En af den digitale tidsalders største gåder blev tilsyneladende løst tidligere i dag, hvor den australske forretningsmand, Craig Wright, stod frem og indrømmede, at det var ham, der under pseudonymet Satoshi Nakamoto, skabte den digitale valuta bitcoin for seks-syv år siden.
Men allerede kort efter opstod der tvivl om hans beviser.
Selv om Wright ifølge BBC har bekræftet sin identitet via de kryptografiske nøgler, som også Satoshi Nakamoto brugte, består en række åbne spørgsmål. Ikke mindst, hvad Wright har gjort af de 450 mio. dollars (næsten tre mia. kroner), han angiveligt ligger inde med i den digitale valuta.
Afsløret, men flyttet
Wright blev sidste år afsløret som skaberen af det meget omtalte bitcoin-system, da de to magasiner Wired og Gizmodo uafhængigt af hinanden havde modtaget beviser for, at australieren stod bag det uafhængige pengesystem.
Efterfølgende ransagede politiet Wrights hus i Sydney, kun for at finde det forladt - Wright var flyttet til London, og har siden holdt sig uden for rampelyset.
Det var dengang noget af en satsning - for der har gennem tiderne været mange forsøg på at finde bagmanden, herunder et lidt pinligt forsøg fra magasinet Newsweek.
Her fandt en journalist en person, der hedder Satoshi Nakamoto - men den japansk-amerikanske mand forklarede senere, at han aldrig havde hørt om bitcoins før.
Har en stor formue i bitcoins
Også Wrights identitet er der stillet store spørgsmålstegn ved i bitcoin-miljøet, hvor flere kritikere har hævdet, at han er en svindler, og at hans beviser for at være bitcoin-opfinder, faktisk ikke beviser noget.
Bitcoin-systemet er et digitalt betalingssystem, der fungerer uafhængigt af banker og nationer. Det autonome system regulerer sig selv, og validerer selv overførsler - en proces, der også skaber nye bitcoins i et behersket tempo, der bliver langsommere over tid. Transaktioner skrives i den offentligt tilgængelige fil, blockchain, som alle kan se - og det er også via studier af denne blockchain, at bagmandens formue fremgår.
Wright og de tidlige skabere af systemet, kunne nemlig nyde godt af at kunne udgrave nye bitcoins i et hastigt tempo, og Wright - i skikkelse af Satoshi Nakamoto - kan derfor rimeligt præcist vurderes til at besidde godt en million bitcoins. Det fremgår dog også af blockchainen, at hans penge står urørte.
Fri og åben computerkode
Nakomoto gav for seks år siden computerkoden bag systemet fri, og nogle af de centrale udviklere overtog. Ingen af dem havde dog nogensinde set Wright - eller Nakamoto for den sags skyld, og ingen kan derfor bekræfte Wrights påstand.
I flere tech-medier spekuleres der i dag i, om Wright kan have fået nøglerne andetsteds fra, fx fra en nu afdød computerekspert, der formodes at være blandt den tidligere kreds omkring bitcoinsystemet.
Ifølge The Economist, har Wright demonstreret, at han faktisk råder over nøglen, der satte Satoshi Nakamoto i stand til at gennemføre den første bitcoin-transaktion i 2009. Wright ville dog ikke bevise overfor magasinet, at han også råder over resten af nøglerne til Satoshi-formuen, og han afslog også at flytte en bitcoin som bevis på, at han faktisk ejer dem.
Bitcoin-systemet blev for få år siden oftest nævnt i sammenhæng med kriminelle og narkohandel, men de sidste par år har flere banker fattet interesse for de underliggende ideer, der ventes at kunne bruges i andre sammenhænge, fx aktiehandel.
Formue i fond
Wright hæder, at hans bitcoins nu ejes af en fond, hvilket også fremgik af afsløringen af ham i sin tid, da en bunke lækkede doumenter, herunder indholdet af hans indbakke, pludselig dukkede op.
Den australske forretningsmand hævder selv, over for blandt andet BBC, at han ikke er interesseret i hverken pengene eller berømmelsen, og han egentlig helst blot ville være i fred.
Han har dog følt sig presset til at bevise, at han er bitcoin-opfinder, fordi afsløringen af ham sidste år, har ramt både ham, hans familie og hans virksomhed.