Næsten på hver eneste side af det nye regeringsgrundlag finder man dem. Ordene "virksomheder" og "erhvervsliv".
Samlet 84 gange på de 88 sider støder man på dem, og man skal være en ualmindeligt uopmærksom læser, hvis det ikke ved endt læsning er sivet ind, at den nydannede regering imellem Venstre, Liberal Alliance og Konservative er uhyre optagede af den private sektors ve og vel samt dennes muligheder for at gøre Danmark til et bedre sted at leve og bo.
Alt andet ville nok også have været en overraskelse fra en erklæret borgerlig-liberal regering.
Glæd jer ikke for tidligt
Naturligvis glædes man på direktionskontorerne i virksomhederne og i de store interesseorganisationer, såsom Dansk Erhverv Dansk Industri.
Direktør for Dansk Industri, Karsten Dybvad, har da også kvitteret for "en klar tone". Men før Dybvad finder æsken med de dyre cigarer frem, skænker portvinen op og glæder sig alt for meget, skal man huske, at der i hvert fald de seneste ti år har været på mode at lade regeringsgrundlaget være spækket med den slags ord, uanset regeringsfarve.
Faktisk lykkedes det så sent som i 2011 for Helle Thorning-Schmidts regering mellem Socialdemokraterne, De Radikale og SF at bruge ordene "virksomheder" og "erhvervsliv" endnu mere. Samlet 94 gange på 80 sider.
Det er altså næppe er ordene, som dansk erhvervsliv skal dømme den nye regering på.
Mål forpligter
Men det nye regeringsgrundlag indeholder også et tal, som de seneste ikke har haft med, og som økonomisk set kan få stor betydning: Et konkret vækstmål, der er lige til at plotte ind i regnearket: Hvor meget større regeringens førte politisk skal gøre det danske bruttonationalprodukt de kommende år.
Netop entydige vækstmål har været et længe næret ønske fra erhvervslivets top, fordi det forpligter, når der skal udformes konkret politik.
Glæden var da også stor, da det indgik som et centralt pejlemærke i den nu tidligere V-regerings digre værk af en masterplan "DK2025 - et stærkere Danmark" - mellem venner bare kaldet "2025-planen".
Magiske 80 milliarder
Nu er konceptet flyttet endnu tættere på regeringens politiske hjerte, ind i regeringsgrundlaget, den visionære venepumpe for det videre arbejde i den borgerligt-liberale trio.
Alle politiske initiativer kan dermed de kommende år køres gennem diverse regnemaskiner for økonomisk effekt og måles op mod de tre partiers erklærede mål. Der er ingen tvivl om, at erhvervslivet sidder klar til at assistere med denne øvelse.
Ikke bare det faktum, at der sættes et konkret mål i grundlaget, er værd at hæfte sig ved, også tallet er interessant. Ambitionerne for dansk vækst er sat markant op, efter at enkløver-regeringen sprang ud som trekløver-regering. Væksten skal øges med 80 mia. kr. i Danmark, lyder målsætningen. I 2025-planen lød samme mål på 65 mia. kr.
Vækstmål øget med 15 mia
Der kan være tekniske forklaringer på dette i form af en nylig revision af tal fra Danmarks Statistik, der viser et mere positivt billede af dansk økonomi, end da 2025-planen blev nedfældet.
Men der lå omvendt ikke noget pres på partierne for at sætte målet op - de kunne formentlig have bibeholdt det tidligere mål på 65 mia. kr. uden at nogen havde hævet et øjenbryn.
Dermed bliver den opjusterede målsætning et signal om, at partierne ikke har tænkt sig at sidde på hænderne, når det gælder vækstskabende initiativer.
Lavere offentlig vækst
En anden konkret målsætning, som dog er en tilbagevendende gæst i regeringsgrundlag, er målsætningen for den offentlige vækst. Hvor mange flere eller færre penge den offentlige sektor skal have på budgettet.
Også her ændres der på tallene i en tydeligere liberal retning - hvor 2025-planen havde et mål om offentlig vækst på 0,5 pct., så er målsætningen nu lavere, nemlig på 0,3 pct.
Man er ikke sen til at hive lommeregneren frem i de danske virksomheder og konkludere på det foreliggende fakta: Hvis der skal bruges færre penge på det offentlige, så skal vi vel også betale mindre i skat, lyder det forventningsfulde ræsonnementet i erhvervslivet.