Sammen med kollegaer fra Sverige, Finland og Holland forsøger de danske banker i nok et desperat forsøg at sætte en stopper for fremtidige kapitalkrav, der forventes at ramme danske banker - og dansk økonomi - hårdt.
I et positionspapir advarer landenes bankorganisationer mod de nye kapitalkrav, og i dag mødes Finansrådets direktør Ulrik Nødgaard med to EU-kommissærer for at diskutere polstringkravene.
- Kapitalkravene bør afspejle risikoen på lånene, og danskerne er rigtig flittige til at betale, hvad de skylder, siger Ulrik Nødgaard i en pressemeddelelse.
Bølge af krav på vej
Det danske realkreditsystem er ramt af en perfekt storm af kapitalkrav fra ind- og udland. En stor del af regningen er allerede sendt videre til boligejerne i form af stærkt stigende gebyrer på blandt andet bidragssatsen.
I 2018 træder den såkaldte tilsynsdiamant i kraft. Samtidig er Basel-komitéen ved at færdiggøre en ny bølge af krav, som skal være fuldt udrullet i 2019.
Ifølge Finansrådet vil effekten af de nye polstringskrav indebære en stigning for danske pengeinstistutter på 130 milliarder kroner. Et krav, der vil reducere beskæftigelsen med 15.000 job, lyder udregningen fra bankernes egen interesseorganisation.
- Det vil gøre det dyrere for helt almindelige kunder at gå i banken og låne penge, hvis kapitalkravene øges uforholdsmæssigt, og i sidste ende vil det skade økonomien og beskæftigelsen, siger Ulrik Nødgaard.
I positionspapiret advarer de fire landes banker også om, at kravene vil udviske incitamenterne til at udlåne til lille risiko og dermed drive bankerne mod mere risikable låneporteføljer.
Derfor kan Basel IV-kravene i sidste ende have den helt modsatte effekt af det egentlige formål med at sikre mere stabile europæiske banker, lyder det fra Finansrådet.