I disse dage foregår der en helt usædvanlig valutaspekulation med den danske krone.
Udenlandske investorer har øjnene rettet mod Danmark og forsøger at placere deres penge i en økonomisk sikker havn som den danske, og det presser kronekursen op.
Noget som Nationalbanken slet ikke er interesseret i, fordi den danske fastkurspolitik forpligter kronen til at holde sig tæt op ad euroen.
- Med de ekstremt lave renter, vi har i Danmark, er der ikke meget afkast at komme efter, så hvis investorerne virkelig går efter det her, er det fordi, de håber eller tror, at de kan presse Nationalbanken til at opgive at holde kronen nede, siger chefstrateg i Carnegie Investment Bank Henrik Drusebjerg.
Tvinger de Nationalbanken til at droppe fastkurspolitikken, kan de dermed hente en stor valutakursgevinst.
Fastkurspolitik siden 1980'erne
De udenlandske investorer håber at kunne sende den danske valuta ad samme vej, som schweizerfrancen højst overraskende røg ud ad for 14 dage siden.
Den schweiziske centralbank valgte helt uventet at fjerne loftet over schweizerfrancen og lod den flyde frit, hvilket fik valutaens værdi til at stige med 15 procent - til gavn for investorerne.
Schweizerfrancen var ellers bundet til euroen på samme måde som kronen.
Men spekulanterne har taget fejl af den danske nationalbank, vurderer chefstrategen.
Som offentligt ejet instans er den nemlig parat til at kæmpe med alle tænkelige våben for at bevare fastkurspolitikken, som Danmark har haft siden 1982.
- Der er ret stor forskel på de to nationalbanker. Den schweiziske er udpræget privatejet, og det giver den en helt anden beslutningsstruktur end i Danmark, forklarer Henrik Drusebjerg.
- Jeg tror, at Lars Rohde (nationalbankdirektøren, red.) og Finansministeriet i fællesskab vil gå ekstremt langt, fordi der er fuldstændig bred enighed omkring, at fastkurspolitikken er en del af vores økonomiske DNA. Det er godt for erhvervslivet og for vores pensionsformuer og skaber ro og stabilitet omkring økonomien, siger han.
Har sænket renten tre gange
Derfor er Nationalbanken og Finansministeriet allerede i gang med nogle geværgreb, som i historisk sammenhæng er uden sidestykke.
Nationalbanken har forsøgt at presse kronen ned ved at sænke renten ad tre omgange inden for to uger samt ved at stoppe udstedelsen af statsobligationer.
Det sker for at gøre statsobligationerne mindre attraktive, fordi de, der så er tilbage, bliver dyrere.
Skader konkurrenceevne og vækst
At have en fastkurspolitik har givet Danmark en stor økonomisk troværdighed. Men ifølge chefstrategen har dansk økonomi ikke gavn af, at investorerne går shop-amok i statsobligationerne, fordi kursen bliver alt for høj.
Den umiddelbare konsekvens af en styrkelse af kronen vil nemlig betyde, at de store pensionsformuer med ét vil være meget mindre værd, fordi de primært er placeret i udenlandske værdipapirer.
Dansk erhvervsliv vil miste en stor del af konkurrenceevnen, og det kan koste arbejdspladser og skade væksten.
- De fleste spår, at en sådan situation vil sende Danmark ud i en ny økonomisk krise, siger Henrik Drusebjerg.
Det er hurtige penge
Offentligheden kender ikke de officielle tal for, hvor mange penge udlandet har lagt i Danmark for nylig.
Men tirsdag eftermiddag klokken 16 afslører Nationalbanken udviklingen i valutareserverne i januar, og det kan give et billede af, hvor mange udenlandske penge der er kommet til landet.
- Noget tyder på, at det er hurtige og spekulative penge, der bliver investeret i danske kroner, fordi gevinsten er meget beskeden og først ligger, hvis man kan presse Nationalbanken til at opgive at fastholde kronen i den værdi, den har i dag, siger Henrik Drusebjerg.
Han forklarer, at det i princippet kan være hvem som helst over hele kloden, der køber danske kroner. Alt fra fonde til selvstændige med private formuer.
De må gerne købe flere realkreditobligationer
Hvor masseopkøb af statsobligationer kan sende Danmark ud i en ny krise, har realkreditobligationerne en helt anden effekt på økonomien.
Og de udenlandske investorer er da også allerede begyndt at kaste sig over denne type obligationer, nu hvor statsobligationerne bliver passet på af Nationalbanken.
Og det må de faktisk hellere end gerne, forklarer chefstrategen.
For jo flere af den type obligationer udlandet køber, jo lavere bliver renterne for de danske boligejere.
- I en vis udstrækning skal boligejerne faktisk håbe på, at presset på kronen fortsætter. Især hvis Nationalbanken formår at modstå presset, for så vil det være til gavn for boligejerne og hen ad vejen for resten af Danmark, siger Henrik Drusebjerg.