Nykredit skal ikke børsnoteres, men sælges til pensionskasser.
Sådan lyder anbefalingen fra bestyrelsen i kundeforeningen Forenet Kredit, der ejer 90 procent af Nykredit-koncernen. Den endelige afgørelse ligger i foreningens 104 personer store repræsentantskab.
Ejerforeningens bestyrelsesformand, professor Nina Smith, har ellers i snart to år sammen med Nykredits koncerndirektør Michael Rasmussen argumenteret indædt for en børsnotering som eneste mulighed for at leve op til nye krav om polstring.
Men børsnoteringen har mødt hård modstand. Ikke mindst fra kunder, der har stillet spørgsmål ved behovet for at polstre sig, ved om børsnoteringen virkelig skulle være eneste mulighed og om en notering ikke ville føre til dårligere vilkår og højere priser.
Hvorfor dropper Nykredit børsnoteringen?
Fordi ejerforeningen har fået et tilbud fra pensionskasserne, som man ikke kan sige nej til
Formålet med en børsnotering af Nykredit har hele tiden været at rejse ny kapital for at leve op til truende krav om polstring og samtidig sikre adgang til at rejse endnu flere penge, hvis der skulle blive brug for det i fremtiden. Et salg af unoterede aktier til pensionskasserne kan gøre det samme langt hen ad vejen.
Set fra ejernes side var en børsnotering aldrig den bedste mulighed, men den eneste, og derfor har man gennem hele forløbet forsvaret planerne som en tvingende nødvendighed. Men med pensionskassernes købstilbud viser der sig en anden vej, og derfor slår man til.
Hvorfor vil foreningen hellere sælge aktier til pensionskasser end gå på børsen?
Fordi det på flere punkter imødekommer modstanden mod en børsnotering. Modstanderne har ønsket at bevare kundernes kontrol over Nykredit og frygtet børsinvestorernes afkastkrav.
Med et salg til pensionskasserne kan ejerforeningen beholde en større del af aktierne i Nykredit. Går man på børsen, kræver investorerne som hovedregel, at mindst 25 pct. af aktierne i selskabet sættes til salg, men nu kan foreningen nøjes med at sælge en ejerandel på 10,9 pct - og i alt 17 procent.
Samtidig er der væsensforskel på pensionsselskaber og den typiske børsinvestors tidshorisont. Pensionskasserne opererer ofte mere langsigtet, mens børsinvestoren er mere kortsigtet. Med andre ord har pensionskasserne råd til at se investeringen over en længere årrække – nogle gange årtier - mens børsinvestorerne som regel vil presse så mange penge ud af en virksomhed på så få år som muligt.
Har Nykredit fået den rigtige pris?
Ved at sælge knap 17 procent er Nykredit blevet vurderet til at være 68 milliarder kroner værd. Det er mindre, end man ville kunne tage i fri handel. Men der bliver altid en rabat, når man sælger sine aktier unoteret. Så Forenet Kredit får ikke de samme penge for aktierne, som de ellers kunne få.
Men unoterede aktier er også sværere at komme af med, hvis man pludselig vil sælge igen, derfor er der lagt en større risiko ind i investeringen.
Hvad kommer et salg til pensionskasserne til at betyde for kunderne i Nykredit?
Man skal ikke se det her som en garanti mod prisstigninger.
Forenet Kredit og pensionsselskaberne lægger godt nok op til, at man vil forhøje kundekroneprogrammet, altså den bonus af overskuddet, som kunderne får udbetalt.
Men man skal huske på, at pensionskasserne også har et afkastkrav.
Aktionærer er kortsigtede og har høje afkastkrav, mens pensionskasser tænker langsigtet og nogle gange over flere årtier i deres investeringer. Derfor er der ikke nødvendigvis samme akutte pres for at klemme penge ud af virksomheden.
At være børsnoteret præger hele organisationen, man strammer hurtigere til, reagerer hurtigere på ting og har hele tiden fokus på næste kvartal. Det kan også påvirke den tilgang, man har til prispolitik og kunderne.
Vil pensionkasserne stille alle modstandere tilfredse?
Der vil nok fortsat være lommer af utilfredshed. Men den her beslutning lukker munden på de fleste kritikere. Der er stadig nogle, som er varme tilhængere af en aktionærforeningsmodel, men de er i mindretal.
Jeg vil vurdere det som meget, meget sandsynligt, at repræsentantskabet siger ja til det her. Det er bestyrelsens indstilling, og det her var måske det, man i virkeligheden hellere ville have gjort.