Billige overenskomster skaber 17.000 nye job

Beskedne lønstigninger vil gøre danske virksomheder mere konkurrencedygtige og skabe flere job i fremtiden.

Ifølge beregninger vil billige overenskomster for arbejdsgiverne betyde flere job. (© DR Nyheder)

Der er udsigt til jobfest i kølvandet på, at de nye overenskomster for op mod 600.000 privatansatte danskere er stemt hjem.

I 2015 vil der være skabt 17.000 nye job, viser en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), der er udarbejdet for fagforbundet 3F.

Forklaringen er ganske enkelt, at danske virksomheder med de lave lønstigninger vil stå stærkere over for de udenlandske konkurrenter i kampen om at få ordrer, skriver Politiken.

Trækker eksport med

- Det viser, at det er en overenskomst, der i den grad har taget højde for den situation, Danmark befinder sig i. De af vores medlemmer, der stemmer ja, stemmer også ja til job og fremgang for økonomien, siger 3F's forbundsformand, Poul Erik Skov Christensen.

Den tidligere overvismand og økonomiprofessor Torben M. Andersen er enig i analysens konklusioner.

- Den væsentligste effekt er, at lavere løn styrker konkurrenceevnen i forhold til omverdenen. Det trækker noget eksport med sig og derfor også noget beskæftigelse, siger Aarhusprofessoren.

Historiske fortilfælde

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har benyttet Danmarks Statistiks makroøkonomiske model, Adam, til at sammenligne de lavere lønstigninger, som ventes at blive på 1,5 procent i år og 1,7 procent til næste år, med de forudgående ti års stigninger i lønnen.

Der er ifølge den tidligere overvismand historiske fortilfælde for, at små lønstigninger skaber flere job.

- Sidst vi havde en sådan markant periode, var i slutningen af 1980'erne, hvor vi havde meget lave lønstigninger og fik rettet op på konkurrenceevnen. Og så efter et stykke tid kom beskæftigelseseffekten af det, siger Torben M. Andersen.

Knap hver 3. stemte

Knap 70 procent af dem, som deltog i urafstemningen om den nye overenskomst, stemte ja, kunne forligsmand Asbjørn Jensen i går offentliggøre.

Men det var blot 29,3 procent af de knap 600.000 lønmodtagere, der valgte at benytte deres stemmeret.