En finanskrise. En skilsmisse. Et mistet job og et hus på tvangsauktion.
Det er alt sammen sørgelige kendsgerninger, der gør, at flere og flere mennesker ender i Ribers berygtede gældsregister. Alene i de første seks måneder af 2013 er den del af danskernes gæld, der er misligholdt, steget til 16,6 milliarder kroner. Det er en stigning på 2,2 milliarder siden sidste år.
Størrelsen på den misligholdte gæld stiger med alderen og er højest blandt de 61-70-årige. De skylder i gennemsnit 100.000 kroner, viser en analyse af RKI-registeret. Og årsagen til, at det netop er den lidt ældre målgruppe, som skylder mest, er at finanskrisen har været rigtig hård ved dem. Det fortæller forbrugerøkonom i Nodea, Ann Lehmann Erichsen.
De ramte kæmper videre
- Når man ender i Ribers og er et modent menneske, er det fordi man enten er blevet skilt, har mistet jobbet eller begge dele. Og så har man har været nødt til at gå fra hus og hjem. Sidste år gik 14 danskere hver eneste dag fra hus og hjem. Lige nu er det i gåseøjne kun 12, der gør det samme hver eneste dag. Og så sker der helt naturligt flere registreringer i RKI, siger hun til DR Nyheder.
Den sidste tid har ellers vist forsigtige optimistiske tegn på, at der er bedringer på vej i dansk økonomi - men det lille opsving betyder ikke autoamtisk fryd og gammen.
- Lige nu bakser finanskrisen med halen. Selv om den er ved at slippe sit tag i økonomien, så er der stadigvæk dem, der blev ramt, og de kæmper videre med deres problemer. Men de 61-70-årige har også holdt for i fyringsrunderne, for det er mange gange de ældre, der blev fyret, siger Ann Lehmann Erichsen.
Uretfærdigt ry
Det gode er derimod, at det går bedre for de yngste dårlige betalere i RKI: Blandt de helt unge mellem 18 og 20 år falder andelen af registrerede fra 2,40 procent til 2,34 procent. Og den gennemsnitlige gæld per person er faldet fra 12.020 kroner til 10.866 kroner.
Tendensen går igen blandt de 21-30-årige, hvor andelen af registrede dårlige betalere er faldet fra 7,55 procent til 7,46 procent. Dén gruppes gennemsnitlige gæld er faldet fra 36.110 kroner til 35.137 kroner, viser analysen.
Og lige præcis det er underbygger en uretfærdighed, siger Ann Lehmann Erichsen.
- Helt uretfærdigt har unge haft ry for at være uforsigtige med lån og pengesager. Det kan vi godt skyde en pil igennem, for det er ikke rigtigt. Unge tænker sig godt om og vil hellere tjene deres egne penge end at låne dem.
Hun bliver bakket op af Frank Papsøe, der er nordisk direktør for analyse og forretningsudvikling i Experian, som har RKI-registeret.
- De unge har typisk ikke de helt store økonomiske forpligtelser som for eksempel hus og børn, og derfor har de langt bedre muligheder for at arbejde gælden af lynhurtigt.
Uforudsete begivenheder
Hvor længe skal vi blive ved med at høre historierne om, at flere og flere danskere ender i RKI?
- Jeg er desværre overbevist om, at vi skal blive ved med at høre det i et lille stykke tid endnu, siger forbrugerøkonom Ann Lehmann Erichsen.
- Men vi kan ikke bebrejde dem, der står I RKI noget. Man ender der som følge af en uforudset begivenhed. Man mister job, bliver skilt eller begge dele og måske har man ikke råd til at blive boende i sit hus, som man sælger med et stort tab. Det er ingen ønskesituation.
Og derfor er historierne om flere og flere danskere, der bliver registreret i RKI også histiorien om, at det har været slemme tider.
- Vi har haft krise i nogle år og en ledighed, der stille og roligt kravler nedad - men vi kan stadigvæk ikke melde om job-boom eller høj vækst. Hvis vi havde haft højkonjunktur, havde man solgt sit hus i fri handel uden tab. Hvis man var blevet arbejdsløs, havde man nemmere fundet nyt job og så videre. Det er sværere at blive slået ud i gode tider end i dårlige tider, siger Anne Lehmann Erichsen.