- Vi er meget opmærksomme på det her, og hvad vi kan lære af det. Vi må se os selv i øjnene.
Sådan lyder det fra chefen for SØIK, statsadvokat Morten Niels Jakobsen, efter det her til aften er kommet frem, at SØIK også kendt som bagmandspolitiet ikke tog hvidvaskunderretninger fra 2012 om den svindelmistænkte Anna Britta Troelsgaard Nielsen alvorligt.
Det var ifølge Morten Niels Jakobsen en alvorlig fejl fra bagmandspolitiets side.
Bagmandspolitiet opdagede selv fejlvurderingen af eget arbejde under den igangværende efterforskning af svindelsagen, hvor Anna Britta Troelsgaard Nielsen også kaldet Britta Nielsen er mistænkt for at have taget mindst 111 millioner kroner fra Socialstyrelsens midler til socialt udsatte til sig selv.
I 2012 blev bagmandspolitiet underrettet om mistænkelige overførsler fra en konto i Social- og Integrationsministeriet til konti, der tilhørte Britta Nielsen, uden at man undersøgte sagen nærmere.
Skulle have startet egen efterforskning
Det var mistænkelige overførsler til Britta Nielsens egne konti for fem millioner kroner, og bagmandspolitiet valgte at indberette sagen til det daværende Skat med beskeden om mulig skatteunddragelse.
Men det var en fejl, at man ikke også selv undersøgte, hvorfor de mange penge var blevet overført til en ansats private konti.
- Det var korrekt at videresende det til Skat, men man burde også have kigget på det hos os, og om der var grundlag for at starte en egentlig politimæssig efterforskning, siger Morten Niels Jakobsen.
SØIK-chefen ønsker ikke at svare på, om han ved, hvorfor bagmandspolitiet ikke selv reagerede på underretningerne i 2012.
- Jeg kan godt forstå, at man er kritisk over for os i denne her situation. Det er helt naturligt. Vi vil gøre alt, hvad vi kan for at lære af det og se kritisk på os selv, siger han.
SØIK-chefen påpeger, at mange arbejdsgange og sagsbehandlingsmetoder er ændret siden 2012. Og desuden har bagmandspolitiet i dag flere ansatte, som kigger på de indberetninger, der kommer fra bankerne.
Han vil dog ikke udelukke, at bagmandspolitiet igen kan begå fejl.
- Intet system er fejlfrit, men man kan gøre alt for at lære at sine fejl og undgå, at det ikke sker i dag.
Bagmandspolitiet har foruden at have opdaget advarslerne fra 2012 også opdaget, at mistanken mod Britta Nielsen nu kan føres tilbage til 1997, da man har fundet flere mistænkelige overførsler.
Derfor forventer bagmandspolitiet, at svindelbeløbet på 111 millioner kroner vil stige.
Derudover har man ved gennemgangen af hvidvaskunderretningerne også fundet to nye underretninger om mistænkelige overførsler fra Socialstyrelsen i september 2014 og august 2016, der handler om to andre personer end den hovedmistænkte i sagen.
De to underretninger bliver nu en del af den igangværende efterforskning.
Sagen kort
- •
Svindelmistanken mod den kontorfuldmægtige Anna Britta Troelsgaard Nielsen opstod i august, efter der blev fundet uregelmæssigheder i Socialstyrelsens udbetaling af tilskudsmidler til en kommune.
- •
I over 40 år arbejdede hun i Socialstyrelsen, hvor hun var en "betroet" medarbejder.
- •
Hun er mistænkt for at have misbrugt sin stilling i tilskudsforvaltningen til at trække 111 millioner kroner ud til sine egne lommer.
- •
I alt skal hun have lavet 274 uretmæssige overførsler fra 2002 til i år.
- •
Nu har bagmandspolitiet fundet mistænkelige overførsler helt tilbage fra 1997, hvorfor svindelbeløbet forventes at blive større.
- •
Hun er efterlyst internationalt og er varetægtsfængslet in absentia. Det menes, at hun befinder sig i udlandet.
- •
To personer med tilknytning til hende er sigtet for hæleri.