Der er for mange snubletråde i indsatsen mod hvidvask herhjemme.
Det mener bankernes brancheorganisation, Finans Danmark, som foreslår, at der nedsættes en ny enhed, som skal have langt større adgang til kundedata og dermed forbedre jagten på kriminelle, der hvidvasker udbytte fra kriminalitet i de danske banker.
- Det har taget sin tid for den finansielle branche at forstå vigtigheden af at bekæmpe hvidvask. Men nu er man indstillet på at gøre noget ved det og fremlægger nu nogle knapper, man kan trykke på, siger Linda Nielsen, der er juraprofessor på Københavns Universitet og formand for Finans Danmarks Hvidvask Task Force, som blev nedsat i december sidste år.
- Problemet med de nuværende regler er, at hvidvaskindsatsen foregår i lukkede siloer. Oplysninger om kunder må ikke deles mellem myndigheder og banker eller bankerne imellem, og det er kun en fordel for de kriminelle, siger Linda Nielsen.
Britisk forbillede
Konkret har Finans Danmark i sit forslag, som nu skal drøftes af landspolitikerne, taget bestik af indsatsen mod hvidvask i Storbritannien.
Her blev der i 2015 indført et samarbejde mellem banker og myndigheder med navnet Joint Money Laundering Intelligence Task Force (JMLIT).
Siden er der beslaglagt knap 300 millioner kroner og anholdt 150 personer i kampen mod hvidvask og kriminalitet.
- Hvis du følger pengene, er det ikke kun penge, biler og en dyr yacht, du finder. Nogle gange leder sporet også til andre ofre eller individer, som spiller en rolle i kriminaliteten, siger den britiske efterforsker Robert Trafford, der har ansvaret for det offentlige-private partnerskaber JMLIT, til Følg Pengene på P1.
Konkret foreslår Finans Danmark, at der oprettes en lignende enhed i Danmark med skiltet over døren: Den Fælles Efterretningsenhed for Hvidvask og Terrorfinansiering (FEHT).
Og selv om det markant ville udvide myndigheder og bankers adgang til bankkundernes følsomme data, bør det kunne løses på en god måde, mener Linda Nielsen:
- Hvis det er gjort på den rigtige måde med tilstrækkelig datasikkerhed, så har jeg det godt nok med det. Dengang der skulle indføres et fælles DNA-register, var der også mange spørgsmål. Men nu er det helt i orden, siger hun.
- I dag leverer man en brik til puslespillet, men har ikke adgang til resten af puslespillet. Så vi skal vi lave en enhed, hvor Bagmandspolitiet, PET, Finanstilsynet og bankverdenen er med. Vi anerkender, at bankerne skal sidde med ved bordet, fordi de har et samfundsansvar og er dørvogtere i den forbindelse.
Ikke gode nok
Skandalerne om hvidvask i de danske banker har stået i kø i de seneste år, og i øjeblikket efterforsker politiet landets to største banker, Danske Bank og Nordea, for massive brud på hvidvaskreglerne.
De dårlige sager har blakket bankernes ry, som også har også måttet vende sig til advarsler på stribe fra Finanstilsynet, fordi der ikke har været tilstrækkelig kontrol med de penge, der flyder ind og ud af bankernes konti.
Men nu er bankerne indstillet på at rette op på fortidens synder, fortæller Ulrik Nødgaard, der er direktør i Finansdanmark:
- Vi har ikke haft fokus nok. Når vi er kommet så sent i gang med den her indsats, har det nok handlet om, at vi har et stærkt politisk og hæderligt system, hvor man ikke bestikker, og hvor man opfører sig ordentligt. Derfor har kravene, vi skal udfylde, virket lidt fremmed for os.
- Men det ændrer ikke på, at det er en kedelig situation, vi står i, og at indsatsen mod hvidvask er rykket helt op øverst på bestyrelsens dagsorden, siger han.
Følsomme oplysninger
Et udvidet samarbejde mellem myndigheder og banker giver større adgang til borgernes personfølsomme oplysninger.
Derfor er det også helt fundamentalt for en ny hvidvask-enhed, at databeskyttelsen er i top, forsikrer Ulrik Nødgaard:
- Jeg ser ikke for mig, at vi skal sidde og diskutere Hr. Hansens eventuelle skatteforhold. Det her handler om at bruge det her forum til at fange de helt store fisk.
- Der skal man jo sætte nogle rammer op. Nu kommer vi med det her forslag, men det er ikke fuldt færdigt, fordi man skal undersøge nærmere, hvordan de her sikkerhedsforanstaltninger kommer ordentligt på plads, siger Ulrik Nødgaard.
Øjenbrynene løftes dog i skepsis hos den tidligere retspræsident i Sø- og Handelsretten og nuværende projektarbejder i tænketanken Justitia, Henrik Rothe.
Rothe kalder det betænkeligt, når banker sidder med ved bordet og udveksler data og strategier med offentlige myndigheder:
- Hvis det her skal fremmes, så er man nødt til meget grundigt at gennemtænke, hvordan vi beskytter borgere og virksomheder og deres retssikkerhed. Det er en forudsætning, hvis man skal til at etablere et helt nyt forum med helt nye forum mellem myndigheder og private aktører, siger han.