De har pudset spåkuglen, og de kan igen godt lide, hvad de ser i den.
Regeringens økonomer forudser fortsat pæn vækst i dansk økonomi.
De gode tider er både endnu bedre og mere længerevarende, end man troede, viser den seneste økonomiske redegørelse fra regeringen torsdag.
Men væksten er ikke det eneste, der er værd at holde øje med i redegørelsen, der kommer tre gange om året.
Rapporten på 174 sider plus det løse indeholder nemlig en lang række interessante spådomme om hvad der rører sig - på godt og ondt - i dansk økonomi.
Her får du et udpluk af nogle af de vigtigste detaljer:
Inflationen er lav igen, men..
Borte er de dage, hvor prisstigningerne rasede igennem samfundet.
I 2022 var inflationen i enkelte måneder på over ti procent, og for hele året landede den på 7,7 procent.
Men i år er vi nede på en forventet inflation på 1,5 procent, og prisstigningerne spås også at holde sig under to procent både næste år og i 2026.
Samtidig har de fleste i beskæftigelse fået lønstigninger, der mere eller mindre har indhentet de høje prisstigninger fra tiden efter corona.
Det får dog ikke danskerne til at spendere løs, bemærker regeringens økonomer.
Tværtimod er husholdningerne "forblevet forholdsvis tøvende". Med andre ord sidder inflationschokket - og usikkerhed om, hvor økonomien bevæger sig hen - stadig i dem.
Og så er der et vigtigt "men" til inflations-tallene.
For kigger man kun på priserne på fødevarer, så er de på ingen måde blevet indhentet af fremgangen på lønområdet.
- For nogle husholdninger fylder udgifter til fødevarer meget i budgettet. Samtidig er prisstigninger på dagligvarer meget synlige for forbrugerne og kan have haft betydning for både købelyst og forbrugertilliden, skriver regeringen.
Fortsat fest på boligmarkedet
Anderledes ser det ud på boligmarkedet. Her gælder ikke samme tilbageholdenhed hos køberne, bemærker regeringens økonomer.
Der er både flere handler og stigende priser i 2024, og prognosen for de kommende år har også fået et nøk opad.
Både på grund af de stigende lønninger og udsigten til fortsat faldende renter i forhold til seneste top.
Ifølge redegørelsen ventes boligpriserne at stige 3,8 procent i år, 3,3 procent i 2025 og 3,0 procent i 2026.
Høj beskæftigelse flader ud
Rekord, rekord, rekord.
Det har været fortællingen om antallet af beskæftigede i Danmark i en næsten uafbrudt stime siden corona-tiden.
Seneste tal viser 3.029.400 i beskæftigelse - et løft på knap 28.000 på det seneste år.
Især en massiv tilgang af medarbejdere fra uden for Danmarks grænser har været med til at holde kedlerne i kog.
Men efter de fede år kommer der nu nogle mere jævne.
Arbejdsmarkedet er allerede nu ved at køle af, mener regeringen.
Beskæftigelsen ventes derfor at udvikle sig "relativt svagt" med en fremgang på kun 5.000 i 2025 og et fald i samme størrelsesorden året efter, spår regeringen.
Sorte skyer i horisonten?
Og måske er der endnu større bekymringer forude.
Regeringens redegørelse har et nyt afsnit med i indledningen i forhold til sidst: ét, hvor der bliver advaret om "betydelig usikkerhed".
Der er kort fortalt stigende risiko for, at det ikke vil gå så godt, som vi forventer.
Blandt andet fordi der ikke er samme vitalitet i væksten hos vores vigtige naboer, Sverige og Tyskland.
Og fordi der er risiko for, at der opstår handelskrig mellem de store verdensøkonomier efter valget af Donald Trump som præsident for USA.
Det er en "meget iøjefaldende" tilkendegivelse, mener Tore Stramer, cheføkonom i organisationen Dansk Erhverv.
- Så klare i spyttet har regeringens økonomer ikke været tidligere, skriver han.
Regeringen slutter dog af med at bemærke, at Danmark har et godt udgangspunkt "for at undgå et stort tilbageslag" takket være god balance i økonomien.