I dag annoncerede det estiske finanstilsyn, at Danske Bank skal afvikle sin bankforretning i Estland efter den hvidvaskningssag, der fortsat bliver efterforsket.
Formanden for det estiske finanstilsyn, Kilvar Kessler, har udtalt, at Danske Bank er skyld i "det største anslag mod det estiske finansielle markeds gennemsigtighed, tillid og omdømme".
I banken selv er meddelelsen taget til trist efterretning.
- Danske Bank er kede af alt det, der sket i Estland, fortæller Jesper Nielsen, som er Danske Banks midlertidige administrerende direktør.
- Vi har ikke lyst til at være der, de vil helst ikke have os der. Mon ikke vi finder ud af det på en god og ordentlig måde, så de kunder og medarbejdere, der er involveret i det her, også får en ok oplevelse trods alt, siger han.
Udmeldingen fra de estiske myndigheder har i dag fået Danske Bank til at bekendtgøre sine planer om, at man trækker sig ud af Estland, Letland, Litauen og Rusland.
Det sker nogle uger, før det egentligt var tiltænkt, fortæller Jesper Nielsen.
- Vi forstår godt vreden mod Danske Bank, også i det her tilfælde. Det her er langt mere en forretningsmæssig beslutning, end det er noget, der er drevet af pres udefra, siger han.
Trussel om dagsbøder
Nu vil Danske Bank være ’mere fokuseret på det nordiske’ og ’ikke løbe nogle risici i nogle geografier, der ikke er værd at løbe’, som han vælger at udtrykke det.
Ifølge det estiske tilsyn vanker der dagsbøder på 750.000 kroner, hvis ikke Danske Bank har afviklet sine bankaktiviteter i Estland i løbet af otte måneder.
Ifølge Jesper Nielsen er det en ’en overkommelig opgave’.
Danske Bank vil fortsat i Litauen have sit ’shared services center’, der har ansvaret for en række administrative funktioner for banken.