Det var designet, der reddede Bang og Olufsen, B&O, i kampen mod de andre radio- og fjernsynsfabrikanter. I dag er produkter med B&Os logo, kendt for at være lækre – og dyre. Og måske er det netop de hampre priser, der kan koste virksomheden livet.
Regnskabet for det sidste år kommer i dag – og nogle kalder det skæbneregnskabet. Vi får altså at vide, om B&O er gået i hak – eller endnu en gang kan vende modgang til medgang.
I 1924 blev Svend Olufsen og Peter Bang begge teknikumingeniører i København. Der skulle gå et år, før de mødtes igen – denne gang som dét, flere kalder det perfekte makkerpar: Jyske Svend Olufsen var den initiativrige – og københavnske Peter Bang den tekniske begavelse.
Svend Olufsen kom fra Godset Quistrup to kilometer syd fra Stuer. Efter eksamen flyttede han tilbage til godset og sine forældre. Her indrettede han et lille radioværksted i sit tårnværelse, hvor han forsøgte at skabe en radio. Men det lykkedes ikke – han havde brug for hjælp. For Peter Bang.
Ville af med batterierne
Peter Bang kom fra et rigmandshjem i København, hvor han voksede op i en herskabslejlighed på Østerbro. Faren var Camillo Bang, der var købmand og chef i varehuset Illum. Senere blev faderen også bestyrelsesformand for B&O. Efter eksamen sendte faren Peter Bang til USA i et år.
Da han kom hjem, flyttede han ind hos Svend Olufsen. Sammen ville de konstruere en radio, der kunne sluttes direkte til en stikkontakt.
Men det blev for svært i første omgang, så de opfandt en smart lille kasse, der kunne erstatte radiobatterierne. Den forbandt stikkontakten med radioen.
De to unge mænd kaldte den – i al beskedenhed – Eliminatoren. Den skulle eliminere alle danskeres dyre og besværlige batteriradioer – og det kom den til.
Radio - nu direkte til stikket
17. november 1925 blev aktieselskabet Bang og Olufsen grundlagt: To år efter var de næsten 30 mand på Quistrup. Det blev dog for meget for Svend Olufsens mor at forpleje dem alle sammen, så i 1927 åbnede fabrikken i Struer. Med 100 ansatte var den Skandinaviens største producent af eliminatore.
To år senere, i 1929, lykkedes det at opfinde en radio, der kunne sluttes til stikkontakten.
Hjernen bag var Peter Bangs fætter, Hans Linnet, der senere blev B&Os værste konkurrent.
Så kom det til at gå stærkt: B&O producerede pladespillere, kæmpe højttalere og radioer.
I 1932 fik virksomheden sågar sin egen kærlighedsvals: Lyttervalsen blev en landeplage og indeholdt blandt andet stroferne: Hver dag, i et kys, skal vi mødes, vi to - til en vals fra B&O.
Nazi-bombning af fabrikken
I 1933 begyndte kritikken af designet for første gang at lyde. I Struer var man fint tilfreds – men i København syntes arkitekterne, at produkterne var gammeldags og klodsede.
Det gik dog stadig godt og i slutningen af 1930´erne var der 300 ansatte.
Krigen kom – og Peter Bang havde frygtet den. For at ruste sig til den, havde han indkøb en masse radiorør, som var det eneste, de ikke selv kunne producere på fabrikken.
En stor del af de ansatte, inklusive Svend Olufsen, var dog aktive i modstandsbevægelse. Natten mellem den 14. og 15. januar blev fabrikken derfor sprængt i luften af en gruppe danske nazister.
Allerede dagen efter begyndte opførelsen af en ny fabrik.
Tørbarberingsmaskinen
Der var dog ikke flere radiorør tilbage, så B&O måtte slå sig på alternative produkter: Tørbarberingsmaskine reddede i en periode økonomien for B&O. Med den i hånden kunne man barbere sig uden sæbe, vand og spejl. Og efter at den populære skuespiller Phieselbach i en film havde brugt barbermaskinen, solgte B&O shaveren i stor stil.
Så begyndte det igen at gå ned ad bakke for B&O – og der fulgte en række skæbnesvangre begivenheder:
- •
1946: Hans Linnet forlod sammen med salgschefen virksomheden – og de dannede deres egen radiofabrik: Linnet og Laursen. De to fætre var nu værste konkurrenter.
