En stribe hjælpepakker og svindende skatteindtægter har gjort coronakrisen til en dyr fornøjelse for den danske stat.
Nu kan Finansministeriet så fortælle, at Covid-19-epidemiens rasen koster statskassen ekstra 207 milliarder kroner i år.
Men selv om coronakrisen har sendt dansk økonomi ud i en historisk stor krise, så rammer den på det bedst tænkelige tidspunkt.
Før krisen struttede de offentlige finanser nemlig af sundhed, og dansk økonomis sammensætning gør danske virksomheder særligt robuste i mødet med en stor krise.
- Når nu vi meget pludseligt er blevet kastet ud i en uventet og voldsom økonomisk krise, er det trods alt en stor trøst, at Danmark i udgangspunktet stod knivskarpt i det økonomiske landskab med rekordhøj beskæftigelse og kernesunde offentlige finanser, lyder det fra Bo Sandberg, der er cheføkonom i Dansk Byggeri.
- I det hele taget har dansk økonomi i dag slet ikke de ubalancer omkring for eksempel overdreven gældsætning og en boligboble, som vi så i årene op til finanskrisen, siger Bo Sandberg.
DR har snakket med tre økonomer, som herunder giver tre gode grunde til, at dansk økonomi - trods høj sø og stærke økonomiske vindstød - er på relativt sikker kurs.
Og så lidt malurt i bægeret nederst i artiklen:
Lille statsgæld
Skiftende danske regeringer har prioriteret at høvle af på statsgælden, og derfor lyser Danmark op i det europæiske landskab som en duks, der har evnet at holde statsgælden langt under EU-loftet på 60 procent.
Den danske statsgæld var før krisen cirka 33 procent af bruttonationalproduktet (bnp), som er det samlede tal for den danske produktion.
Til sammenligning skylder Italien 134 procent af sit bnp, Grækenlands statsgæld udgør 181 procent af BNP, mens Tysklands skylder 62 procent af sit bruttonationalprodukt.
Gennemsnittet for den offentlige gæld i Eurozone-landene er 86 procent af bnp.
- Statsgælden i Danmark er langt under gennemsnittet i Europa, og som et af de få lande har vi en sammenhængende plan for, hvordan statens økonomi kan hænge sammen også i en fremtid med flere ældre, siger Las Olsen, der er cheføkonom i Danske Bank.
- Det gør det nemmere for den danske stat at låne penge til hjælpepakker, men helt uden problemer er det nu alligevel ikke, for det er voldsomt mange penge, der skal skaffes på kort tid.
Dansk økonomi har været godt hjulpet på vej af en eksport i topform, og den danske stat kom ud af 2019 med et overskud på 85 milliarder kroner, det største siden Finanskrisen.
- Fremskrivningerne viser desuden, at de offentlige finanser er overholdbare i hvert fald frem til 2030, og at der derfor i 2020´erne trods coronakrisen fortsat ser ud til at være et betydeligt økonomisk-politisk råderum til at prioritere mellem for eksempel klimatiltag, velfærd eller skattelettelser, siger Bo Sandberg, cheføkonom i Dansk Byggeri.
- Her er det vigtigt at huske på, at de aktuelle astronomiske beløb til hjælpepakker enten er en form for lån eller har en midlertidig karakter. Derfor belaster de kun i begrænset omfang statsfinanserne varigt, fortsætter han.
- Senere på året bliver der med stor sandsynlighed brug for pakker, der sigter mere mod genopretning af økonomien end mod at beskytte den, som hjælpepakkerne gør nu. Det er heldigvis ikke noget problem, fordi vi har så lav en gæld, at vi sagtens kan låne flere hundrede milliarder uden at sætte statens stærke økonomiske position over styr, siger Søren Kristensen, cheføkonom i Sydbank.
Medicin, vindmøller og fødevarer
Den danske produktion er særligt kendetegnet ved virksomheder inden for medicin, fødevarer og vindenergi. Og det er alle tre brancher, som ikke er specielt truet af en global økonomisk krise.
Derfor er det også allerede nu tydeligt, at de store danske virksomheder klarer sig bedre gennem krisen, end i for eksempel Tyskland og Sverige, hvor blandt andet produktionen af biler og maskiner er ramt hårdt af coronakrisen.
- I en krisetid, hvor man samtidig må forvente, at det stigende internationale fokus på grøn omstilling ikke forsvinder, så er Danmarks eksportsektor relativt godt rustet. Ikke-konjunkturfølsomme varer som medicin og produkter, der følger tidsånden som vindmøller, er vel tæt på at være den ideelle kombination, siger Bo Sandberg fra Dansk Byggeri.
