Artiklen er klokken 07.18 opdateret med skriftlig kommentar fra skatteminister Jeppe Bruus.
'Godkend ny grundskyld og betal den rette skat'.
Sådan lød overskriften i en besked fra skattevæsnet til cirka 97.000 ejendomsejere i midten af januar.
Men bag de på overfladen nøgterne og ufarlige ord gemmer der sig endnu et kapitel i sagaen om de skandaleramte nye ejendomsvurderinger og overgangen til det nye boligskattesystem fra 1. januar i år.
Det vurderer flere eksperter, efter at DR Nyheder har fået aktindsigt i dele af en række dokumenter om sagen.
Dokumenterne beskriver skattemyndighedernes bestræbelser på at sende korrekte forskudsopgørelser ud - altså den enkelte danskers budget over den forventede indkomst og skat.
De viser ifølge eksperterne, at myndighederne havde store problemer med at opkræve den korrekte skat og ikke mindst at finde ud af, om it-systemerne faktisk opkrævede skatten hos de rigtige ejere.
Med andre ord: Borgere risikerer at blive beskattet af en bolig, de ikke ejer, fordi skattevæsnets it-systemer - trods flere års udvikling – stadig ikke virker efter hensigten.
- Det nærmer sig dumpekarakter. Det burde ikke kunne ske, at man ikke har styr på, hvem der ejer en bolig på en specifik dato, siger Thomas Hildebrandt, der er professor i softwareudvikling på Københavns Universitet.
Problemerne centrerer sig om opkrævning af grundskyld - den skat boligejere betaler af deres grund.
Den opgave er nemlig ny for skattevæsnet, da det indtil i år har været kommunernes opgave at kradse de mange milliarder af kroner ind hvert år.
Det betyder, at grundskylden nu opkræves via skatten hver måned - og ikke via en halvårlig eller årlig opkrævning fra kommunen som førhen. Den overgang er mildest ikke gået som smurt, lyder kritikken.
De nye oplysninger får it-professor Jan Pries-Heje fra Roskilde Universitet til at tage sig til hovedet.
- Kvaliteten af det system, der var klart i efteråret 2023, var ikke god. Der var en betydelig risiko for fejl, siger han.
Betaler skat af bolig, de ikke ejer
Før skattevæsnet 18. og 19. januar sendte de cirka 97.000 beskeder om grundskyld ud til ejere af både private boliger og erhvervsejendomme var der et mange måneder langt forløb, hvor myndighederne kæmpede med at få styr på opkrævningen af grundskyld, viser dokumenter.
Skattevæsnet har nemlig kendt til problemer med grundskyld i flere måneder, men ifølge dokumenterne har det ikke været 'teknisk muligt' at orientere ejendomsejerne før langt ind i januar.
DR Nyheder har også fået aktindsigt i en såkaldt 'incident-liste' over fejl og mangler i it-systemet bag opkrævningen af grundskylden.
Her fremgår det ifølge Thomas Hildebrandt fra Københavns Universitet tydeligt, at der var massive problemer med at finde ud af, hvem der ejer hvilke boliger - både i månederne inden og i særdeleshed månederne, efter at danskerne fik deres forskudsopgørelser.
- Der er tikket fejl ind dagligt, og mange af fejlene har handlet om ejerforhold. Det viser, at man har prioriteret forkert, da man byggede systemet og ikke har haft fundamentet på plads, siger han.
Fire fejl blev til 1.000
Konsekvensen af problemerne har DR Nyheder tidligere kunne løfte en del af sløret for uden, at vi dengang kendte det fulde billede.
I januar fortalte vi nemlig, hvordan flere boligejere stod til at betale grundskyld af en bolig, som de ikke længere ejede. Ja, faktisk var der eksempler på, at både den tidligere og nuværende ejer blev opkrævet grundskyld af den samme ejendom.
Både sælger og køber blev opkrævet skat for det samme hus. Sara Mosberg Iversen fik som køber en besked i e-Boks i januar, men Johs Møller har siden ikke hørt noget fra skattevæsnet.
I første omgang lød det fra myndighederne, at de havde fået fire henvendelser om problematikken, men sidenhen lagde de sig fladt ned og indrømmede, at der var fejl i grundskyldsopkrævningen for mindst 1.000 ejendomme.
Men de nye dokumenter viser ifølge eksperterne, at problemerne kan være endnu mere omfattende.
Skattevæsnet var tilsyneladende så usikre på, om den rigtige boligskat blev opkrævet, at der blev sendt cirka 97.000 beskeder ud.
Det vides ikke, hvor mange af de næsten 100.000 ejendomsejere, der har været ramt af fejl, men førende it-ekspert mener, at det 'lugter af, at skattevæsnet er bekymret for, at der kan være flere fejl'.
- Jeg synes, at myndighederne skal smide alle kort på bordet og sige til alle boligejere, at de skal være opmærksomme på, om de betaler den rigtige skat, siger professor Thomas Hildebrandt.
For når myndighederne holder kortene tæt ind til kroppen, afføder det også andre måske endnu mere alvorlige problemer, mener lektor i forvaltningsret ved Københavns Universitet Rasmus Grønved Nielsen.
- Det skader tilliden blandt befolkningen, og tilliden er helt afgørende, når man skal lave sådan en fundamental ændring, der berører så mange, siger han.
Thomas Hildebrandt supplerer:
- Jeg synes ikke, at det er godt nok, at man som borger skal låne staten penge, fordi de ikke har styr på deres it-udvikling, siger han.
Skattevæsnet erkender: Der kommer flere fejl
Trods den hårde kritik ønsker hverken skatteminister Jeppe Bruus (S) eller Vurderingsstyrelsen, der står bag de nye ejendomsvurderinger, at stille op til interview om sagen.
Ministeren har dog sendt et skriftligt svar.
- Jeg forstår godt, at der er boligejere, der er frustrerede over fejl i forbindelse med udrulningen af de nye ejendomsvurderinger. I den bedste af alle verdener var det muligt at udrulle et fejlfrit system. Men det er et kæmpe projekt, der er i gang. Og undervejs vil der være udfordringer og ting, der skal rettes til.
For konkret svar på kritikken henviser ministeren til Skattestyrelsen, som er ansvarlig for selve forskudsopgørelsen.
Styrelsen har valgt at svare i en skriftlig kommentar, hvor den har undladt at svare på langt størstedelen af kritikken.
Styrelsen bekræfter i mailen, at den har sendt beskeder ud til de næsten 100.000 ejendomsejere. Beskeden er 'helt normal praksis', lyder det.
- Her er der ikke tale om fejl, men en besked om almindelige, løbende ændringer, der fx kan skyldes, at boligejerne har købt eller solgt en ejendom, har fået en opdateret foreløbig vurdering eller skiftet navn grundet fx ægteskab, skriver styrelsen.
I det skriftlige svar erkender styrelsen dog også, at der har været fejl med grundskyld på forskudsopgørelsen, hvor styrelsen henviser til de cirka 1.000 ejendomme, hvor ejerne ikke har kunne rette den forkerte skat indtil midt i januar.
Og den fejl bliver ikke den sidste, lyder det nu fra Skattestyrelsen.
- Når man udvikler nye it-løsninger, vil der altid opstå udfordringer undervejs. Derfor er det helt naturligt, at der også fremover vil ske løbende fejlrettelser i de bagvedliggende systemer, skriver styrelsen.