Sygeplejerskernes strejke har indtil videre kostet 55.000 aflyste og udskudte behandlinger, og 23.483 patienter er derudover blevet omvisiteret til private tilbud.
Det viser en ny opgørelse fra landets regioner og Dansk Sygeplejeråd (DSR).
Det er især knæ- og hoftepatienter, der rammes af konflikten, som har kurs mod at blive den længste konflikt i sygeplejerskernes historie.
Opgørelsen over aflyste operationer kommer samme dag, som konfliktens parter for første gang i syv uger mødtes til orienteringsmøde.
DSR og Danske Regioner, som er sygeplejerskernes primære arbejdsgiver, mødtes i morges for at finde ud af, om det giver mening at genoptage forhandlingerne om sygeplejerskernes løn og vilkår.
Forud for mødet var forventningerne dog til at overse.
- Det er vigtigt for mig at lytte til sygeplejerskerne og høre, om de kan se en vej frem ved forhandlingsbordet. Det kræver, at de kommer med en konkret og realistisk løsning, og ellers skal vi konstatere, at der ikke er en vej videre ved forhandlingerne. Jeg tror, det bliver rigtig svært, sagde formand for Danske Regioners Løn- og Praksisudvalg Anders Kühnau.
En time efter mødets start stod det klart, at begge parter ikke mener, det giver mening at forsøge at fortsætte forhandlingerne, og at strejken derfor fortsætter.
- Det betyder, at vi nok må se andre steder hen for at prøve at få hjælp til at få løst den her konflikt, sagde formand for DSR Grete Christensen.
Hvad betyder det?
- Lønløftet peger i retning af politikerne, som må have en stor interesse i, at vores sundhedsvæsen fungerer. Så mon ikke politikerne på Christiansborg skal ind i spillet, siger Grete Christensen.
Er det en opfordring til et regeringsindgreb?
- Nej, det er det ikke. Men det er et eksempel på, at arbejdsmarkedets parter har svært ved at løfte den her sag, når bindingerne på økonomien er så stramme, som de er. Derfor er der behov for, at der er politikere, der kommer ind og hjælper os.
Grete Christensen vil ikke sige, hvor meget mere i løn, sygeplejerskerne kræver, før de vil gå i arbejde igen, men hun understreger, at der er brug for markante lønløft.
- Vi har en forventning om, at der kommer nogle stærkere bindinger på, at lønkomitéen også ender med nogle lønmæssige forandringer, og at der også kommer nogle her-og-nu-løsninger til sygeplejerskerne, siger Grete Christensen.
Hun henviser til den lønkomité, som skal undersøge et eventuelt efterslæb i sygeplejerskernes løn nærmere, og som der allerede er politisk opbakning til. DSR ønsker altså, at man, allerede inden undersøgelsen går i gang, får lovning på, at den vil føre til ændringer i sygeplejerskernes lønniveau.
Presset på regeringen stiger
Ude foran Regionernes Hus på Nordhavnen i København demonstrerede en gruppe sygeplejersker med slagordene:
1-2-3-4. Lige løn til drenge og piger. 5-6-7-8. Kom så Mette, du kan nå det!
Dermed er presbolden skudt videre til regeringen og Christiansborg.
Her er især Dansk Folkeparti med til at intensivere presset på regeringen.
- Man kunne jo starte med at hæve sygeplejerskernes løn en lille smule. Først og fremmest skal regeringen være villig til at forhandle med sygeplejerskerne og regionerne, har beskæftigelsesordfører Bent Bøgsted (DF) tidligere sagt til DR Nyheder.
Både De Radikale og Enhedslisten har også meldt ud, at de mener, at regeringen bør tage ansvar for, at alle de kvindedominerede fag kommer på niveau med lignende mandsdominerede fag.
Statsminister Mette Frederiksen har dog endnu ikke villet blande sig i den verserende konflikt, og den 2. august mindede hun i et Facebook-opslag sine kollegaer om at respektere den danske model.
- Det er en lovlig konflikt, som regeringen selvfølgelig ikke udtaler sig om. Den danske arbejdsmarkedsmodel er noget meget særligt. Det vil være godt, hvis vi politikere husker at respektere den, skrev hun.