- •
1949: Svend Olufsen døde efter en blindtarmsoperation, 51 år gammel.
- •
1949: Peter Bangs far, Camillo Bang døde. Han havde været bestyrelsesformand fra begyndelsen.
- •
1950: Konkurrencen blev skærpet. Der var over 20 radioproducenter i Danmark.
- •
1952: Mere end 100 B&O- ansatte blev fyret, det var over en tredje del af medarbejderne.
- •
1954: Design-kritikken bredte sig – arkitekten Poul Henningsen skrev i en anmeldelse af B&O s radioer:- Den gammeldags lokumsdør i sin mest stupide form er forbilledlig anvendt som inspirationskilde for tremmeværket i næsten alle højttaleråbninger; råbende til skyerne om dog at fuldende værket ved at sætte spand og avispapir ind i kassen, som paradoksalt nok rummer et af vor tids største tekniske vidundere. Det er simpelthen en fornærmelse mod folk, som værdsætter moderne møbler, at tvinge dem til at købe disse monstrummer for at kunne nyde det store kulturgode, radio er.
Ansatte arkitekt
B&O tog kritikken til sig. For første gang samarbejdede B&O med en arkitekt: Ib Fabiansen. Han kom fra Illum og gjorde selv B&O opmærksom på, hvor svært det var at indrette et flot hjem med de grimme radioer.
Ansættelsen af en designer skulle vise sig at blive B&Os redning. Det gik økonomisk fremad igen. Den sidste grundlægger nåede ikke at opleve, at B&O vandt designers hjerter.
- •
1957: Peter Bang døde af et slagtilfælde, 57 år gammel.
- •
1958: B&O var repræsenteret på en kunstudstilling for dansk kunsthåndværk for første gang.
I 1965 ansatte B&O arkitekten Jacob Jensen. Han blev i virksomheden i 27 år. Med den ansættelse slog B&O fast, at kampen om radio- og fjernsynsmarkedet skulle vindes på designet.
Han påtog sig opgave at lave designet til ”Verdens bedste stereoanlæg til den almindelige forbruger”.
Design bliver afgørende
Svaret blev Beolab master 5000. Der var ingen knapper. Men med kraftig inspiration fra regnestokken og nogle tydelige skruer foran henvendte den sig især til mænd. Den blev en kæmpesucces.
I 1970-80´erne blev B&O verdenskendt for den høje tekniske standard – og ikke mindst for designet:
- De andre fabrikker lukkede, fordi de troede, det gjaldt om at lave radio og fjernsyn, for de var jo radio- og fjernsynsfabrikanter. Men det er ikke svært at lave. Problemet er at tilføre produktet en oplevet værdi, der er så stor, at det fanger interessen: Folk skal gerne ville kigge på det – folk skal gerne ville røre ved det – folk vil gerne ville lege med det, siger designer siger Jacob Jensen i DR-Dokumentaren fra Baggård til Big Business.
Særudstilling i New York
I 1978 blev B&O antaget som en særudstilling på Museum of Modern Art i New York. Nu kunne man ikke nå højere indenfor designverdenen. Det beskrives da også af mange som B&Os absolutte højdepunkt.
Siden har det gået op og ned for virksomheden.
I dag har B&O stadig hovedsæde i Stuer. Der er 2036 medarbejdere verden over, og produkterne bliver solgt i over 100 lande. Ud over anlæg til hjemmet producerer B&O design til bilindustrien.
I regnskabsåret 2013/14 omsatte B&O for 2,9 milliarder kroner. Familierne til Svend Olufsen og Peter Bang ejer kun mindre aktieposter.
Underskudsforretning
B&O kom ud af første kvartal af 2014 ud med et underskud før skat på 132 millioner kroner. Og i december har virksomheden måtte skuffe kunderne: En produktionsfejl betød, at det nye 55 tommer store tv ikke kunne leveres til jul.
Selskabet venter nu et underskud på driften i stedet for det ellers ventede overskud.
Det er tredje gang at Topchefen Tue Mantoni, der tiltrådte i 2012, har skuffet aktionærerne med nedjusteringer.
Kilder: Bang & Olufsen – Fra vision til legende, DR-Dokumentaren fra Baggård til Big Business, bang-.olufsen.com, Ole Dalgaard m.fl.: Bang&Olufsen 1960-1990, Fra dansk kvalitetsmærke til internationalt ikon.