Det burde være gratis: Forbrugere klager over ulovlige kortgebyrer

Er jeg blevet opkrævet gebyr for noget, som egentlig skulle være gratis?

Det spørgsmål stiller mange forbrugere sig, efter det fra nytår er blevet ulovligt for butikker at sende gebyret for kortbetalinger videre til private.

Det gælder for eksempel gebyr ved betaling med Mastercard og Visa-kort, uanset om de benyttes til nethandel eller i en fysisk butik.

Hos Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har der, siden EU-reglerne trådte i kraft 1. januar, været fuld knald på henvendelser om de mulige ulovlige gebyrer.

Indtil nu har styrelsen modtaget omkring 100 klager på betalingskortområdet i det nye år, fortæller kontorchef Michael Riis.

- Her i årets første dage har vi modtaget flere klager, end vi modtog i hele 2017, siger han.

Har tidligere krævet procent af køb

Tidligere har butikker kunne opkræve et gebyr på hver transaktion. Gebyret har som udgangspunkt udgjort en procentdel af købets samlede beløb.

Med de nye regler må butikkerne som hovedregel kun tage gebyrer, hvis der betales med et firmakort. Er kortet et privat betalingskort, er det ulovligt at opkræve kortgebyrer.

Men mange forbrugere har i årets første uger oplevet noget helt andet, når de har gennemgået kvitteringer og bankens oversigt over transaktioner.

- Det kan for eksempel være den kunde, der står i grønthandleren og oplever, at der på kvitteringen står et gebyr for brug af kreditkort, fortæller Michael Riis og fortsætter:

- Et andet eksempel kunne være den forbruger, der skal bestille en rejse på nettet og kan se, at rejseselskabet opkræver et gebyr for, at man bruger kort, siger han.

Skal undersøge klager

Hvis virksomhederne ikke overholder de nye regler, risikerer de i første omgang et påbud fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

- Hvis virksomheden så ikke efterkommer påbuddet, kan vi pålægge daglige eller ugentlige tvangsbøder. Og endelig kan vi overgive sagen til politi, som kan straffe med en egentlig bøde, siger Michael Riis.

Klagerne, som er modtaget i det nye år, vil nu blive gennemgået af styrelsen, som så vil vurdere, om der skal gives påbud til virksomhederne i de enkelte sager.

- Typisk modtager vi noget dokumentation sammen med klagen, og så vil vi gå i gang med at undersøge videre, om der er sket en overtrædelse af reglerne, siger Michael Riis.

Det er dog kun specifikt betalingsgebyrer, som er blevet lagt oveni prisen i forbindelse med kortbetaling - og dermed ikke andre administrationsgebyrer eller lignende - som efter de nye regler er gjort ulovlige, understreger Michael Riis.

- Hvis man som kunde oplever at blive opkrævet et gebyr og er i tvivl, om det er lovligt eller ej, så kan man selvfølgelig henvende sig til virksomheden og sætte spørgsmålstegn ved det. Men man kan også henvende os til os som myndighed, og så behandler vi sagen, siger han.

Dansk Erhverv: Firmaer skal være obs

Hos Dansk Erhverv, der repræsenterer et bredt udsnit af virksomheder, mener man, at de nye regler overordnet set gør det nemmere for erhvervsdrivende at gennemskue, hvornår de må og ikke må opkræve gebyr.

Generelt set er tilbagemeldingerne fra interesseorganisationens medlemmer, at man har forstået de nye regler. Men der kan også være udfordringer med reglerne, fortæller chefkonsulent Henrik Sedenmark fra Dansk Erhverv.

- Dér, hvor der kan være nogle udfordringer, det er, at der er nogle kort, hvor du gerne må lægge gebyret på. Det er for eksempel på firmakort og på kort fra turister, der ikke kommer fra et EU-land, siger han.

I mange tilfælde er ændringerne hos butikker og netbutikken heller ikke noget, der slår igennem automatisk. Nogle butiksejere og erhvervsdrivende skal derfor selv bede leverandøren af betalingsterminalerne om at ændre opsætning, så der ikke længere tages gebyr hos forbrugeren, fortæller han.

- Der er nogen, der hele tiden har gjort det sådan, at det var gratis for forbrugerne at bruge kortet, mens andre har lavet den her surcharge (betalingsgebyr, red.). Nu skal man så ud og aftale med sin leverandør, hvad der skal lægges oveni, siger han.

Så selvom der op til lovændringen har været informeret om de nye regler, så kan der også være butikker og andre erhvervsdrivende, der endnu ikke er blevet opmærksomme på ændringen.

- Hvis der stadigvæk er virksomheder, der ikke har forstået eller hørt, at man ikke længere må lægge gebyrer oveni, så har informationen ikke været god nok, siger Henrik Sedenmark fra Dansk Erhverv.