En knockout ramte danske aktier mandag. De sejlede ud i tovene med et fald på 5,4 procent. Og det var ikke kun noget, der ramte Danmark – i hele verden gik børserne i knæ med røde tal.
Aktierne er den seneste tid blevet udsat for en veritabel slagserie fra flere sider. En frygt for opbremsning af økonomien i Kina, et vaklende opsving i USA, et brutalt fald i olieprisen. Det var kombinationen af alle disse ting, der slog aktierne ud mandag.
Problemerne med Kina, med USA og med olien er velkendte. Men der kom alligevel noget nyt til listen over dårligdomme denne uge: Hvad med bankerne – kan de holde til al den uro i længden?
Bank: Rolig nu, vi styrter ikke
Det gav sig udslag i stærkt faldende kurser på aktierne i finanssektoren og voldsomt øgede renter samt stigning i priserne på de såkaldte Credit Default Swaps – kort forklaret konkursforsikringer - i finanssektoren.
Mandag aften så Deutsche Bank sig ligefrem nødsaget til at udsende en officiel meddelelse om, at man i den kommende tid skam vil være fuldt ud i stand til at betale sine forpligtelser.
Det svarer nogenlunde til, at kaptajnen i et fly umiddelbart inden afgang meddeler passagererne, at han ikke forventer, at flyet styrter ned på den forestående flyvning.
Det er naturligvis rart at vide, bevares, men det rejser også spørgsmålet om årsagen til behovet for at fortælle dette, og det får ikke just håndfladerne til at blive mindre nervøsitetsklamme.
Farligt, når eksperter taler om panik
Meddelelsen fra Deutsche Bank afslører et stort pres på de europæiske banker.
Opmærksomheden er først og fremmest rettet mod den tyske finanssektor samt den sydeuropæiske, og det er ikke for meget at tale om et spændingsniveau, der minder foruroligende meget om det, vi så midt i finanskrisen.
Når først eksperterne åbent begynder at tale om panik, så er der noget om snakken.
Bankerne er presset fra flere sider. De lave renter i hele verden presser deres evne til at tjene penge, øget regulering gør det dyrere og mere besværligt at drive virksomheden, og samtidig øges kravene til deres polstring med kapital løbende.
Senest har det herhjemme fået Nykredit til at annoncere behovet for en børsnotering for at finde op mod 25 milliarder kroner de kommende år.
Den gamle finanskrise spøger stadig
Mange vil måske spørge: Er dette begyndelsen på en ny finanskrise. Nej, det er snarere den gamle finanskrise, som ikke vil slippe sit tag i os, syv år efter at den ramte for fuldt tryk med krakket af investeringsbanken Lehman Brothers på Wall Street.
Markederne og økonomien slæber fortsat rundt på eftervirkningerne.
Væksten vil bare ikke komme op i gear, heller ikke selvom centralbanker verden over fortsat forsøger at pumpe penge ind i den verdensøkonomiske motor for at få den op i omdrejninger. Indtil videre uden det store held.