To måneder inden aftalen om akutjob udløber, er det kun lykkedes regionerne at ansætte 191 langtidsledige i akutjob efter hele 5.081 opslag. Det skriver Politiken.
Da aftalen blev indgået i oktober sidste år, beskrev finansminister Bjarne Corydon den ellers som en fuld, hel og dækkende løsning på problemet med de omtrent 30.000 danskere, som står til at falde ud af dagpengesystemet i år.
Direktør i A-kassernes Samvirke, Verner Sand Kirk, mener, at tallene understreger behovet for nye initiativer:
Uhyre beskeden effekt
- Det er i hvert fald ikke en fuld og dækkende løsning. Effekten er uhyre beskeden, for mange af de 191 ansatte i regionerne ville sandsynligvis have fået job selv uden akutjobaftalen, siger han til avisen.
- Vi vil ikke pege på, hvad regeringen konkret bør gøre, det vigtige er, at den erkender situationens alvor og laver en ordentlig og varig løsning.
Aftalen om akutjob skulle frem til 1. juli i år sikre 12.500 akutjob i det private og offentlige. Heraf forpligtede regionerne sig til 800 akutjob.
Forpligtet til at slå stillinger op
Og da statsminister Helle Thorning-Schmidt lancerede akutjobpakken, sagde hun, at de 12.500 forventede akutjob var målrettet de mennesker, der er i fare for at have opbrugt deres dagpenge.
Men reelt er de private og offentlige arbejdsgivere ikke forpligtet til at ansætte de langtidsledige i akutjobbene. De er blot forpligtet til at slå stillingerne op, understreger regionsformand i Syddanmark Carl Holst (V).
Derfor mener han ikke, at man kan bebrejde Region Syddanmark bundrekorden i at skaffe akutjob til de langtidsledige. Kun 19 langtidsledige har fået gavn af de 927 akutopslag i regionen.
Har ansat den bedste
- Jeg havde selvfølgelig håbet på flere, men vi har stået stillingerne op, som vi skulle, og så har vi ansat den bedst kvalificerede, siger han.
De beskedne tal fra regionerne sætter endnu mere pres på regeringen for at finde yderligere tiltag for de langtidsledige, mener Enhedslisten.
/ritzau/