Sagen om salg af dele til russiske krigsskibe fra den danske industrigigant Danfoss' russiske datterselskab vokser.
Varmevekslerfabrikken Ridan, som er ejet af Danfoss, har i flere år haft den russiske flådes skibe på kundelisten.
Danfoss bekræfter, at Ridan har solgt og leveret varmevekslere til byggeriet af to store våbentransportskibe i 2017 på værftet Vympel.
Det fremgår også af salgsmateriale på Ridans hjemmeside og i offentligt tilgængelige udbudsdokumenter, som DR og det undersøgende medie Danwatch har gennemgået.
- Ridan har leveret til to skibe, som endnu ikke er færdiggjort, og det er uklart, hvornår de er færdige, da Vympel-værftet nu er underlagt sanktioner, skriver Danfoss i et skriftligt svar.
Salget til våbentransportskibene skete efter Ruslands annektering i 2014 af halvøen Krim og Sevastopol, som hurtigt blev fordømt flere gange af FN's generalforsamling.
Professor i virksomhedsetik Jacob Redentorff Dall kritiserer selskabets salg til militæret i Rusland for at være i strid med virksomhedens egne etiske retningslinjer, hvor man har tilsluttet sig FN's principper for menneskerettigheder og erhvervsliv.
- Problemet er, at deres produkter bliver brugt til at styrke flåden og i sidste ende kan blive brugt til krig, siger han.
- Danfoss skulle have været opmærksom på det og sagt, vi kan ikke sende de produkter, fordi det fører til optrapning af krig, siger Jacob Dall Redentorff.
Danfoss oplyser i deres skriftlige svar, at man tager oplysningerne om salg til den russiske flåde seriøst.
- Vores undersøgelse viser, at der ikke er sket brud på internationale sanktioner, men vores egne interne retningslinjer går videre end sanktionerne, der blev vedtaget efter Ruslands ulovlige annektering af Krim og Sevastopol i 2014, og vi vil nu undersøge til bunds, om vores interne kontroller over for vores datterselskaber er tilstrækkelige, skriver Danfoss.
Danfoss oplyser endvidere, at Ridan ikke har en "militær godkendelse" i Rusland, som det ifølge Danfoss kræves for at levere til militære formål.
- Kort sagt anser vi det fortsat for usandsynligt, at der sidder varmevekslere fra Ridan i skibe til militært formål, da Ridan slet ikke må levere til den slags skibe for det russiske forsvarsministerium, skriver Danfoss, der dog stadig bekræfter, at have leveret til byggeriet af de to våbentransportskibe.
Våbenskib til Sortehavsflåden
Det ene af de to 77 meter lange våbentransportskibe skal ifølge en meddelelse fra skibsværftet Vympel direkte indgå i den russiske Sortehavsflåde, der har base i Sevastopol på det annekterede Krim.
Skibet bærer navnet Gennady Dmitriev efter en russisk krigshelt, og en video på værftets YouTube-kanal viser, at skibet blev sat i vandet sidste år til de sidste faser af byggeriet. Der er tale om det største skib nogensinde bygget på værftet.
Militæranalytiker ved Forsvarsakademi Anders Puck Nielsen vurderer skibene til at være vigtige for den russiske flåde i Sortehavet.
- Flåden spiller en vigtig rolle i krigen i Ukraine. De leverer de langtrækkende missiler, som rammer Kyiv og det vestlige Ukraine, og man bruger havet som transportvej til at komme med forstærkninger, siger Anders Puck Nielsen.
- Det er vigtigt at have logistik på plads for at gennemføre sine militære operationer og opretholde kampen, siger Anders Puck Nielsen.
En virksomhedskoncern, der har tilsluttet sig FN's retningslinjer for menneskerettigheder og erhvervsliv, bør under alle omstændigheder nøje overveje det fornuftige i at sælge produkter til militær brug i Rusland, men at produktet skal til Krim er en skærpende omstændighed, vurderer en ekspert.
