens start meddelte koncernen, at der blev lukket ned for aktiviteterne. I september var selskabet gået fra at have 72 ansatte fordelt i Rusland og Belarus til bare fire medarbejdere i Rusland, som udelukkende arbejdede med den formelle del, der skulle til for at afslutte aktiviteterne permanent.

Velux har ingen medarbejdere tilbage i landet, men venter stadig på, at de russiske myndigheder godkender lukningen, så de helt officielt er ude af Rusland.

Den næste gruppe af danske selskaber meldte alle forholdsvis tidligt ud, at de ville afslutte deres aktiviteter i Rusland, men at de ville vente, til de eksisterende kontrakter udløb.

Haldor Topsøe havde et stort marked i Rusland og leverer blandt andet teknologi til olieindustrien og den kemiske industri, der er belagt med sanktioner. I april meddelte virksomheden, at den ville afslutte sine kontrakter og trække sig ud af Rusland. Den lukkede umiddelbart derefter sit kontor i Moskva og havde ingen produktion i landet. Men ligesom Velux afventer virksomheden stadig afslutningen på det russiske papirarbejde.

Den sidste i denne gruppe er Ørsted. Virksomheden havde nogen meget lange kontrakter om leverancer af store mængder gas. I foråret stoppede man med at indgå nye kontrakter, men gaskontrakten kunne selskabet angiveligt ikke slippe ud af.

Men da Rusland i maj 2022 krævede betaling af gassen i rubler fremfor den aftalte dollar, nægtede man at efterleve det nye krav, og russiske Gazprom stoppede med at levere gas til Ørsted. Derfor har heller ikke længere de aktiviteter med Rusland.

I denne gruppe er der forholdsvis stor forskel på, hvor langt man er med virksomhedens planlagte exit, og hvor hurtigt et exit blev besluttet.

Fælles for virksomhederne er også, at deres exit har krævet et salg af bygninger, produktionsanlæg og datterselskaber. Det har ikke været tilfældet for virksomheder nævnt i de ovenstående kategorier.

I Mærsk stoppede man hurtigt med at tage imod nye fragtbestillinger til og fra Rusland, og gennemførte kun de ture, der allerede var i bogen. Siden da har selskabet afviklet stort set al sin aktivitet i Rusland og blandt andet solgt sine havne. I mandags kunne Mærsk så officielt sige, de havde afviklet alle aktiviteter på russisk jord. Nu mangler man at sælge nogle få slæbebåde. Mærsks farvel til Rusland har kostet omkring 5 millarder kroner.

Vestas' planer om at komme roligt og kontrolleret ud af Rusland tog for en lille måned siden en drejning. I april besluttede de at trække sig fra det russiske marked, lukke sine to fabrikker og sælge dem. Men det har virksomheden droppet og forladt landet uden videre.

Vestas skriver til os, at man forsøgte på lovlig og ordentlig vis at afvikle de to datterselskaber, men ikke har været i stand til at færdiggøre det "på grund af omstændigheder uden for Vestas' kontrol". Vindmølleproducenten er derfor helt ude nu og har nedskrevet for 269 millioner euro, som svarer til godt og vel to milliarder kroner.

Hos FLSmidth, der servicerer cement- og mineindustrien, meldte man tidligt ud, at selskabet ikke ville indgå nye kontrakter i Rusland, men at man stadig ville leve op til sine eksisterende kontrakter. Virksomheden har nu lukket sit kontor ned og sat sine to mindre datterselsakber i bero.

Og så har vi en række selskaber, som alle er i gang med en salgsproces, men ikke - i hvert fald endnu - har kastet håndklædet i ringen.

Vi starter hos Pindstrup. Deres beslutning om salg blev truffet i april 2022, men det "trækker ud", skrev de i en pressemeddelelse i starten af februar. Det skyldes fortolkningsspørgsmål om EU-sanktionerne og manglende myndighedsgodkendelser. Man har dog isoleret det russiske selskab, så der ingen aktiviteter er mellem det og hovedselskabet længere.