- De danske eksportvirksomheder er heller ikke så afhængige af import som for eksempel de tyske og er derfor heller ikke lige så sårbare over for, at de globale værdikæder er pressede nu, supplerer Las Olsen.
Da verdenshandlen sidste år mistede momentum, holdt dansk økonomi dampen oppe. Og det illustrerer, at dansk økonomi er bedre rustet til en global krise, end flere af vores nabolande.
- Sammensætningen af den danske eksport er en stor fordel, da defensive sektorer, som medicin og vindmøller udgør en stor del. Det så vi blandt andet effekten af i 2019, hvor dansk økonomi og dansk eksport var stort set upåvirket af opbremsning i mange af landene omkring os, siger Søren V. Kristensen.
Da verdensøkonomien sidste år var ramt af træghed, påvirkede det ikke den danske eksport. Det lavede DR's økonomikorrespondent en explainer om. Se den her:
De præcise hjælpepakker
Den primære grund til, at staten nu må gribe dybt i Nationalbankens lommer, er, at politikerne på Christiansborg har vedtaget et væld af hjælpepakker, der skal holde hånden under virksomheder, der har mistet deres indtægter på grund af udbruddet af Covid-19.
Men hjælpepakkerne har været vigtige for at undgå en endnu større regning på et senere tidspunkt, vurderer de tre økonomer.
- Hjælpepakkerne har været gode og har dannet forbillede mange andre steder i Verden. Deres vigtigste formål har ind til nu været at begrænse konkurser og fyringer. I det henseende har dækning af faste udgifter og lønkompensation været centrale værktøjer, siger Søren V. Kristensen, cheføkonom i Sydbank.
- Hvis strategien lykkes, burde det give et godt fundament for opsving bagefter, fordi virksomhederne ikke først skal genopbygges, siger Las Olsen fra Danske Bank.
Blandt andet har lønkompensationsordningen, som giver arbejdsgivere mulighed for at sende medarbejdere hjem med et statstilskud, holdt ledighedstallet på et acceptabelt niveau.
- Stigningen i ledigheden i Danmark har foreløbig begrænset sig til cirka 50.000, hvilket såmænd er alvorligt nok, men langt mindre end i lande som USA, Norge, Spanien og Italien, siger Bo Sandberg.
Hele 204.714 danskere er sendt hjem med lønkompensation. Her kan du se de 10 største ansøgere til lønkompensationsordningen.
Den dårlige nyhed: Eksporten
Helt fri vil Danmark dog ikke gå af krisen. Lige nu samler nervøsiteten sig især om den danske eksport.
Siden 2014 har eksporten været en stor driver for dansk økonomi. Men hele verden har oplevet et stort tilbageslag i økonomien på grund af coronapandemien, og derfor er det et åbent spørgsmål, hvor hurtigt tætte handelspartnere som USA og Tyskland rejser sig fra den økonomiske krise.
- Uanset hvad, så er og bliver dansk økonomi meget hårdt ramt. Vi laver jo meget andet end at eksportere medicin og fødevarer, og vi er ramt både af nedlukning herhjemme og i udlandet.
- Al erfaring siger, at hvis krisen trækker ud syd for os, så kommer det heller ikke til at gå rigtig godt i Danmark. Masser af danske virksomheder er leverandører til industrien i for eksempel Tyskland eller til forbrugerne rundt omkring i Europa og resten af verden, og mærker allerede nu i høj grad krisen, siger Las Olsen, cheføkonom i Danske Bank.
De økonomiske vismænd har tidligere vurderet, at den danske eksport ser ind i et fald på mellem 11 og 15 procent i år.
- Som lille åben økonomi er Danmark dybt afhængig af verden omkring os. Vi er ikke en økonomisk ø, og en dyb sundhedskrise kombineret med en verdensomspændende stuearrest kan ikke undgå også at ramme dansk økonomi hårdt.
- I forvejen var vores traditionelt vigtigste eksportmarked, Tyskland på vej ned i gear allerede før coronakrisen ramte. Og med et amerikansk arbejdsmarked i frit fald, vil vi også se en afdæmpning i danske eksportordrer til USA, siger Bo Sandberg, cheføkonom i Dansk Byggeri.
Søren V. Kristensen, cheføkonom i Sydbank, peger på, at andre lande ser ud til at være hårdere ramt af coronakrisen, og dette vil uvægerligt også smitte af på dansk økonomi.
- Vi er dybt afhængige af at handle med udlandet. Derfor kan det være en ringe trøst, at vi har været gode til at holde hånden under vores egne virksomheder, hvis det viser sig, at mange af de lande, vi skal handle med, er ramt af økonomisk ruin. Desværre tyder meget på, at mange andre lande er hårdere ramt rent økonomisk, og derfor kan krisen også ende med at blive mere langvarig herhjemme, siger han.