Aktierne i den første børsnotering siden OW Bunker revet væk

Aktien i børsdebutanten NNIT fløj på de første tre minutters handel op i 175 kroner svarende til en stigning på 40 procent.

Der var løftet stemning hos Novo Nordisks nye selskab NNIT, da det kom på børsen fredag formiddag. (Foto: © Erik Refner, Scanpix)

Efter 13 minutters handel er euforien blandt investorerne aftaget en lille smule, og aktien ligger i kurs 163,5. det svarer til en stigning på 30,1 procent fra udbudsprisen på 125 kroner.

NNIT meddelte fredag morgen, at aktierne i Novo Nordisks IT-selskab NNIT er blevet revet væk af investorer i ind- og udland frem mod børsnoteringen af selskabet.

Resultatet blev en udbudspris på 125 kroner per aktie. Dermed havde NNIT en samlet markedsværdi på 3,1 milliarder, inden aktierne blev sendt i handlen.

Den indledende stigning har dog hævet den markedsværdi på cirka fire milliarder kroner.

For første gang siden OW Bunker gik på Børsen sidste år, har vi en ny børsnotering herhjemme.

/ritzau/