I Vidunderbørns andet program giver Rune sig i kast med ét af de klaverstykker, som vi danskere måske kender allerbedst - nemlig Bent Fabricius-Bjerres tema til tv-serien Matador.
Og det er faktisk ikke så let en opgave, som det måske kan lyde som, advarer Runes læremester, Katrine Gislinge. Et så kendt stykke musik kan nemlige have svært ved at vække seeres og publikums følelser.
Det er derfor vigtigt, at musikken bliver spillet med følelse, og at hænderne fraserer melodien udtryksfuldt, fortæller lærermesteren.
"Fik tårer i øjnene"
Den mission lykkedes til fulde:
- Jeg sad og fik tårer i øjnene, måtte læremester Katrine Gislinge indrømme efter Runes optræden.
Se Runes optræden med Matador-temaet i videoen øverst her på siden. Tryk på afspil.