Nogle gange får man en snigende fornemmelse af, at noget er under forandring. En uhåndgribelig følelse af, at tingene er i skred.
Det her er slet ikke sådan en fornemmelse.
Fornemmelsen af at økonomiske svindel og finansielt fifleri vælter ind over os, er håndfast som et læs fortovsfliser og har ramt os med sin dødvægt igen og igen de seneste år.
Mulig udbyttesvindel for milliarder af kroner mod statskassen. Anklager om bedrageri i Socialstyrelsen af en betroet medarbejder. Mistanke om storskala skattesvindel i et sindrigt netværk af småfirmaer. Sagen om hvidvask i Danske Banks estiske filial. Samlebåndproduktion af stråmandsselskaber i skattelylande.
Forsæt selv listen, men lige en advarsel: Den bliver lang.
Et af de spørgsmål jeg har fået flest gange gennem den seneste tid, når snakken er faldet på de mange sager, det er: Hvad i alverden foregår der? Hvor kommer alle disse sager fra - hvorfor vælter svindlen tungt ned over os?
Mængden af sager om økonomisk kriminalitet er kraftigt stigende - antallet af anmeldelser af skatte- og momssvig er fordoblet de seneste år – og samtidig er svindelbeløbene i de store sager vokset til hidtil usete summer. 111 mio. kr., 12,3 mio. kr., 258 mio. kr. De store sager står bogstaveligt talt i kø for at komme for domstolene.
Der er ingen enkel årsag til fornemmelsen af den svulmende svindel, men når man taler med eksperter på området, så peger de på flere forskellige faktorer.
Nyt grej til svindlerne
Ny teknologi har været med til at gøre den økonomiske svindel større, mere kompliceret og sværere at fange.
Skurkene har skiftet elefanthue og pistol ud med jakkesæt, computere og internet som det foretrukne grej til deres kup. Der er mere dobbeltbundet slipseknude end overarmstatovering ved deres metoder.
Pengetransaktioner, virksomhedsoprettelser, regnskabsaflæggelser foretages med et tryk på en knap i dag, og skurkene kan nå at trykke på de knapper mange gange, før nogen opdager dem. Hvor man i gamle dage skulle gennem tunge forretningsgange med blanketter og stempler og personligt fremmøde på filttæppebelagte kontorer, så kan de skumle gerninger i dag også foretages på tilpas fysisk afstand af gerningsstedet.
Regnearks-software og databaseprogrammer gør det muligt for enkeltpersoner at styre sindrige processer, som krævede en decideret stab af medarbejdere for en årrække siden.
Fuskfirmaer til ingen penge
Politikerne vil gerne fjerne unødigt bøvl for virksomhedsfolket. Det har desværre også fjernet bøvlet for svindlerfolket og gjort deres arbejde lettere.
De nye såkaldte en-krones-selskaber, der blev indført i 2014, hvor man let og for ingen penge kan oprette et firma, er blevet en uundværlig del af svindlernes værktøjskasse.
Selskabsformen skulle gøre det nemt og billigt at starte en virksomhed, som så senere kunne omdannes fra de billige IVS’er til de etablerede Aps’er, men efter en årrække viser det sig, at kun meget få procent af selskaberne omdannes, og Bagmandspolitiet – SØIK - kuratorforeningen og Sø- og Handelsretten siger samstemmende, at selskabsformen har givet de kriminelle nye muligheder. Erhvervsministeren er på vej med en ændring af reglerne.
En anden lempelse er, at ikke alle selskaber længere skal have en revisor til at tjekke regnskabet. Allerede i midten af 00’erne begyndte man at lempe på kravene, og de er blevet lempet yderligere siden, og i dag er 112.000 selskaber fritaget revisionspligt. Flere undersøgelser herhjemme peger på, at det ikke betyder noget for muligheden for svindel, men tilsvarende svenske undersøgelser kommer frem til en anden konklusion …
Politiet har travlt
Politiet selv har blankt erkendt, at de har problemer med at følge med de økonomisk kriminelle. Det samme gør justitsministeren, der erklærer, at når de kriminelle bliver smartere, så skal politiet også blive smartere. Underforstået – politiet er måske ikke helt smarte nok i dag.
Det handler om antallet af politifolk, men også om kompetencerne i politiet – man fanger ikke svindlere ved at være dygtig til at køre politijagt eller skyde til måls, men ved at kunne analysere og forstå store mængder data.
Økonomisk kriminalitet har i årevis været et af politiets strategiske fokusområder, men det er et af de områder, hvor man ikke med sikkerhed i stemmen kan sige, at målene er nået. F.eks. er antallet af sigtelser for økonomisk kriminalitet faldet med 20 pct. de seneste år.
Der skal tages hul på en ny aftale på politiområder næste år, siger justititsministeren. Det er ikke utænkeligt, at den vil indeholde en gentænkning af ordensmagtens indsats over for økonomisk svindel.