Det var ikke en hvilken som helst opringning, som Anne Munksgaard, underdirektør i Skats enhed for Særlig Kontrol, fik den 16. juni 2015.
Opkaldet kom fra en dansk advokat, der ringede fra London til underdirektøren for at advare om, at der var sket svindel med tilbagebetaling af udbytteskat til udenlandske aktionærer.
- Jeg kan huske det, fordi han talte om mange penge, og fordi han var så insisterende, fortalte Anne Munksgaard, da hun i dag blev afhørt af Undersøgelseskommissionen om Skat, der er i gang med at komme til bunds i skandalen om udbytteskat, der har kostet statskassen mindst 12,7 milliarder kroner.
Advokaten fulgte op med at sende en mail til Anne Munksgaard senere samme dag, hvor advokaten beskrev, at svindlen kunne omhandle 500 millioner kroner, og at det angiveligt var en britisk finansmand med navnet Sanjay Shah, der nu boede i Dubai, som stod bag.
Og de to følgende dage fulgte yderligere to mails, hvor advokaten både sendte kontoudtog, der skulle vise, hvordan 58 millioner kroner havde fundet vej til Sanjay Shah, samt en liste på 25 selskaber, som skulle være involveret i svindlen.
- Han var meget insisterende på, at vi skulle gå til SØIK (Bagmandspolitiet, red.). Jeg sagde, at vi ikke bare kunne sende sager til SØIK, for det krævede en nærmere undersøgelse, forklarede Anne Munksgaard.
Dubai = Goodbye
Anmeldelsen fra advokaten er så vigtig, fordi den kom, da de formodede svindlere plyndrede staten for allerflest penge. Ifølge en opgørelse fra Rigsrevisionen blev der således udbetalt hele 2,6 milliarder kroner i perioden fra den 16. juni 2015, indtil udbetalingerne endelig blev stoppet syv uger senere den 6. august 2015.
Men Anne Munksgaard fortalte, at hun tog anmeldelsen ganske seriøst og straks fik sat en sagsbehandler på sagen, men at det i hendes optik ikke kunne være gået hurtigere med at få overblik over sagen og stoppe udbetalingerne.
- Man er jo nødt til at tjekke, om det også er rigtigt. Vi er nødt til selv at underbygge det. Hvis jeg skal være helt ærlig, tænkte jeg, at jeg nok ville høre noget i efteråret, for det her ville komme til at tage lang tid.
Hun tilføjede også, at når det handlede om Dubai, så havde hun hørt folk i politiet sige, at det så var også ”goodbye” til pengene.
Undersøgelseskommissionens udspørger, advokat Jens Lund Mosbek, ville vide, om det ikke var specielt med en advarsel om svindel for 500 millioner kroner ledsaget af kontoudtog og navne på 25 selskaber. Og om det ikke fik alarmklokkerne til at bimle og bamle.
- På det tidspunkt havde vi tre-fire sager om 200-300 mio. kr. Så det var stort, men ikke helt usædvanligt, svarede Anne Munksgaard.
Skatte-Sven tog ikke telefonen
I sidste uge var det sagsbehandleren, der blev afhørt af Undersøgelseskommissionen, og her fortalte han, hvordan han i første omgang havde søgt på de 25 selskaber i en række af Skats utallige IT-systemer, men uden held.
Derfor skrev han en mail til Sven Nielsen, nu kendt som Skatte-Sven, der sad med tilbagebetalingen af udbytteskat til udenlandske aktionærer hos Skat i Høje Taastrup. Men Sven Nielsen svarede ikke.
Nogle dage senere ringede sagsbehandleren så til Sven Nielsen. Men telefonen blev ikke taget. Han lagde en besked. Men Sven Nielsen ringede ikke tilbage.
Sidst i juni – to uger efter advokatens anmeldelse - sendte sagsbehandleren så en mail til en af Sven Nielsens kolleger, som videresendte mailen til Sven Nielsen og bad ham om at kontakte Særlig Kontrol. Men Sven Nielsen svarede stadig ikke.
Sagsbehandleren konstaterede derfor efter to ugers granskning af sagen i en mail sin nærmeste chef, at det ikke gik så godt med at finde ud af, hvad der var op og ned i sagen. Sagsbehandleren ville inden sommerferien derfor tage fat på Sven Nielsens chef i udbytteadministrationen, men det nåede han bare ikke, før sommerferien begyndte i anden uge af juli.
Og derfor skete der ikke noget før i slutningen af juli.
Imens fortsatte Sven Nielsen med at godkende anmodninger fra udlandet om tilbagebetaling af udbytteskat. Og pengene fossede pengene ud af statskassen.
Sven Nielsen er i dag sigtet for medvirken i sagen om svindel med udbytteskat.
Han er desuden idømt fem års fængsel i den såkaldte 'lille udbytteskattesag', hvor en ven fik sendt 37 millioner kroner retur fra Skat.
Tiøren falder
I slutningen af juli kontaktede de britiske myndigheder så det danske skattevæsen med en henvendelse, der mindede om advokatens anmeldelse fra juni i alarmerende grad. Både Danmark og Storbritannien så ud til at blive plyndret af Sanjay Shah, og beløbene kunne være langt højere end de 500 millioner kroner, som advokaten havde advaret om.
