Modstanderne af dansk deltagelse i euroen har grund til at glæde sig for tiden. En ny måling fra Danske Bank viser nemlig, at danskerne med rekordstor styrke afviser at lade Danmark være en del af euro-samarbejdet.
Ifølge den nye måling er der et "forspring" til nej-siden på 44 procentpoint. I konkrete tal betyder det, at godt 26 procent er parate til at sige ja eller måske ja til euroen - mens næsten 71 procent vil sige nej eller måske nej ved en afstemning.
Gælden får skylden
Danske Bank konkluderer, at de europæiske gældsproblemer, der har været flittigt omtalt på det seneste, har øget danskernes modvilje mod euro-samarbejdet.
Ved den seneste måling i september var forspringet til nej-siden på godt 23 procentpoint, og det var på det tidspunkt det største forspring til nej-siden nogensinde.
Ser man kun på de vælgere, der er helt sikre i deres sag, er forspringet til nej-siden endda endnu større. Kun knap 15 procent forventer med stor sikkerhed at stemme ja, og det er den laveste andel siden målingernes start i 1999.
Færre siger ja
For blot et år siden var andelen af ret sikre ja-sigere på godt 32 procent - og for to år siden over 40 procent.
- Traditionelt klarer nej-siden EU-valgkampe bedre end ja-siden. Man må derfor forvente, at en afstemning ville resultere i et klart nej, hvis der blev afholdt valg inden for den nærmeste fremtid - i hvert fald hvis det alene var en afstemning om euro-forbeholdet, hedder det i analysen fra Danske Bank.
Ud over gældskrisen mener banken også, at nej-siden har fået medvind af rentesænkninger fra dansk side, så den danske rente nu holder sig under den tyske.
Dermed synes omkostningerne ved ikke at være med i euroen at være betydeligt mindre for blot få år siden.