Kritikken hagler ned over Danske Bank, efter at det er kommet frem, at Danmarks største bank i flere år har ladet regimet i Aserbajdsjan uhindret sende formuer gennem den estiske afdeling. Nu svarer banken igen.
- På baggrund af mistanke om mulig hvidvask eller andre ulovlige aktiviteter er vi i gang med at genbesøge forholdene i Estland i perioden op til 2014. Der er tale om flere forskellige undersøgelser, der har til formål at afklare, hvad der foregik i perioden og at lære af det, lyder det i en skriftlig kommentar fra bankens chefjurist Flemming Pristed.
Pengene er blandt andet gået til magtfulde politikere, højtstående embedsmænd og indflydelsesrige mediefolk verden over, der offentligt har forsvaret regimet, skriver Berlingske.
Det fremgår af omfattende materiale, som avisen er kommet i besiddelse af.
Materialet tæller blandt andet data om 16.000 transaktioner af samlet 18 milliarder kroner til og fra fire konti i Danske Banks estiske afdeling i perioden fra 2012 til 2014.
- Vi har tidligere konstateret, at vi i perioden op til 2014 i vores filial i Estland ikke var gode nok til at forhindre, at vi kunne blive misbrugt til hvidvask eller andre ulovlige aktiviteter. Det har vi rettet op på. Siden 2014 har vi lukket ned for alle kunder, der ikke kunne dokumentere et legitimt formål med at have en konto i Estland, og vi har strammet betydeligt op på vores kontroller og procedurer, lyder det videre fra chefjuristen.
Groft brud på regler
SF’s finans- og erhvervsordfører, Lisbeth Bech Poulsen er særdeles kritisk.
- Hele sagen stinker og er et åbenlyst eksempel på, at en tilfældig person agerer stråmand. Og her er der endda angiveligt tale om korruption, hvilket kun gør sagen endnu værre, skriver hun i en kommentar ifølge Ritzau.
Eksperter vurderer, at Danske Bank ved at undlade at gribe ind over for de højst mistænkelige transaktioner groft har brudt de såkaldte hvidvaskregler. Det skal ellers modvirke international kriminalitet og korruption.
- Danske Bank bryder alle grundlæggende regler i hvidvaskloven med denne sag, siger Jakob Dedenroth Bernhoft, ekspert i hvidvaskreglerne og direktør i Revisorjura.dk til Berlingske.
Også Lars Koch, der er international chef i Oxfam IBIS, er kras i sin kritik af Danske Bank:
- Det er stærkt foruroligende at Danske Bank ikke har reageret på de store alarmklokker, der burde ringe. Det virker som om, de ikke har haft en vilje til at bremse hvidvask af penge, som de åbenlyst må have kendt til, måske fordi de har haft en alt for god forretning, siger han til DR Nyheder.
- Det internationale system, der er etableret for at stoppe hvidvask og skattesvindel, bryder sammen, hvis bankerne opfører sig, som Danske Bank har gjort i denne sag.
Det er anden gang inden for et halvt år, at Danske Bank bliver hvirvlet ind i en omfattende sag om hvidvask.
I foråret var Danske Bank centrum i en anden sag om hvidvask af milliarder gennem det østeuropæiske land Moldova.