BAGGRUND Derfor er stresstest af europæiske banker så vigtig

Den store europæiske stresstest er så vigtig, at den er timet, så børshajerne har tid til at læse den igennem. Forstå hvad stresstesten går ud på her.

Danske Bank er blandt de fire danske banker, der bliver stresstestet. (Foto: © Scanpix)

Søndag klokken 12 blev skæbnetimen for 123 europæiske banker.

I næsten et år har Den Europæiske Centralbank undersøgt sundhedstilstanden for eurozonens største banker igennem en såkaldt stresstest.

Hvilke banker er blev vejret og fundet for lette, og hvilke banker var godt nok polstrede til dårlige tider?

Ifølge centralbanken har 25 banker inden for euro-zonen ikke klaret stresstesten. Til gengæld har de fire testede danske banker bestået.

12 af de dumpede banker har dog de seneste måneder styrket deres kapital så meget, at de lever op til kravene.

Børshajerne holder fri

Tidspunktet for offentliggørelsen af stresstesten er ikke tilfældigt, for søndag klokken tolv har klodens børsmæglere løsnet slipseknuden.

De kan i ro og mag læse centralbankens rapport grundigt igennem, og drage deres egne konklusioner, inden aktiemarkederne åbner igen mandag morgen, hvor det er forventet, at stresstesten vil kunne ses på markederne.

Centralbankens konklusioner er imødeset med stor spænding i både den finansielle og den politiske verden, for der er flere ting på spil. Vi forsøger at give dig de vigtigste spørgsmål og svar her.

Sund eller usund?

Hvad har Den Europæiske Centralbank undersøgt?

Siden november 2013 har Den Europæiske Centralbank, ECB, gennemført en stresstest af de 130 største banker i eurozonen.

Centralbanken har kigget bankernes regnskaber igennem for aktiver og passiver. ECB har fået et indblik i, om bankerne har sunde eller usunde udlån - og hvor usunde deres udlån i givet fald er.

Centralbanken har også kigget på bankernes beholdning af værdipapirer - hvilke aktier og obligationer har bankerne, og hvilke investeringer har de i øvrigt lavet.

Bankstress

Hvad går en stresstest af banker ud på?

En stresstest vil sige, at man - som ordet antyder - stresser bankerne for at se, hvordan de vil reagere på det. Det sker ved, at man opstiller forskelligere scenarier, hvor samfundsøkonomien bliver presset.

Man simulerer så og sige en finanskrise eller en økonomisk tilbagegang.

Hvad vil der ske, hvis renten stiger, hvis arbejdsløsheden stiger, og væksten i samfundet går tilbage. Hvad vil der ske, hvis boligpriserne falder, og hvad vil der ske hvis renten på 10-årige statsobligationer stiger.

Dermed får man et billede af, om bankerne er godt nok polstrede til at klare sig igennem hårdt økonomisk stormvejr, eller de er i fare for at krakke.

Banker må rette ind

Hvad betyder stresstesten for de banker, der dumper den?

Hvis Den Europæiske Centralbank vurderer, at en bank for eksempel har lånt for mange usikre penge ud - penge som ECB vurderer, at banken aldrig får igen, kan banken blive tvunget til at nedskrive sine værdier af sine aktiver.

Centralbanken vil også kunne kræve, at banken skal rejse ny kapital for at leve op til de regler, der skal sikre, at banken er godt nok rustet til en eventuel ny finanskrise.

Hvorfor laver man stresstesten netop nu?

Det gør man, fordi EU står overfor at ville etablere en bankunion for alle eurozonens lande.

Bankunionen kommer blandt andet til at have et fælles tilsyn, som Den Europæiske Centralbank, vil stå for. Centralbanken har derfor en naturlig interesse i, at få ryddet op i de usunde banker, inden den skal føre tilsyn med bankerne.

Danmark er også med

Selv om Danmark står uden for euroen er de fire største banker herhjemme også en del af stresstesten.

Det drejer sig om Danske Bank, Jyske Bank, Sydbank og Nykredit. Nordea bliver testet i puljen med svenske banker. Danmark har endnu ikke taget stilling til, om vi vil indgå i den europæiske bankunion.