Coronakrisen koster staten mange penge. De tvangslukkede virksomhed tjener ingen penge og lægger dermed ikke skatter og afgifter i statskassen, som de plejer. Samtidig har staten store udgifter til hjælpepakker, vacciner og test.
Det betyder et stort minus på statens konto, og derfor har Danmark taget store lån. Ifølge vismændene seneste bud kommer coronakrisen samlet til at øge gælden med 200 milliarder kroner.
Det lyder alt sammen som et frygteligt scenarie for økonomien. Men alligevel er topøkonomer enige om, at den stigende gæld egentlig ikke er et problem for Danmark. Det skriver Børsen.
Men hvordan kan det være? Vi har allieret os med en af landets fremmeste økonomer, Carl-Johan Dalgaard, som her forklarer, hvorfor han ikke ligger søvnløs over den stigende statsgæld.
Økonomien skal hjælpes under en krise
Når vi som samfund møder en økonomisk krise, giver det god mening rent økonomisk for staten at bruge flere penge for at hjælpe virksomheder og dermed også lønmodtagerne igennem krisen.
I modsætning til hjemme i vores private økonomi, hvor det er klogt at sætte forbruget ned, hvis vi pludselig tjener færre penge, kan det for staten være en god idé at bruge flere penge under krisen. Det er det, som man med et økonomudtryk kalder at understøtte økonomien.
- Som udgangspunkt er det hensigtsmæssigt, at vi så vidt muligt forsøger at holde hånden under økonomien midt i en krisesituation. Det handler blandt andet om at modvirke, at arbejdsløsheden stiger for meget, fordi arbejdsløsheden nogle gange har det med at bide sig fast.
- Det kan man undgå ved at prøve at stabilisere økonomien, hvilket sædvanligvis koster staten penge, siger Carl-Johan Dalgaard, der er overvismand og professor i økonomi ved Københavns Universitet.
Sund økonomi
Når vi skal se på, om vi har råd til at stifte gæld for at komme ud af krisen, skal vi kigge på, hvordan det så ud med Danmarks økonomi, før coronakrisen ramte. Og her så det meget fornuftigt ud.
- Statsfinanserne i Danmark er langtidsholdbare. Selv når vi har taget højde for i hvert fald de første bølger af coronakrisen, er statsfinanserne overholdbare, siger Carl-Johan Dalgaard.
Sagt på en anden måde. Staten tjener flere penge, end den bruger, og vi har faktisk råd til at bruge lidt flere penge, uden at det går galt.
- Riget fattes ikke penge. Vi kan mere end svare vores forpligtelser, når vi ser fremad, siger Carl-Johan Dalgaard.
Staten har en formue
Når vi taler om statens gæld, er det også vigtigt at se på de aktiver, som staten har. Altså de ting, som staten ejer af værdi. Også her er Danmark ret godt kørende.
- Den danske stat ejer andele af private virksomheder, og staten ligger inde med værdipapirer. Det er naturligvis ikke alle vores aktiver, der er nemme at sælge fra den ene dag til den anden, men det giver igen ikke et indtryk af, at riget fattes penge, siger Carl-Johan Dalgaard.
En af de virksomheder, som staten har aktier i, er energiselskabet Ørsted, som den danske stat ejer cirka halvdelen af. I skrivende stund er selskabet over 490 milliarder kroner værd. Derudover har staten også mange penge til gode hos alle os, der sparer op til pension. Vi betaler nemlig først skat af vores pensionsopsparinger, når vi får pengene udbetalt.
- Staten står til nogle meget store indtægter fra udskudte pensionsindbetalinger. Det betyder, at der er meget store indtægter i vente for staten på den konto. Det indregnes i dag ikke som et aktiv. Det kommer oveni, siger Carl-Johan Dalgaard.
Lav gæld i forvejen
Når det ikke er et problem for Danmark at låne penge til coronakrisen, hænger det også sammen med, at vi, inden krisen ramte, ikke havde særlig meget gæld.
I EU har man vedtaget et loft over, hvor meget gæld landene må have. Her kigger man på ØMU-gæld i procent af landets BNP. EU’s loft for, hvor høj gælden må være, er 60 procent. I Danmark lå vi i 2019 på 33,3 procent.
Vi kan altså ikke bare blive ved med at optage gæld i en uendelighed. Det er Grækenland et godt eksempel på. Her var ØMU-gælden i 2019 på 180,5 procent af BNP. Det kan betyde, at et land som Grækenland har sværere ved at låne penge.
- Når først markedet bliver bekymret for, om et land fremadrettet kan svare sine forpligtelser, kræver markedet en højere rente for at låne landet penge. Så får landet sværere ved at betale sine udgifter, og så har du en ond spiral, siger Carl-Johan Dalgaard.
Men den spiral er vi altså meget langt fra at ende i i Danmark.
Lave renter
Udover at Danmark altså har en rigtig sund økonomi, hjælper de lave renter også. Renterne er prisen, vi betaler for at låne penge, og den pris er meget lav i øjeblikket.
- De udgifter, som vi løbende kommer til at betale i form af renteudgifter, er nærmest lig med nul. Det understreger endnu en gang, hvorfor gældsoptagelse i den nuværende situation ikke er noget, man skal miste nattesøvn over, siger Carl-Johan Dalgaard.
Staten lever for evigt
Når vi som privatpersoner låner penge til for eksempel et hus, er vi vant til, at pengene skal betales tilbage over en årrække. Vi kan ikke bare blive ved med at forny gælden af den simple årsag, at vi jo ikke lever for evigt. Men sådan er det ikke med stater.
- Folk glemmer nogle gange, at der ikke er en udløbsdato på staten. Billedlig talt taler man om, at staten lever for evigt. I realiteten betyder det, at hvis du løbende betaler dine renteudgifter, men ikke betaler gælden tilbage, kan du refinansiere gælden med nye lån og betale de gamle lån ud, siger Carl-Johan Dalgaard.
Danmark kan altså nøjes med bare at betale renterne på lånene og lave nye lån, hver gang de gamle udløber. Så kan kommende generationer blive ved med bare at betale renterne i princippet i alt evighed.
Carl-Johan Dalgaard understreger dog, at det bestemt ikke er lige meget, om vi låner penge.
- Man kan godt forstille sig en fremtid, hvor renterne af den ene eller anden årsag går i vejet. I så fald vil renteudgifter med tiden godt kunne fylde lidt mere. Men vi har altså så bomstærke finanser, at de udgifter man rimeligvis kan forestille sig i den sammenhæng, er ret så små, siger han.