Manden over for mig læner sig ind over bordet.
- Alle er klar over, at det her land kan blive et erhvervseventyr uden lige meget, meget snart.
Bordet, han sidder ved, er centralt placeret i dansk erhvervsliv.
Landet, han taler om, er Ukraine.
Erhvervseventyr er ellers ikke det første, man forbinder med et land, hvor luftalarmerne hyler, bomberne falder, og kampene raser med stadig større intensitet i angrebene fra begge sider.
Alligevel står den danske stat og hundredvis af danske virksomheder klar til at satse på, at eventyret bliver til virkelighed.
Med hemmelig erhvervsdelegation på besøg i Ukraine
I denne uge besøgte jeg Ukraine sammen med den hidtil største danske erhvervsdelegation. I alt 22 virksomheder anført af erhvervsminister Morten Bødskov var med på turen.
Gennem krigens krudttåger skimter minister og erhvervsfolk et dobbeltmål.
Det politiske mål om at støtte Ukraine og trække landet mod vest og væk fra Rusland.
Og forretningsmålet om de gyldne muligheder, når et nedslidt og sønderbombet land skal genopbygges og moderniseres efter krigen.
Der er ingen tvivl om, at indsatsen er stor, og risikoen for virksomhederne er høj.
Staten står også klar med milliardstøtte, og det er langt fra givet, at de milliarder, som staten sætter på højkant som eksportstøtte, vender tilbage til statskassen igen.
Bryggeri med beskyttelsesrum
Det bliver meget tydeligt, at Ukraine langt fra er et almindeligt land at drive forretning i, da delegationen besøger Carlsbergs bryggeri i Kyiv.
Ved første øjekast kunne det ellers være et hvilket som helst moderne bryggeri i verden.
I et industrikvarter i udkanten af Kyiv strømmer titusinder af dåseøl ud fra Carlsbergs fabrik og videre ud på lastbiler til ukrainske kunder hver dag. Landet er ovenikøbet et af de hurtigst voksende markeder for den danske bryggerikoncern.
Men Ukraine er ikke et hvilket som helst sted i verden, langt fra, og man skal ikke være længe på bryggeriet, før man kan se det.
Kun 50 meter fra bryggerihallen fører en nystøbt trappeskakt ned under jorden. Her er man ved at bygge et omfattende beskyttelsesrum komplet med soverum, bad og toiletter og med plads til en kontrolstation, der gør det muligt for de ansatte at søge beskyttelse under de konstante luftalarmer og drive bryggeriet videre derfra bag flere meter beton og tykke jerndøre.
Sidste år blev nabovirksomheden ramt af bomber
Det er ikke uden grund, at Carlsberg bygger under jorden. Sidste år blev bryggeriets nabo, en international tobaksfabrik, ramt af russiske angreb, der ødelagde dele af produktionen, fortæller den lokale ledelse.
Angrebet kom, kort efter at firmaet havde trukket sig fra Rusland, ligesom Carlsberg også har gjort.
Forretningsrisici er ofte noget med, om renterne stiger eller falder, valutaen svinger i den forkerte retning, eller at forbrugerne ikke gider ens nye produkt. I Ukraine skal det at blive ramt af et russisk missil eller en bombedrone med på listen over ting, der kan gå galt.
Carlsbergs bryggeri i Kyiv illustrerer meget godt de overvejelser, som danske virksomheder, der er på vej ind i Ukraine, står over for.
Store muligheder – men også store farer.
Statsstøtte med milliard-risiko
Ingen har præcise tal på, hvor mange danske virksomheder der allerede er i gang i Ukraine, men den danske ambassade i Kyiv sætter det til op mod 200. En del var i landet før krigen, andre er kommet til siden. Nogle er der for egen regning.
Carlsberg har igangsat investeringer for 600 millioner kroner i alt på deres tre bryggerier i landet, og Jysk har åbnet 20 butikker siden den russiske invasion.
Men mange andre virksomheder har staten i ryggen. Aldrig før er der fra Christiansborg afsat så store summer i direkte eksportstøtte til et enkelt land, og der er mange ansøgere til pengene.
Foreløbig er der sat 5,6 milliarder kroner på højkant i statslig eksportstøtte til virksomheder, der vil ind i Ukraine.
Virksomhederne har ikke mange andre steder at gå hen for at finde penge, hvis de ikke kan eller vil tage dem af egen lomme. De fleste banker herhjemme og i udlandet finder de eventyrlige drømme i Ukraine lige eventyrlige nok og skal ikke nyde noget af at have penge på spil i en krigszone.
Fra politisk side tager man risikoen med åbne øjne og med en tabsramme på en tredjedel af støttebeløbet. Kort og godt venter man, at 1,7 milliarder kroner vil gå tabt.
Hemmelig støtte
Kortene bliver holdt tæt til kroppene, når det gælder ordrer mellem danske og ukrainske virksomheder, som har fået dansk eksportstøtte.
Et af de få kendte eksempler, der gør risikoen i projekterne håndgribelig, er den store ukrainske landbrugsvirksomhed Nibulon, som erhvervsminister Morten Bødskov fremhævede på et pressemøde i foråret 2023.
