Det er personer fra både samfundets top og middelklassen, som nu bliver opsøgt af skattemyndighederne for at have snydt i skat i forbindelse med de såkaldte Panama-papirer.
- Det er faktisk et meget bredt udsnit af den danske befolkning, som vi ser i de her sager.
Det siger Steen Bechmann Jacobsen, der er topchef i Skattestyrelsen, det tidligere Skat, efter at staten nu forventer at få op mod 315 millioner kroner tilbage i skat fra personer bag selskaber i skattely nævnt i de såkaldte Panama Papers.
- Vi ser både selvstændige og lønmodtagere, og det er stort set i hele landet. Det er ikke den klassiske velhaver, der er fremtrædende, og det er ikke bestemte kommuner eller bestemte landsdele, siger Steen Bechmann Jacobsen.
'50 retssager på vej'
Et bredt flertal i Folketinget gav i 2016 grønt lys til, at det daværende Skat kunne købe Panama-papirerne af en anonym sælger for 6,4 millioner kroner.
På verdensplan har afsløringerne indtil nu betydet, at myndighederne har krævet otte milliarder kroner til statskasserne i skatteindtægter og bøder.
Skattemyndighederne har nu gennemgået de danske navne i sagen og afgjort 155 sager. 34 af dem bliver nu til civilretlige erstatningssager ved domstolene.
- Det er sager mod danske ledelsesmedlemmer i forskellige selskaber. Ud over de 34 selskaber, så vurderer vi løbende, om der er flere, som vi kan udtage stævning mod. Vi skønner på nuværende tidspunkt, at der kan være op mod 50 søgsmål på vej, siger Steen Bechmann Jacobsen.
Advokat: De har pistol for panden
Skatteadvokat Torben Bagge repræsenterer mange af de danskere, der nu er stævnet af Skat.
Han mener, at folk i øjeblikket bliver urimeligt presset af myndighederne til at betale.
- Der er nogle, der føler, at de står med en pistol for panden, siger han.
Ifølge Torben Bagge har de danske skattemyndigheder en alt for stram tilgang i forhold til, hvad de kræver af hans klienter.
- Skats tilgang i de her sager er, at det er op til den pågældende at bevise, at pengene på deres udlandskonto allerede er beskattet. Dér anlægger Skat en meget restriktiv tilgang i forhold til, hvad de kræver af dokumentation, siger han.
Mange vælger ifølge skatteadvokaten at betale i stedet for at gå i retten - blandt andet for at undgå, at deres navne kommer frem i lyset, når sagen skal for en dommer, siger han.
- Erstatningssager kører ved de civile domstole, hvor der er åbenhed omkring navne, derfor risikerer de, at det kommer frem, hvem de er, siger han.
Status på de danske sager:
- •
I september 2016 fik det daværende Skat tilladelse til at købe lækkede data om danskere, som optrådte i de såkaldte Panama Papers.
- •
I alt modtog Skat navne på 494 fysiske og juridiske personer, fordelt med ejerskab over 317 off-shore selskaber.
- •
Skattestyrelsen har ind til videre afgjort 155 sager med samlede reguleringer af den skattepligtige indkomst på 740 millioner kroner.
- •
Det svarer til, at der er sendt efterregulering i skattebetalingen i de afgjorte sager for 315 millioner kroner.
- •
En række sager er stadig under behandling.
- •
Kilde: Skattestyrelsen
'Handler ikke kun om svindel'
Torben Bagge har både klienter, som har store penge på spil - og klienter med mindre beløb.
Han vil ikke sætte konkrete tal på størrelse eller omfang af beløbene, men han vil godt fortælle, hvordan hans klienter forholder sig til sagerne set fra deres stol.
- Der er skabt en folkestemning om, at hvis du har penge stående på en konto i udlandet, så er det for at snyde i skat, siger han.
- Det er langt fra tilfældet. Der kan være mange gode grunde til, at man gerne vil have nogle penge placeret et andet sted end i danske banker. Men der er da også nogle, der har gjort det for at uddrage danske skattebetalinger, siger Torben Bagge.