Nationalbanken er i gang med en højst opsigtsvækkende forsvarsmission for at holde kronens værdi nede.
Og det er aldrig set tidligere, at banken har sænket renten så meget på så kort tid, forklarer Nordeas cheføkonom, Helge Pedersen, til DR Nyheder.
For fjerde gang inden for en måned er renten sænket. Nu er renten på indskudsbeviser gået fra 0,25 procentpoint til minus 0,75 procent. Det er den rente, som bankerne betaler for at have penge stående i Nationalbanken.
- Det her er meget, meget usædvanligt. Nu er det den fjerde rentesænkning inden for få uger, så det her kommer til at gå over i Danmarkshistorien, siger han.
Vil ikke have styrket kronen
Nationalnalbankens aggressive rentesænkninger sker, efter Danmark er blevet oversvømmet med udenlandsk valuta fra investorer og spekulanter, der pludselig er begyndt at se den danske krone som særdeles attraktiv.
De mange nye penge kan få kronen til at stige i værdi, og det er ikke ønskværdigt for Nationalbanken, fordi Danmark har fastkurspolitik.
Kronen skal således holde sig tæt op ad euroen, og den står for tiden svagt på grund af den økonomiske krise i Europa, og fordi Den Europæiske Centralbank har kastet nye penge ind i det finansielle Europa i håb om presse euroen ned.
Så bliver det nemlig billigere at investere og forbruge, hvilket dermed kan øge inflationen og sætte skub i den europæiske økonomi igen.
- Nationalbanken sænker renten så meget for at signalere, at de ikke vil have flere penge til Danmark. Den siger, investorerne skal finde et andet sted at gå hen. Og den håber, at det vil bremse strømmen af kapital og dermed undgå, at kronen bliver styrket, siger Helge Pedersen.
Stop for statsobligationer
For at skræmme de udenlandske pengespekulanter væk fra Danmark, har Nationalbanket foruden de fire rentesænkninger sammen med Finansministeriet stoppet udstedelsen af statsobligationer.
Det sker for at gøre dem, der allerede er ude, dyrere og mindre attraktive.
Nationalbanken har yderligere bygget den danske valutareserve op med mere end 106 milliarder kroner alene i januar som modsvar på de udenlandske penge, som udlandet har investeret i den danske krone.
- Vi har aldrig set, at så meget kapital er strømmet ind i landet, at Nationalbanken har måtte bygge valutareserven op, siger Helge Pedersen.
Vil gøre som i Schweiz
Investorerne får ikke noget stort afkast på deres investeringer lige nu og her. Men de håber, de kan presse Nationalbanken til at droppe fastkurspolitikken.
Hvis det lykkes, vil den danske krone nemlig flyde frit, og så kan den stige voldsomt, som skete med schweizerfrancen for nogle uger siden.
Den schweiziske centralbank fjernede loftet over den lokale valuta og med et steg den 15 procent, hvilket gav investorerne en stor valutagevinst.
Men Helge Pedersen vurderer, at vi langtfra kan have set bunden af renten endnu. For i Nationalbanken er man slet ikke færdig med at skræmme pengespekulanterne væk.
Man er stålfast, når det kommer til at bevare fastkurspolitikken, som er blevet en afgørende del af Danmarks økonomi og har været det op gennem 1980'erne og 1990'erne.
- Hvis strømmen af udenlandske penge fortsætter, er jeg ret overbevist om, at Nationalbanken igen vil vise, at man holder fast kronepolitikken. Man kan bestemt ikke udelukke, at der kommer flere rentesænkninger igen, siger Helge Pedersen.
Billigere for at låne penge
Men hvad betyder Nationalbankens rentesænkninger for dansk økonomi? Ifølge cheføkonomien har det lige nu ikke den store betydning.
Men den meget lave rente, vi ser for tiden, vil vi opleve i meget lang tid. Og det kan sætte gang i forbruget, forklarer Helge Pedersen.
- Den lave rente vil gavne alle dem, der skal ud at låne penge. Både dem der skal investere og eksisterende boligejere, som nu har mulighed for at få en ekstra billig finansiering af deres lån, siger han.
Gang i boligmarked og investeringer
Helge Pedersen vurderer, at de lave renter kan være med til at sætte gang i boligmarked såvel som investeringer, og det kan have en positiv effekt på væksten generelt set.
- Men det hele er ikke lutter lagkage for tiden, for det er en kæmpe udfordring for Nationalbanken at ende i den her situation. Og alle dem, der sparer op, får ikke et så højt afkast.
Også bankerne taber penge på Nationalbankens økonomiske spil, fordi der er et stort indlånsoverskud i den finansielle sektor, som bliver placeret med en negativ rente i Nationalbanken, forklarer cheføkonomen.