Sagsbehandleren havde i de følgende dage tæt kontakt med de britiske myndigheder og forsøgte at få styr på, hvad udbyttekonstruktionen gik ud på, og om der var en sammenhæng til en række sager om svindel med udbytteskat i Tyskland.
Den 3. august fik sagsbehandleren så fat på Sven Nielsens chef, Dorthe Pannerup Madsen, der straks indkaldte til et møde den 6. august, hvor både Sven Nielsen og sagsbehandleren fra Særlig Kontrol ville være til stede.
Inden det møde advarede de britiske myndigheder så om, at et nyt plyndringsforsøg var planlagt den 10. august, og på mødet forsøgte i alt syv ansatte i Skat at få overblik over sagen.
Det var dog først, da de gik ned til Sven Nielsens skrivebord bagefter for at se, hvordan det foregik i praksis, at tiøren faldt. For på skrivebordet lå anmodninger fra flere af selskaberne fra anmeldelserne, og da Sven Nielsen blev bedt om at slå op i systemet, viste det sig, at der var udbetalt endog rigtig mange penge til de formodede svindlere.
Det viste sig at være et system, der hed 3S, som blev brugt til udbytteadministrationen. Et af Skats utallige IT-systemer, og desværre et af de systemer, som sagsbehandleren i Særlig Kontrol aldrig havde hørt om eller fundet på sin vej gennem IT-systemerne.
Dorthe Pannerup Madsen besluttede herefter at stoppe alle udbetalinger den 6. august 2015, kunne både sagsbehandleren og Anne Munksgaard berette.
Kasi-Jespers sag skræmte
Undersøgelseskommissionens udspørger, advokat Jens Lund Mosbek, borede dog i den forklaring.
Hvad tænkte du om, at der var gået halvanden måned uden fremdrift?
- Det var ganske normalt, svarede Anne Munksgaard.
Hun tilføjede, at de fleste sager tog meget længere tid, og at man gik forsigtigt til værks i Skat på det her tidspunkt, fordi man var bange for beskyldninger om bøllemetoder efter sagen om behandlingen af Kasi-Jesper, som Skat måtte undskylde i 2013.
Så der var et forsigtigt miljø?
- Ja, meget forsigtigt, lød svaret.
Fortryder intet
I januar 2016 var Anne Munksgaard så medforfatter på et notat, hvor det blev konkluderet, at det ikke kunne kritiseres, at udbetalingerne ikke allerede blev stoppet efter advokatens anmeldelse i juni 2015. Og det gav anledning til en intens ordudveksling mellem Jens Lund Mosbek og Anne Munksgaard, der flere gange afbrød hinanden.
Og det i sådan en grad, at formanden for Undersøgelseskommissionen, Michael Ellehauge, flere gange bad begge om at lade hinanden tale ud.
Mente Anne Munksgaard stadig, at den konklusion holdt, ville Mosbek vide.
- Ja, helt klart. Det var ikke underbygget endnu. Hele setuppet så jo rigtigt ud på overfladen, og det viser det også, når SØIK siger, at der ikke er en sag, sagde Anne Munksgaard med reference til, at Bagmandspolitiet i første omgang på et møde den 11. august 2015 ikke mente, at der var nok kød på sagen. Først efter den 24. august tog Bagmandspolitiet
Anne Munksgaard understregede desuden, at beslutningen om at stoppe udbetalingerne aldrig ville kunne ligge hos Særlig Kontrol og tilføjede, at man jo heller ikke stopper al udbetaling af negativ moms, selv om man ved, at der er svindelsager på området.
Frikendt efter tjenstlig samtale
Da advokatfirmaet Bech-Bruun i december 2017 afleverede sin undersøgelse af udbytteskandalen blev det anbefalet, at der skulle tages en tjenstlig samtale med Anne Munksgaard.
- Det er således vores opfattelse, at de undersøgelser, som Anne Munksgaard foranstaltede i anledning af de første oplysninger om mulig svindel – uanset at de var i overensstemmelse med den fastlagte procedure – fremstår utilstrækkelige i lyset af karakteren af de oplysninger, som SKAT havde modtaget, konkluderede Bech-Bruuns advokater.
Den tjenstlige samtale frikendte Anne Munksgaard og Munksgaards direktør pure. Der var ikke begået tjenesteforseelser, blev det konkluderet i februar 2018.
Og Anne Munksgaard stod da også fast på, at hun ikke havde begået fejl over undersøgelseskommissionen tirsdag.
Dog erkendte hun, at vurderingen af svindlens omfang i perioden fra midten af juni 2015 til den 6. august 2015 var alt for lav i notatet fra januar 2016. En periode, der viste sig at være svindlens højdepunkt med 2,6 milliarder kroner på blot syv uger.
- Set i bagklogskabens ulideligt klare lys, så var det forkert, men det vidste vi jo ikke dengang, sagde Munksgaard.
Afhøringerne fortsætter frem til sommeren 2020. En række tidligere topdirektører i Skat og tidligere skatteministre skal først afhøres næste år af undersøgelseskommissionen, der forsøger at placere et ansvar for skandalen.