- Det er endnu mere grund til bekymring, hvis du ved, at dit produkt ikke bare vil ende på et militært skib, men at det militære skib også skal sendes til et annekteret område. Det er en alvorlig advarselslampe, siger Elin Wrzoncki, der er afdelingsleder på Institut for Menneskerettigheder.
Kræver ministre ind i sagen
Sagen får kritik på Christiansborg fra flere sider.
Blandt andre fra Lisbeth Bech-Nielsen fra SF.
- Jeg synes, det er en fejl af Danfoss. Det er pinligt for Danmark, at en stor dansk hæderkronet virksomhed bidrager, i hvert fald indirekte, til den russiske krig i Ukraine, siger hun.
- Store virksomheder inklusive Danfoss plejer at holde skåltaler om, at man skal opføre sig ordentligt ude i verden, at man skal være bevidst om, hvordan man påvirker verden omkring, og her er det jo helt klart, at man har bidraget til, at russiske skibe kan fungere, siger hun
Enhedslisten ser klare brud på FN-regler.
- Hvis Danfoss har vidst, at de har solgt noget til den russiske flåde, er det et klart brud på de regler, der er i FN omkring virksomheders ansvar for menneskerettigheder, siger Rune Lund, erhvervsordfører.
- Selvom en varmeveksler i sig selv er uskadelig, har man solgt produkter, så den russiske hær har kunnet udføre militære operationer og alt andet lige styrket den russiske hær, siger han videre.
Danfoss' sag møder også kritik fra Venstre, der nu tager sagen videre til regeringen.
- Jeg har allerede taget initiativ til, at vi på vores næste ordinære møde i Udenrigspolitisk Nævn får Udenrigsministeriet og forsvarsministeren til at forklare, hvad der er op og ned i den her sag, siger erhvervsordfører Michael Aastrup Jensen.
Hvis der ikke er et brud på sanktioner, hvorfor er det så et problem?
- Hvis det er sådan, at det er lovligt, så er der stadigvæk hele det etiske spørgsmål. Altså underforstået har Danfoss' datterselskab været med til at sørge for, at Putins krigsmaskine har haft de muskler, som den har. Jeg må indrømme, at jeg synes, det er meget moralsk og etisk forkert, siger Michael Aastrup Jensen.
Datterselskab ingen undskyldning
Mens datterselskaber i Rusland i nogen grad er fritaget for vestens sanktioner mod landet siden 2014 og altså i en række tilfælde lovligt kan sælge alle typer varer til for eksempel det russiske militær eller brug i det russiske militær, så gælder det samme ikke for etiske regelsæt og FN’s principper, understreger eksperterne.
- Når man taler etik, så bevæger man sig ud over det lovgivningsmæssige, så man faktisk er ansvarlig i hele kæden, og for hvem ens datterselskaber handler med. Det kan godt være, at man ikke kan holdes ansvarlig strengt juridisk, men det etiske ansvar er mere omfattende, siger Jacob Dall Redentorff, professor i virksomhedsetik.
Den vurdering deles af Elin Wroncki fra Institut for Menneskerettigheder.
- Hele tanken bag FN’s principper og kontrollen med dem er, at du skal holde øje med menneskerettighederne på tværs af alle dine globale enheder og din globale forsyningskæde.
- Hvis du har forpligtet dig til at respektere menneskerettighederne, så skal du ikke kun respektere det i moderselskabet, men også globalt i dine datterselskaber, siger hun.
Danfoss meddelte sidste måned, at man vil forlade Rusland, hvor man sidste år havde mere end 1.000 ansatte og et salg på to milliarder kroner. Det skal ske gennem ”en kontrolleret exit”, der også gælder Belarus.
- Ridan er en del af det igangværende salg af vores russiske forretning, oplyser Danfoss i deres skriftlige svar.
Der er endnu ikke sat dato på, hvornår Danfoss er ude af Rusland.