Se prins Henriks liv i billeder

Prins Henrik er død, 83 år gammel. Han kom til Danmark i 1967 og kunne sidste sommer fejre guldbryllup med dronning Margrethe.

  • Smilende og nyviede på bryllupsdagen den 10. juni 1967. Kong Frederik den 9. står ved sin datters side. (Foto: © Per Pejstrup, Scanpix)
  • Nybagte forældre med prins Frederik i 1968. (Foto: © STEEN JACOBSEN, Scanpix)
  • Unge og smukke er de - år og sted er dog ukendt. (Foto: © Vagn Hansen, Scanpix)
  • Unge og smukke er de - år og sted er ukendt. (Foto: © Vagn Hansen, Scanpix)
  • Dronning Margrethe fejrede sin 77-års fødselsdag på Marselisborg Slot sammen med børn og børnebørn søndag den 16. april sidste år. Her er kongefamilien samlet på verandaen, og dronningen taler med prins Henrik, som har et godt greb om prins Vincent. (Foto: © Henning Bagger, Scanpix)
  • Prins Henrik sammen med børnene, prins Joachim og kronprins Frederik - og et lille bitte hjortekid tilbage i 70'erne. (Foto: © Egon Engmann, Scanpix)
  • Tronfølgeren prinsesse Margrethe og prins Henrik i karet mod Amalienborg efter vielsen 1967. (Foto: © Åge Sørensen, Scanpix)
  • Tronfølger prinsesse Margrethe og grev Henri de Laborde de Monpezat, der ved den lejlighed blev prins Henrik. Her stilles op til officiel fotografering den 10. juni 1967. (Foto: © Per Pejstrup, Scanpix)
  • Dronning Margrethe og prins Henrik besøger Lemvig sammen med kronprins Frederik i 1977. (Foto: © Kurt Petersen, Scanpix)
  • Folketingets åbning i 1986. Skulderpuder var højeste mode. (Foto: © Poul Ainow, Scanpix)
  • Prins Henrik sammen med ejer af Bruun Rasmussen Kunstauktioner, Jesper Bruun Rasmussen, og modedesigner Margit Brandt på Store Kro i Fredensborg. Årstal er ukendt. (Foto: © Geert Bardrum, Scanpix)
  • Prins Henrik ses sammen med skuespiller, instruktør og teaterdirektør Bent Mejding. (Foto: © Vagn Hansen, Scanpix)
  • Prins Henrik på Château de Caïx i 2016. (Foto: © Jens nøRgaard Larsen, Scanpix)
  • Dronning Margrethe fylder 38 år i 1978. Her er familien foreviget på dagen; prins Joachim og kronprins Frederik står foran dronning Ingrid ved Amalienborg. (Foto: © Allan Moe, Scanpix)
  • Prinsesse Margrethe og prins Henrik på Expo udstillingen i Montreal i Canada i 1967 - samme år, hvor de blev gift. (Foto: © Allan Moe, Scanpix)
  • Prins Henrik (til venstre) i Paris sammen med sin søster Francoise og sin mor, grevinde Renée. Årstal er ukendt. Prins Henrik blev født i 1934 og blev døbt Henri Marie Jean André de Laborde de Monpezat. Han var den næstældste i en børneflok på ni. (Foto: © SCANPIX, Scanpix)
  • Prins Henrik (til venstre) sammen med sine søskende Francoise og Joseph. Året er ukendt. Prins Henrik blev født i 1934 og blev døbt Henri Marie Jean André de Laborde de Monpezat. Han var den næstældste i en børneflok på ni. (Foto: © SCANPIX, Scanpix)
  • Regentparrets var på besøg i Grønland den 8.-22. juli 2015. Her er de i Qasigiannguit , en by ved Diskobugten med omkring 1.253 indbyggere i Vestgrønland. Prins Henrik tester et par snebriller. (Foto: © Linda Kastrup, Scanpix)
  • Regentparret besøger Ukkusissat, en lille bygd med knap 150 indbyggere i Vestgrønland 13 juli 2015. Prins Henrik tager sig en gyngetur sammen med børnene. (Foto: © Linda Kastrup, Scanpix)
