Ansatte i Arla købte racerkørsel, golftøj og guldure på mælkebønders regning

Mens mælkeprisen faldt, var der en usund forbrugskultur blandt Arla-ansatte i Sverige, erkender mejerigiganten.

Mælkebonde Kjartan Poulsen er en af de andelshavere i Arla, der finder det uacceptabelt, at ansatte har fråset i en tid, hvor mælkepriserne dykkede. (Foto: © DR Nyheder, DR)

En festmiddag på et femstjernet hotel i Stockholm. 11 guldure. Gavekort til smykker for 307.800 svenske kroner. Og en flybillet til Paris til en pris på 12.586 svenske kroner udstedt til en topchefs kone.

Det er eksempler på, hvad Arlas ansatte i Sverige har købt på firmaets regning – og som blandt andre danske mælkebønder har været med til at betale for.

Det afdækker tv-programmet "Uppdrag Granskning" i aften på den svenske tv-kanal, SVT.

- Dårligt signal

Forbruget blandt Arlas svenske ansatte vækker opsigt hos selskabets danske andelshavere.

Udgifterne er uacceptable, mener andelshaver Kjartan Poulsen, der også er formand for Landsforeningen for Danske Mælkeproducenter.

- Det er et rigtig, rigtig dårligt signal at have sådan en kultur i en virksomhed – specielt når det er en andelsvirksomhed, siger han til DR Nyheder.

Overforbrug blandt ansatte

Forbruget hos Arla i Sverige fremgår af mejerigigantens egne kvitteringer. Dem har DR Nyheder fået adgang til gennem SVT.

Du kan se et udpluk af dem her:

  • Ure. Der eksisterer to regninger på ure, som samlet er på over 300.000 kroner. Blandt andet har ansatte i Arla i Sverige fået et ur med 14 karat guld som tak for deres indsats, når de har været ansat i 25 år. Arla har nu ændret sine retningslinjer for at komme de dyre gaveindkøb til livs.
  • Golftur. 116.435 svenske kroner. Det blev den totale pris for et golfevent for 26 deltagere afholdt på mælkebøndernes regning, som blandt andet inkluderer barregninger, indkvartering, middage og køb af golftøj. Arla har sagt, at selskabet ikke kan forsvare at betale alkohol til ud på natten.
  • Direktør for Arla i Sverige, Henri de Sauvage, inviterede i 2014 sin kone med til et bestyrelsesmøde i Paris på andelshavernes regning. Flybilletten kostede 12.586 kroner. Først efter at svensk tv kontaktede direktøren, valgte han selv at betale billetten.
1 / 3

Kvitteringerne stammer fra Arlas egen undersøgelse af medarbejdernes forbrugsmønstre.

Den blev sat i værk i 2014, efter at den dengang nytiltrådte direktør for Arla i Sverige, Henri de Sauvage, opdagede et overforbrug blandt en kreds af ansatte.

Én fælles kasse

Danske landmænd har uden deres vidende været med til at finansiere overforbruget blandt kredsen af ansatte i Sverige.

Det er sket, fordi Arla er et andelsselskab ejet af 12.700 landmænd fra Danmark og Sverige samt fem øvrige lande. De fordeler overskuddet mellem sig, men deler også udgifterne.

Det forklarer Henning Otte Hansen, der er seniorrådgiver og fødevareøkonom ved Københavns Universitet.

- Det er et fælles ejerskab og altså én fælles kasse, siger han.

Lave mælkepriser

Det dokumenterede indkøb af guldure, dyre middage og slotsophold blandt nogle af Arlas ansatte fandt sted i 2014. En periode, hvor prisen på mælk dykkede. Fra januar til december dykkede prisen på et kilogram konventionel mælk fra 334 øre til 266 øre.

Netop de faldende mælkepriser og økonomisk pressede landmænd stiller forbrugskulturen blandt de svenske Arla-ansatte i et endnu dårligere lys, mener andelshaver Kjartan Poulsen.

Han sætter spørgsmålstegn ved medarbejdernes selvjustits.

- Vi står og mangler 50 til 60 øre mindst pr. liter bare for at få bundlinjen til at gå i nul. Derfor er det ikke rart, når der dukker sådan nogle sager op. Så tænker man, hvad tænker de ansatte på? Tænker de overhovedet på os?

Arla: Uacceptabelt

Selv skriver Arla i denne uge på sin hjemmeside, at det er uacceptabelt, at der er blevet sløset og spenderet mere, end der burde.

Og kommunikationsdirektør for Arla i Sverige, Gunnar Gidefeldt, har forståelse for, at en dansk andelshaver som Kjartan Poulsen er utilfreds.

- Jeg forstår ham godt. Det er klart, at det ikke er okay, at det er forekommet. Men det er præcis derfor, vi har gennemført den her undersøgelse, siger han til DR Nyheder.

Nye regler

Arlas interne undersøgelse blev afsluttet i februar 2015. Her konkluderede selskabet, at der var tale om ”en usund forbrugskultur for eksempel i form af dyre rejser, konferencer og repræsentation”.

Siden har selskabet gennemført en række ændringer. Der er for eksempel kommet nye regler for rejser, konferencer, firmakort, personalegode. Ifølge Arla har det ført til en besparelse på 10 millioner svenske kroner.

- Ved hver eneste krone vi bruger, må vi altid stille spørgsmålstegn ved, om det her er det mest optimale måde at bruge pengene på for vores ejere, siger Gunnar Gidefeldt.

Han oplyser også, at den usunde forbrugskultur ikke har fundet sted i Danmark eller andre lande, men kun i en del af Arlas svenske afdeling.

Ledelsen skal rydde op

Som andelshaver har Kjartan Poulsen tillid til, at Arlas bestyrelse nu har taget hånd om problemet.

- Jeg er helt sikker på, at de har kigget nøje på, om det foregår i Sverige, om det foregår i Danmark eller andre steder i Arla. Og hvis det gør, så er jeg helt sikker på, at det bliver stoppet, siger han.

Ifølge Arlas vedtægter har selskabets bestyrelse pligt til at påse, at virksomheden ledes på forsvarlig vis.

Næstformand i bestyrelsen og andelshaver, Jan Toft Nørgaard, er inde i sagen, og han har fuld tillid til, at den daglige ledelse i Arla har ryddet op.

- Den daglige ledelse har fået ansvar for selv at rette op på det her. Og jeg har fuld tillid til, at den daglige ledelse i Sverige også har styr på det her, siger han.

Du kan se mere om historien i det svenske tv-program ”Uppdrag granskning” på SVT1 og SVT Play kl. 20.00 i aften.