Gør det dyrere at have arbejdskraft - men billigere at uddanne lærlinge.
Sådan lyder udspillet fra en samlet fagbevægelse frem mod trepartsforhandlinger mellem fagbevægelse, arbejdsgiverne og regeringen, som starter i dag.
- Arbejdsgiverne råber og skriger på kvalificeret arbejdskraft, og vi er nødt til at finde ordninger, der både belønner og straffer på det her område, siger 3F-formand Per Christensen og foreslår:
- De arbejdsgivere, der tager ansvar, skal belønnes økonomisk for at tage en elev, og de arbejdsgivere, der ikke synes, at det er så vigtigt, de skal betale til en fælles ordning.
Linkbox
Læs også
GRAFIK Forstå, hvad trepartsforhandlinger er
Uddannelsesafgiften skal stige
Allerede nu betaler alle virksomheder en uddannelsesafgift på knap 2.800 kroner per medarbejder. De penge bliver brugt til at støtte virksomheder, der tager lærlinge, så de reelt set kun skal betale en femtedel af lærlinges løn, mens de går i skole.
Loading preview...
Men nu skal uddannelsesafgiften stige fem til 10 procent, så det bliver helt gratis at have lærlinge på skolebænken, mener 3F, der regner med en stor effekt på bare ét år.
- I første omgang har vi vurderet et sted mellem 3.000 - 4.000 kroner, men vi er helt sikre på, at når det her bliver løbet i gang, så vil det have en akkumulerende effekt, siger Per Christensen.
Dansk Byggeri er lunken ved forslaget
Forslaget får støtte i fagbevægelsen, og hos Dansk Industri siger man, at man er åben over for alle forslag. Også Socialdemokraterne mener, at der skal skrappere midler på bordet i kampen om at oprette flere praktikpladser.
Hos Dansk Byggeri er responsen dog mere lunken:
- Vi er enige i halvdelen af det, siger Lars Storr-Hansen, som er direktør hos Dansk Byggeri.
Han er med på idéen om at gøre det billigere for hans medlemmer at uddanne lærlinge, men ikke på idéen om, at man skal betale, hvis man ikke tager imod lærlingene:
- Vi mener ikke, der er behov for at øge skatten på at have arbejdskraft. Det kan klares inden for det nuværende system, siger han.
Professor: God idé med pisk og gulerod
Ifølge professor Niels Westergård-Nielsen fra CBS viser forskning, at økonomisk pisk og gulerod får virksomhederne til at oprette flere praktikpladser. Men han forstår godt Lars Storr-Hansens bekymring:
- Det er klart, at den slags modeller kan man bruge. Men man skal gøre sig klart, at det er en ekstra skat for de virksomheder, som ikke kan have lærlinge, siger han om forslaget.
Klokken 11.30 i dag indledes anden runde af trepartsforhandlingerne i Statsministeriet mellem regeringen og repræsentanter for arbejdsmarkedets parter.
Allerede i marts varslede statsminister Lars løkke Rasmussen, at næste runde af forhandlingerne med LO og DA skal sikre praktikpladser til alle vordende håndværkere.