Den magtfulde formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), Lizette Risgaard, havde rettet det helt tunge skyts mod regeringen, da hun på vegne af en enig og samlet fagbevægelse langede kraftigt ud mod regeringens store bededags-planer her til formiddag.
Det vurderer DR's økonomikorrespondent, Casper Schrøder, efter FH-formanden i dag opfordrede politikerne til at afholde en folkeafstemning om en afskaffelse af store bededag.
- Fagbevægelsen har indledt et historisk frontalangreb på regeringen med kravet om en folkeafstemning. Signalet er ikke til at tage fejl af: Når I blander jer i vores danske model, så blander vi os i jeres politik, siger økonomikorrespondenten.
Ud over den særdeles klare opfordring om en folkeafstemning, så havde fagbevægelsen yderligere skyts til de allerede ladte kanoner efter mødet i FH's forretningsudvalg, hvor en stribe af landets mest magtfulde fagbosser er medlemmer.
Vil skade regeringen så meget som muligt
Konkret har fagbevægelsen indledt en underskriftsindsamling, hvor den vil have danskerne til at skrive under på, at planerne om at afskaffe store bededag som en helligdag, skal skrinlægges.
Desuden planlægger fagbevægelsen en demonstration på Christiansborg Slotsplads.
- Det er et eklatant indgreb i den danske model og de aftaler, som er forhandlet hjem af forbundene gennem mange, mange år. Det er utilstedeligt og ikke den rigtige vej at gå.
- Nu er det store bededag, men det kunne ligeså godt være skærtorsdag eller en søndag. Hvem ved, hvad de forgriber sig på næste gang, sagde FH-formanden efter mødet.
Med opfordringen om at få danskerne på barrikaderne håber fagbevægelsen på, at man kommer bredt ud til hele den danske befolkning, fortæller Casper Schrøder.
- De har valgt det tungeste våben i skuffen ved at opildne den brede befolkning til at protestere mod regeringen med planer om store demonstrationer og landsdækkende underskriftsindsamlinger. De er i den grad gået på barrikaderne, som vi ikke har set i årtier, siger økonomikorrespondenten.
- Fagbevægelsens våben er det tungeste i arsenalet i form af bred folkelig mobilisering med indkaldelse til demonstrationer og underskriftsindsamlinger. Målet er tydeligvis at skade regeringen så meget som muligt.
Kan få betydning for overenskomstforhandlingerne
Midt i balladen om store bededag så skal der også forhandles en ny overenskomst på det private arbejdsmarked på plads. Den nuværende løber nemlig ud allerede 1. marts.
Den nye overenskomst skal forhandles på plads i en tid med tårnhøje prisstigninger, men også i en situation, hvor der er væsentlig usikkerhed om den økonomiske situation i den kommende tid i Danmark.
Derfor har eksperter allerede vurderet, at der er en den højeste risiko for en storkonflikt i mange år, og nu puster fagbevægelsen yderligere til gløderne på konflikt-bålet.
For opfordringen til protest mod bededagsafskaffelsen kan ikke undgå at ramme overenskomstforhandlingerne, mener Casper Schrøder.
- I fagbevægelsens top håber man fortsat på at kunne adskille vrede mod regeringen og kravene til resultater hos arbejdsgiverne fra hinanden. Men man er også klar over, at risikoen for at medlemmerne ender med at stemme nej og udløser en storkonflikt er overhængende.
Der er heller ikke nogen tvivl om, at fagbevægelsen allerede har bidt mærke i en stor folkelig modstand mod regeringens planer.
Flere målinger viser nemlig, at der allerede tegner sig et stort flertal mod afskaffelsen i befolkningen.
Derfor er det uhyre svære vilkår at sikre et ja til en ny overenskomst under, forklarer økonomikorrespondenten.
- Blandt mange forhandlere lurer med sikkerhed spørgsmålet, om man overhovedet skal forsøge at indgå aftaler ved overenskomstbordet med den nuværende stemning af vrede og frustration blandt medlemmerne, siger Casper Schrøder.
Forslaget om at afskaffe store bededag øger ifølge Finansministeriet arbejdsudbuddet med 8.500 fuldtidsansatte og giver statskassen ekstra indtægter på 3,2 milliarder kroner om året.
De penge skal bruges til at øge forsvarsbudgettet til to procent af landets samlede bruttonationalprodukt.
Folketinget skal 1. behandle forslaget i næste uge, og det forventes at blive stemt igennem i slutningen af februar eller begyndelsen af marts.