Boligejerne Niels Erik, Ulla og Per kan ikke få deres skattepenge: 'Tyveri ved højlys dag'

Boligejere på stribe mener, at skattevæsnet skylder dem penge.

I de seneste dage har en række boligejere skrevet til DR Nyheder om, at de mangler flere års tilbagebetaling af boligskat, efter at de i op mod 10 år har betalt for meget.

I forrige uge kunne vi nemlig afsløre, at boligejeren Hanne Grøn står til at miste 18.000 kroner, fordi skattevæsnets nye, milliarddyre it-system ikke virker for hende.

Og Hanne Grøn er langt fra alene.

Niels Erik Sørensen fra Lemvig sidder i nøjagtig samme skattesaks og mangler omkring 40.000 kroner for flere års ejendomsværdiskat.

Det er penge, han som pensionist ellers godt kunne bruge.

- Det er virkelig tyveri ved højlys dag, siger han.

Skatteminister efter skatteminister har ellers gentaget parolen om, at boligejere, der har betalt for meget i skat i årene 2011-2020, skal have pengene tilbage.

Men siden 2017 har det stået i loven om de nye ejendomsvurderinger, at Vurderingsstyrelsen godt må lade være med at give penge retur, hvis it-systemet ikke kan håndtere sagerne automatisk.

Også Per Knud Christensen fra Hårlev mangler sammen med sine kone omkring 20.000 kroner.

Men der står i afgørelsen, at de ikke kan klage, så han har endnu ikke gjort mere ved sagen.

- Man kan ikke lave en lovgivning, der stjæler penge fra folk. Det er helt væk, siger han.

Boligejer: Sag vendt på 'højeste niveau'

Ulla Emanuelsen fra Vorbasse mangler sammen med sin mand omkring 10.000 kroner.

Men trods flere henvendelser til skattevæsnet og til klageinstanserne Skatteankestyrelsen og Folketingets Ombudsmand kan boligejeren ikke få sine penge, fortæller hun.

- Jeg tror, de bare prøver at trætte os. Altså cykle os rundt i systemet, indtil vi giver op.

- Og lovgivere trækker det ned over hovedet på os. Det er jo ikke en bananrepublik, vi bor i, siger hun.

Selvom hun har insisteret på at få skriftlige svar om årsagen til fejlen, så skriver Vurderingsstyrelsen til hende, at hun skal ringe for at få svar.

Men det eneste, hun kan få at vide i telefonen er, at det er en "systemmæssig fejl", og hun ikke kan klage over den.

Da hun holder fast og kræver at tale med en ansvarlig i sagen, får hun et nyt opkald fra en medarbejder i Vurderingsstyrelsen, fortæller Ulla Emanuelsen.

- Så ringer hun egentlig tilbage til mig med svar på, at nu har den været oppe og vende på højeste niveau i Vurderingsstyrelsen, og det er sådan, at den kan ikke klages, siger hun.

Her kan du se boligejer Hanne Grøn fra Lolland, som DR Nyheder tidligere har fortalt om, reagere på, at hun ikke kan klage over afgørelsen:

Flere er ramt

Over for DR Nyheder skønnede Vurderingsstyrelsen i forrige uge foreløbigt, at der er omkring 1.900 ejendomme, hvor den samme problematik kan gøre sig gældende.

Og siden da har flere end 10 boligejere kontaktet DR med dokumentation for, at de ikke får penge tilbagebetalt for bestemte år, fordi systemet ikke automatisk virker for dem.

For Ulla Emanuelsen har sagen allerede sat dybe ridser i hendes tillid.

- Det er en følelse af afmagt på en eller anden måde. Man tænker, det kan simpelthen ikke være rigtigt det her. Man laver et helt nyt system, som skal erstatte det gamle. Og så laver man sådan noget rod, sig hun.

Men selvom hun er gået langt i sit forsøg på at klage over sagen, så har både Folketingets Ombudsmand og Skatteankestyrelsen sendt sagen tilbage til Vurderingsstyrelsen, fortæller Ulla Emanuelsen.

- Der er ingen hjælp at hente. Ingen af stederne. De kan godt se, at der er en problematik. Men de kan ikke gøre noget ved det. For det er Vurderingsstyrelsens område.

- Jeg har ikke kontaktet ombudsmanden igen, fordi jeg faktisk er ved at gå lidt i stå i det, hvor jeg tænker, at det her er jo bare som at slå i en dyne, siger hun.

Skiftende skatteministre har gang på gang gentaget parolen om, at boligejerne skulle have deres penge igen:

Pensionist Niels Erik Sørensen fra Lemvig, der mangler omkring 40.000 kroner, har nu fået hjælp af sin svigerinde Sonja Gahner Deele til at tyde afgørelsen fra Vurderingsstyrelsen.

Og hun har en klar opfordring til andre, som har fået et tilbud om tilbagebetaling af boligskat.

- Kan du ikke skrive, at de ældre mennesker skal få deres pårørende til at hjælpe med at logge på med deres MitID, når de er hjemme i julen, og at de skal tjekke den her opgørelse sammen.

- Mange er måske blevet benovet over, at de skal have penge tilbage, men de tjekker måske ikke, om det er rigtigt, siger hun.

DR Nyheder har bedt Vurderingsstyrelsen om at forholde sig til boligejernes kritik og om at svare på en række spørgsmål om sagen.

Blandt andet har vi spurgt om, på hvilket niveau i Vurderingsstyrelsen sagerne om manglende tilbagebetaling har været drøftet, og om styrelsens ledelse har været med til at drøfte undtagelse af tilbagebetalinger.

Desuden har vi spurgt om, hvor mange boligejere der er blevet afvist af Vurderingsstyrelsen, og om der findes andre problemer med tilbagebetalingerne hos Vurderingsstyrelsen, som endnu ikke er blevet meldt ud.

Styrelsen er ikke vendt tilbage med svar inden for deadline. Men tidligere har Vurderingsstyrelsens direktør, Anne-Sofie Jensen, sagt, at styrelsen undersøger, hvad der er sket.

- Vi er ved at undersøge den konkrete sag og finde ud af nede i bunden af den der regnemaskine, hvad det er, der er på spil her, når den ikke kan trække de oplysninger, som man tænker, at den automatisk skulle kunne trække.

- Jeg er rigtig optaget af, at de boligejere, der er derude, som har betalt for meget i boligskat i den her årrække, at de selvfølgelig skal have de penge tilbage, som de har krav på. Nu er vi ved at undersøge det konkrete problem, og så må vi se, hvad der kommer ud af det, sagde Anne-Sofie Jensen til DR Nyheder i forrige uge.