En ny analyse fra den uafhængige tænketank Cevea afslører, at alle hidtidige kriseopfordringer til banksektoren om at udvise løntilbageholdenhed stort set ikke er blevet fulgt. Tværtimod.
I stribevis af bankdirektører er blevet forkælet med lønstigninger på i gennemsnit over 20 procent, siden finanskrisen begyndte i 2007.
Og det til trods for, at de samme topchefer har været ansvarlige for overskud, der i samme periode er faldet med i gennemsnit 77 procent. Det skriver Jyllands-Posten.
Stigning på 21 pct.
Adskillige af de samme bankdirektører, der sad ved roret, da finanskrisen ramte, har fået lønstigninger, der i de fleste tilfælde procentuelt har været omkring dobbelt så høje som dem, de øvrige ansatte i finanssektoren har måttet acceptere de seneste fem år.
De gennemsnitlige lønstigninger på 21 procent gælder, ifølge Cevea, de fire store danskejede banker Danske Bank, Jyske Bank, Sydbank og Nykredit Bank. Men omtrent samme stigningstakter gælder i en række andre pengeinstitutter - også i langt mindre.
For eksempel fik den daværende direktør i Sparbank i 2008 og 2009 omkring 5,5 millioner kroner i årsløn trods tab i banken på henholdsvis 382 millioner kroner og og 122 millioner kroner. Lønnen svarede til lønnen i den 14 gange større Jyske Bank.
Under den økonomiske optur fra 2004 til 2007 fulgtes lønninger og overskud i bankerne nøje med årlige stigninger på omkring 10 procent.
Den direkte sammenhæng kan ikke længere aflæses i noget bankregnskab.
Dårligt signal i krisetid
Formanden for Dansk Aktionærforening, Niels Mengel, mener, at de høje lønninger er et "meget dårligt signal at udsende, specielt i en kriseperiode".
- I en række tilfælde har lønstigninger på chefgangene næsten haft karakter af et tag selv-bord, siger han til Jyllands-Posten.
Avisen har forgæves forsøgt at få kommentarer fra en række topchefer i bankverdenen, men ingen ønsker at udtale sig.