Efter et politisk højspændt forløb med uro på finansmarkederne og stigende frustration hos den amerikanske befolkning, lykkedes det søndag aften at få en aftale om et højere gældsloft igennem.
Men det havde ikke behøvedes at ud arte sig så dramatisk - i Danmark har vi nemlig siden 1993 haft et gældsloft uden problemer.
Ingen politisk kamp
Forskellen er at det danske gældsloft er så højt, at det meget sjældent skal hæves, og derfor bliver der ingen politisk kamp ud af det.
- Den måde man gør det på i Danmark, er efter min mening langt den mest forsvarlige måde at gøre det på, siger Jacob Funk Kirkegaard, seniorforsker ved Peterson Institute of International Economics i Washington.
Han anbefaler derfor, at amerikanerne enten arbejder mod en dansk model, hvor gældsloftet er en praktisk foranstaltning og ikke en scene for politisk teater, sådan som det har været de sidste par uger i USA.
Bedre styr på gælden
Men før amerikanerne kan hæve deres gældsloft til et niveau, hvor det ikke mere bliver til et praktisk problem, skal de dog have lidt bedre styr på deres gæld.
For mens det danske gældsloft udgør omkring 115 procent af BNP, mens gælden kun er omkring 40 procent, så ser det langt værre ud i USA. Her er statsgælden tæt på at være 100 procent af gældsloftet - og det ville altså betyde at gældsloftet skulle helt op på 250-300 procent af BNP, hvis det skulle blive som i den danske model.
Politisk uansvarligt
Sådan et niveau, ville dog være politisk uansvarligt, mener Jacob Funk Kirkegaard, og peger derfor på to andre muligheder i den aktuelle situation:
- Efter min mening bør man enten helt droppe loftet eller have en vedholdende politisk norm som man tidligere har haft i den amerikanske kongres. En norm der siger, at hvis man kan vedtage budgetter, som fører til det pågældende niveau for den samlede amerikanske statsgæld, ja så er man også nødt til at tage det ansvar, der følger med det.