Der var engang, hvor nationalbankerne satte seddelpressen i gang, når nationalbankdirektøren havde brug for flere penge. Sådan er det ikke længere. I dagens moderne økonomi er 95 procent af alle penge elektroniske.
Så når formanden for Den Europæiske Centralbank (ECB), Mario Draghi, torsdag ventes at fortælle, at ECB nu vil gå i gang med et omfattende opkøb af statsobligationer, så er det ikke nødvendigt for ECB-chefen at ringe til trykkeriet.
De penge, han skal bruge til at købe statsobligationer i eurolandene, laves med nogle få tryk på en computer.
Frem med den store tegnebog
Men selv om den rent praktiske proces med at øge pengemængden i Europa er forholdsvis enkel for ECB, så er en beslutning om at indlede det, som på fagsproget kaldes for "kvantitative lempelser", ikke nogen enkel beslutning.
Der er tale om en beslutning, som både er omstridt og kontroversiel.
Forventningen er, at Mario Draghi på et pressemøde torsdag over middag vil fortælle, at ECB indleder et omfattende opkøb af obligationer. Og det ser ud til, at det er den helt store tegnebog, som kommer frem.
Markedet forventer, at der mindst vil blive annonceret opkøbt af obligationer for 500 milliarder euro. Det er altså mere end 3.700 milliarder kroner.
Og beløbet kan blive endnu større.
https://www.youtube.com/watch?v=OqQk7kLuaK4&rel=0
Euroen skal gøres svagere
ECB regner med, at et omfattende køb af statsobligationer vil få en række positive effekter.
For det første vil kursen på euroen blive svækket overfor andre valutaer som for eksempel den amerikanske dollar, når ECB sætter mange flere euro i omløb.
Allerede udsigten til torsdagens beslutning har fået eurokursen til at falde. Det meste af sidste år kostede en euro 1,33 dollar. Men nu ligger kursen helt nede omkring 1,15.
Når euroen bliver svagere, så bliver det i princippet lettere at eksportere varer til netop lande som USA.
Kriseramte eurolande skal have billigere lån
En anden fordel ved de annoncerede kvantitative lempelser er, at det bliver billigere for de kriseramte eurolande at låne penge.
For et år siden måtte lande som Italien og Spanien betale op imod fire procent i rente, når de skulle sælge 10-årige statsobligationer.
Men udsigten til de kommende opkøb af statsobligationer har fået den rente gevaldigt ned, og da Spanien tidligere på ugen solgte obligationer, så var renten helt nede på 1,68 procent.
Det bliver altså billigere for de kriseramte eurolande at låne penge.
Banker skal låne flere penge ud
Men vigtigst af alt er, at tanken med ECB's opkøb af statsobligationer skal få de europæiske banker til at låne flere penge ud.
Hvis man sammenligner med 2009, så har bankerne indenfor eurozonen i dag mindsket deres udlån til det europæiske erhvervsliv med knap 4.500 milliarder kroner.
Eller sagt på en anden måde: Der er i dag rigtig mange erhvervsfolk og virksomheder, som har svært ved at låne penge i banken. Og når de ikke kan låne, så kan de ikke udvikle deres forretning. De kan ikke udvide, og de kan ikke ansætte.
Nøglen til at få gang i den europæiske økonomi er at få bankerne til igen at låne penge ud.
Renten falder med køb af statsobligationer
Et første skridt på den vej er etableringen af den europæiske bankunion.
Her har man dels lavet en kritisk gennemgang af bankernes økonomi, og man har testet, hvordan bankerne vil klare sig, hvis der kommer en ny krise. Den test blev afsluttet i oktober.
Næste skridt er så at presse bankerne til at låne penge ud til borgere og virksomheder. Og her kan ECB's opkøb af obligationer spille en afgørende rolle.
Frem til i dag har bankerne i Europa ofte hellere sat pengene i statsobligationer, end de har lånt penge ud til private. Dels regnes statsobligationer for mere sikre end private udlån. Dels har renten været rimeligt god.
Men når ECB nu køber statsobligationer, så falder renten. Og det er ikke utænkeligt, at torsdagens beslutning om opkøb af obligationer vil blive suppleret med, at bankerne skal betale for at parkere penge hos ECB.
Kombinerer man to sådanne beslutninger, så er det tanken, at bankerne nu langt om længe skal begynde at låne flere penge ud til private.
Kvalitative lempelser hjalp USA og UK
Og bankerne er helt afgørende. For i Europa får virksomhederne op imod 85 procent af deres kapital fra bankerne.
Kvantitative lempelser var i høj grad det, både USA og Storbritannien brugte til at kickstarte deres økonomier.
Men det er uklart, om det vil have samme effekt i eurozonen.
Men kan de gøre det samme for Europa?
Dels var renten højere, da kvantitative lempelser blev indført i USA og Storbritannien, end renterne er i eurozonen i dag.
En anden afgørende forskel er, at der ikke findes nogen eurozone-obligation.
ECB skal med andre ord købe tyske, franske, italienske osv. obligationer. Og allerede her ligger flere indbyggede kontroverser. Formentlig vil ECB opkøbe obligationer i forhold til, hvor store aktionærer de forskellige lande er i ECB. Det vil i så fald betyde, at 26 procent af obligationsopkøbene bliver tyske, 20 procent franske osv.
Men lige præcis tyske obligationer er dem, der er mindst behov for at købe.
Og der er stor sandsynlighed for, at ECB ikke vil købe græske statsobligationer, da landet stadig er i gang med at blive reddet af eurolandene og Den Internationale Valutafond.
Med andre ord: Kvantitative lempelser vil næppe have helt samme effekt, som de havde i USA og Storbritannien.
ECB ved at løbe tør for muligheder
Og så vil der også blive holdt øje med, præcis hvordan obligationsopkøbene kommer til at foregå.
Vil nationalbankerne i medlemslandene blive bedt om at garantere for deres eget lands statsobligationer, når ECB køber dem? Eller vil ECB stå som ene ejer?
Det emne er kontroversielt - specielt i Tyskland - fordi det kan opfattes, som om eurolandene pludselig er blevet fælles ejere af enkelte landes gæld.
Uanset, hvordan dagens beslutning i ECB skrues sammen, så vil der være tale om en historisk begivenhed.
Da ECB blev etableret i Frankfurt for 16 år siden i 1999, ville det have været fuldstændig utænkeligt, at man overhovedet havde overvejet at træffe den beslutning, som ventes i dag.
ECB handler, som banken gør, fordi der snart ikke er flere muligheder for at få sat den europæiske økonomi tilbage på sporet.