Privatbilisterne kan ånde lettet op. Det er landbruget, som bør skære ned, når Danmark skal opfylde nye internationale klimakrav. Det anbefaler i hvert fald Det Miljøøkonomiske Råd i en helt frisk rapport.
Økonomerne har regnet på, hvad der bedst kan betale sig for samfundsøkonomien. Og her peger deres pil på de danske landmænd. Det er nemlig langt billigere for samfundet at nedbringe udledningen af drivhusgasser fra landbruget end for eksempel fra de danske bilejere.
Hvor det ifølge økonomerne maksimalt koster samfundet 1.000 kroner at bringe CO2-udledning fra landbruget ned med 1 ton, så koster det minimum 2.000 kroner at opnå samme effekt hos bilisterne.
En af største udledere
Samtidig er danske landmænd – ifølge økonomerne – en af de største klimasyndere, når det handler om udledning af drivhusgasser.
De står for 31 procent af al udledning fra den såkaldte ikke-kvotesektor, som populært sagt omfatter ”biler, bønder og boliger”. Lastbiler, busser og personbiler tegner sig til sammen for 38 procent af udledningerne. Personbilerne står her for de 21 procent.
Danmark har forpligtet sig til at mindske sin udledning af drivhusgasser med 39 procent inden 2030 inden for netop ikke-kvotesektoren.
For at nå dette mål forventer økonomerne, at CO2-udledningen skal være reduceret med 2,5 millioner tons om året i 2030.
Landbrugets drivhusgasser
Landbruget udledte i 2015, hvad der svarer til 10 millioner tons CO2. Det er især de to drivhusgasser, metan og lattergas, der giver problemer for klimaet. De to gasser medfører langt kraftigere opvarmning end CO2.
De kommer fra tre hovedkilder:
- •
Den husdyrgødning, der lagres for eksempel i gylletanke og stalde.
- •
Den kunst- og husdyrgødning, der køres ud på markerne.
- •
Og så fra dyr – især køer – der prutter og bøvser.
Afgift på varm luft
For at sætte en prop i landbrugets udledninger foreslår Det Miljøøkonomiske Råd, at der indføres en afgift. Den lægges på de dyr, afgrøder eller aktiviteter, der udleder drivhusgasser.
Samtidig skal landmændene belønnes med lettelse af afgiften, hvis de gennemfører tiltag, der nedsætter udledningen af drivhusgasser. Det kan de for eksempel gøre ved at:
- •
Ændre på det foder, de giver deres dyr.
- •
Og ved at tilsætte kemi - der hæmmer frigivelse af metan og lattergas - til den gødning, de bruger. Husdyr- og kunstgødning frigør metan og lattergas, både når det er på lager, og når det køres på marken.
Det er især malkekøer, der står for skud hos økonomerne. En malkeko udleder nemlig årligt, hvad der svarer til 5,7 tons CO2. Til sammenligning udleder en kvie 1,7 ton CO2, mens 1 hektar med vinterhvede frigiver 0,5 ton CO2.
Økonomerne foreslår, at afgiften på en malkeko skal være omkring 2.280 kroner om året. En kvie skal koste 700 kroner. Mens afgiften på en hektar med vinterhvede bør være 190 kroner.
Fuldstændig vanvittigt
Hos Landbrug & Fødevarer afviser formand Martin Merrild forslaget, som han kalder "fuldstændig vanvittigt".
- Jamen, hvis man ser regnskabsresultaterne over årene, så svarer det her godt og vel til det, som landmanden får for hele sin indsats. Og det siger sig selv, at det vil ødelægge hele konkurrencekraften fuldstændig i dansk mælkeproduktion. Og det vil betyde, at der så vil være nogen andre landmænd i nogen andre lande, der får mulighed for at producere de varer som bliver produceret i Danmark, siger han.