  • På besøg i Sisimiut, der ligger i Vestgrønland ud mod Davisstrædet i juli 2015. Byen er den næststørste i Grønland med et indbyggertal på cirka 5500 personer. Prins Henrik bliver taget hjerteligt imod af en stor, glad grøndlandsk hund. (Foto: © Linda Kastrup, Scanpix)
  • På besøg hos isbjørnene i Skandinavisk Dyrepark på Syddjurs i 2015. (Foto: © Henning Bagger, Scanpix)
  • Vært ved årets kongejagt i Klosterheden Plantage 27 november 2015. (Foto: © Morten Stricker, Scanpix)
  • Kronprins Frederik og prins Joachim bliver fulgt til skole af far og mor på deres første skoledag på Krebs Skole, den 30 august 1976. (Foto: © SVEND ÅGE MORTENSEN, Scanpix)
  • Prins Henrik var på Bakken i den gode sags tjeneste. Alle pengene for aftenen, omkring 50.000 kroner, gik til Røde Kors. Prinsen morede sig kongeligt i Bakkens Hvile, og puttede traditionen tro penge i strømperne. (Foto: © MOGENS FLINDT, Scanpix)
  • Dannebrog ved kajen i Rønne i 70'erne. Det præcise år er ukendt. (Foto: © Allan Moe, Scanpix)
  • Prins Henrik opfører en lille regndans under regentparrets og kronprinsparrets besøg ved kejser Minh Manh graven i Hué i Vietnam torsdag 5. november 2009. Besøget var præget af den tropiske storm Mirinae. (Foto: © KELD NAVNTOFT, Scanpix)
  • Dronning Margrethe og Prins Henrik sammen med sønnerne kronprins Frederik og prins Joachim klædt i matrostøj ombord på Kongeskibet Dannebrog. (Foto: © Elfelt-Scanpix, Scanpix)
  • Lørdag 9. juni 2012 besøgte regentparret øen Endelave. Dronning Margrethe og prins Henrik er på sommertogt med kongeskibet Dannebrog, og til stor overraskelse for pressen og de fremmødte, susede prins Henrik helt hen til landgangsbroen på cykel. (Foto: © TORKIL ADSERSEN, Scanpix)
  • Skål! Dronning Margrethe og prins Henriks årlige pressemøde på Chateau de Cayx i 2006. (Foto: © JEPPE MICHAEL JENSEN, Scanpix)
  • 11. juni 2014 fyldte prinsen 80 år. Billedet er taget under et besøg i Randers Regnskov, hvor prinsen lagde en sammenrullet kongepython på hovedet. (Foto: © Henning Bagger, Scanpix)
  • Direktør i Nils Foss holder en tale for prins Henrik i 2014, hvor han blandt andet kommer med en hentydning om, at vinen fra Château de Cayx tidligere har smagt som rævepis, men nu er af høj kvalitet. (Foto: © KELD NAVNTOFT, Scanpix)
1 / 31

Tirsdag aften klokken 23.18 sov prins Henrik stille ind omgivet af dronningen og sine to sønner. Det meddeler Kongehuset i en pressemeddelelse.

Prins Henrik har gennemgået et længere sygdomsforløb, efter han i slutningen af januar blev indlagt på Rigshospitalet. Tirsdag blev han flyttet til Fredensborg, hvor han i hjemlige omgivelser har fået besøg af kongefamilien. Han blev 83 år.

Prins Henrik kom til Danmark fra Frankrig som Henri de Montpezat, da han i 1967 giftede sig med den danske tronarving kronprinsesse Margrethe i Holmens Kirke.

Regentparret kunne sidste sommer fejre guldbryllup efter 50 års ægteskab. Sammen fik prins Henrik og dronningen sønnerne kronprins Frederik og prins Joachim, og siden er otte børnebørn kommet til.

Udover opgaverne som tilfalder et medlem af Kongehuset har prins Henrik i mange år været en ivrig og talentfuld kunstner. Blandt andet inden for poesi, billedkunst og musik har prins Henrik udøvet sin passion og sit talent.

Samtidig har han drevet vinslottet Chateaux de Cayx, som regentparret købte i 1974.