Eksportstøtten i form af et lån på 100 millioner kroner skulle gå til byggeri af en ny kornterminal tæt på den rumænske grænse - langt fra frontlinjen - bistået af en jysk landbrugsvirksomhed.
Inden for en måned efter ministerens udtalelser blev Nibulon ramt af et russisk missil-angreb.
Der er ingen officiel sammenhæng mellem støtteannonceringen og angrebet, men siden har alle parter været yderst tilbageholdende med at sige meget mere om de konkrete projekter.
Wirtschaftswunder!
Missiler fra himlen eller ej.
Jeg spørger en anden kilde, hvad der i hans vurdering venter danske virksomheder i Ukraine, og han svarer højt og tydeligt.
- Et wirtschaftswunder!
At samtalen slår over i tysk, er ikke tilfældigt.
Wirtschaftswunder er udtrykket for det økonomiske boom i Tyskland, der fulgte efter 2. Verdenskrig, hvor det sønderbombede land blev genopbygget med store internationale investeringer.
Forventningen går igen, når det gælder Ukraine. At det internationale samfund vil sende store summer til det krigshærgede land for at få det på fode igen.
Verdensbanken regner med et beløb på 3400 milliarder kroner. Til sammenligning var Marshall-hjælpen, der bidrog til genopbygningen af Europa efter verdenskrigen, på omkring en tredjedel af det beløb.
Krig og opfindelser hænger sammen
Man skal ikke bladre længe i de erhvervshistoriske bøger for at finde eksempler på, at en ødelæggende krig har haft betydning for dansk erhvervsliv.
Danske Velux blev grundlagt i begyndelsen af 1940’erne, og virksomhedens nyopfundne ovenlysvindue løste et presserende problem med mangel på byggematerialer dengang. I stedet for at bygge nyt, kunne man udnytte de mange tomme lofter til beboelse.
Da Marshall-hjælpen begyndte at strømme ind, flød en del af pengene Velux’ vej og styrkede forretningen mere endnu.
I dag ser mange danske virksomheders kompetencer som det perfekt match med et Ukraine, der skal genopbygges.
Smadret energisystem – Vestas kan levere vindmøllerne. Ødelagt vandforsyning – Grundfos har løsningerne. Ingen varme i ukrainernes hjem – i Danmark ved vi alt om fjernvarme. Og sådan fortsætter listen.
Bristede drømme i Irak
Hvad der ikke bliver nævnt med et ord i de samtaler, som jeg har haft med erhvervsfolk, er de gange i historien, hvor genopbygningsdrømme har fået mareridtskarakter eller i hvert fald særdeles urolig søvn.
Irak havde i 00’erne omfattende politisk bevågenhed, også dengang med eksportstøtte i milliardklassen.
Landet skulle hjælpes på fode igen efter Irak-krigen – gerne med ordrer til internationale virksomheder.
Brancheorganisationen DI slog ud med armene og forudså i 2004 en mangedobling af eksporten til Irak til tre milliarder kroner inden for en kort årrække.
Men realiteten er, at eksporten til landet i dag – 20 år efter – ikke har rundet en milliard kroner endnu.
I stedet huskes det gyldne eventyr i Irak i dag nærmere som den mørke fortælling om bestikkelse i det skandaliserede olie-for-mad-program, der involverede en række danske virksomheder, og blandt andre Novo Nordisk endte med indgå forlig og betale en bod på 30 millioner kroner.
Korruption er hverdag
Mens den altoverskyggende faktor for virksomhedernes sats her og nu er krigens stilling, og hvor stabil en fred fremtiden byder på, så er der også andre udfordringer at forholde sig til.
Ukraine er grundlæggende dybt præget af korruption. På Transparency Internationals årlige korruptionsindeks bokser Ukraine rundt i den nederste halvdel.
Over de seneste år har forbedringerne været små på trods af stort fokus på området, i takt med at landet har lænet sig stadig mere mod Europa.
Sandsynligheden for at drive forretning i Ukraine uden at støde på korruption er meget lille.
Det er ikke nyt for danske eksportvirksomheder, der har erfaringer fra mange dele af verden, hvor de møder samme problemer.
Mange andre vigtige vækstlande for danske eksportvirksomheder er lige så præget af korruption, men problemets kompleksitet stiger, når den danske stat skal lægge skatteborgernes penge til.
Delegation i beskyttelsesrum
Men for mange af virksomhederne bliver det ikke bureaukrati eller korruption, der står som den vigtigste læring for delegationen.
Aftenen efter besøget på Carlsberg-bryggeriet sker der noget, som er hverdag for ukrainerne, men ikke for de danske erhvervsfolk.
I to omgange går luftalarmen i byen med et højt vræl fra alle mobiltelefoner og en besked om at søge i beskyttelsesrum.
Russiske droner snurrer over tagene, og delegationen forlader deres hotelværelser for at tilbringe en del af natten i hotellets parkeringskælder, hvor der spartansk er indrettet siddepladser, slået en håndfuld solsenge op og installeret en kaffeautomat.
Vi hører, at 17 russiske droner bliver skudt ned med maskingeværer fra pickup-trucks og helikoptere i løbet af natten.
Helt så gyldent ser erhvervseventyret ikke ud fra parkeringskælderen den nat.