Hos pumpevirksomheden Grundfos, der har haft Rusland som et stort marked, fortalte man i starten af januar, at selskabet har skrevet under på et salg af sine to russiske datterselskaber til den lokale ledelse. Grundfos beholder samtidigt rettighederne til teknologien og varemærke. Salget er dog betinget af godkendelser fra både EU, Danmark og Rusland. Man forventer et tab på cirka 850 millioner kroner.

Industrikoncernen Danfoss har også indgået en aftale om salg til den lokale ledelse. Danfoss troede dermed, man havde solgt virksomheden - med et væsentligt nedslag i prisen - men den endelige godkendelse mangler stadig efter et halvt års venten. Man har allerede nedskrevet sine værdier med omkring 600 millioner i forbindelse med sit forsøg på at komme ud af Rusland.

Og så har vi Carlsberg. De har fået en del kritik af deres exit-strategi. Først for at være for længe om beslutningen om at trække sig fra markedet, efterfølgende for at det ikke går hurtigt nok.

Carlsberg skriver til os i DR Nyheder, at feltet af mulige købere er snævret ind til under 10 og selskabet nu forventer at have underskrevet en aftale inden sommer.

Man forklarer den lange proces med, at selskabet er meget stort i Rusland, og derfor har det taget lang tid at klargøre salget. Carlsberg forklarer desuden, at der er tale om mange milliarder kroner, man ville kaste i Putins hænder, hvis man bare lukkede alt uden videre. Det ønsker man at undgå. Carlsberg har allerede nedskrevet sine værdier med 10 milliarder kroner.

Til sidst nævner vi også Welltec, der laver teknologiske løsninger til energisektoren. De er nemlig i en special situation, hvor virksomheden er ramt af sanktioner fra både Rusland og EU. Så de må ikke sende teknologi ud af Rusland på grund af russiske sanktioner, men må heller ikke blive på grund af EU-sanktioner.

Virksomheden skriver til DR Nyheder, at "udstyret er vigtigt" for dem, men at det ikke kan sendes ud af landet. De har dog stoppet al eksport til Rusland og producerer ikke længere i Rusland. Hele situationen gør, at de "frygter en reel og total nationalisering", hvor staten Rusland tager kontrol over selskabet.

Andre virksomheder har valgt at fortsætter i Rusland.

Der er blandt andet tale om medicinalvirksomhederne Novo Nordisk og Lundbeck. Begge virksomheder har fokuseret deres aktiviteter i Rusland til kun at indebære salg af medicin. For Novo Nordisk vedkommende drejer det sig om sukkersygemedicinen insulin, og for Lundbeck er det salg af medicin mod skizofreni, depression og angst.

Chr. Hansen producerer kulturer og enzymer til både fødevarer og sundhedsprodukter. Selskabet skriver til os i DR Nyheder, at de "ser det som en humanitær forpligtelse", at man fortsat leverer kulturer og enzymer, så de civile stadig kan få mad og medicin.

Og så er der Ecco og Rockwool, som begge har fået en del kritik i medierne for beslutningen om at blive.

Ecco har forholdt sig nærmest fuldstændigt tavse, selvom skokoncernen er blevet kritiseret fra højre og venstre for ikke at trække sig. Ecco fik tilbud om at kommentere kritikken - igen - men skriver til DR, at "koncernen ikke ønsker at stille op til interview og har i øvrigt ingen kommentarer".

Til sidst har vi Rockwool. Her vil til man gengæld gerne forklare beslutningen om at blive. De har før argumenteret med, at det ville være en milliardgave til Rusland, hvis de forlod markedet. Bestyrelsesformand Thomas Kähler forklarede desuden i P1-programmet 'Følg Pengene' i mandags, at beslutningen også handler om at beskytte selskabets teknologi.

Opdatering: Informationer om Arlas frasalg af russiske aktier er tilføjet efterfølgende.