Direktøren for import af Volkswagen i Danmark glæder sig for hurtigt, når han siger, at vi er lige så glade for at købe Volkswagen nu som før diesel-skandalen.
Det vurderer Torben Arent, der nyhedsredaktør på FDMs blad Motor. Salgstallene for oktober er nemlig udtryk for købelysten før skandalen brød ud
- Der er ventetid på denne type biler, så de er typisk bestilt op til otte uger før de bliver registret som solgte, siger Torben Arent.
Oktober er den første måned, hvor effekten af Volkswagen-skandalen kan måles på salgstallene i Danmark. Men de fleste købte biler i oktober er altså bestilt længe før diesel-skandalen brød ud i slutningen af september.
- Det er altså for tidligt at sige noget om salgseffekten, siger Torben Arent.
Direktøren for VW-importselskabet, SMC, Ulrik Schönemann, sagde tidligere til Motor-magasinet, at de gode salgstal var ventede.
- Vi oplever ikke, at folk er så runde på gulvet og negative om situationen, som den sensationslystne presse.